Vindkraft — værd at udnytte

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I HOLLAND

RUNDT og rundt drejer de enorme rotorblade. De roterer langsomt og jævnt, som armene på en dygtig svømmer der utrætteligt arbejder mod en havstrøm der hindrer ham i at komme fremad. Disse vingeblade bevæger sig imidlertid ved hjælp af luftstrømmen eller vinden. Bortset fra vindsuset kan man kun høre en summen fra disse mekaniske arme. Der er tale om en turbine eller en vindmølle der udvikler elektricitet fra vindenergi.

I lande hvor det blæser meget, såsom Danmark, De Forenede Stater, Frankrig, Holland og Tyskland, kan man se flere og flere vindmøller. I Californien er der allerede blevet opstillet over 16.000 vindmøller. Omkring 50 kilometer øst for San Francisco, ved Altamont-passet, er der en vindmøllepark med cirka 7000 turbiner fordelt over højdedragene. Her trækker de energi ud af den stadige vind. Alt i alt mener man at vindmøllerne i Californien er i stand til at producere strøm nok til at dække et behov svarende til husholdningsforbruget i både San Francisco og Washington, D.C.

Danmark, der er omgivet af hav, er også velegnet til udnyttelse af vindkraften; der er allerede blevet opstillet cirka 3600 vindmøller i landet. I 1991 var der kun omkring 300 vindmøller i Holland, men landets mest vindblæste byer er blevet enige om at hæve dette antal til 3000. Energiplanlæggere i England håber i lignende udstrækning at kunne udnytte vinden.

Udnyttelse af vinden er selvfølgelig ikke nogen ny tanke. Man kan blot tænke på alle de skibe der inden motoren blev opfundet har sejlet på havene, drevet frem af vinden. Vindmøller er i århundreder blevet benyttet i forbindelse med at pumpe vand op, male korn og krydderier, og drive savværker. I Holland er der omkring 900 af disse statelige monumenter tilbage. Mange af dem pumper stadig trofast vand op, og de er driftssikre ved strømsvigt.

Det er hundrede år siden at den danske professor Poul de la Cour for første gang eksperimenterede med udnyttelse af vindkraft til frembringelse af elektricitet. Han udviklede en lille forløber for vor tids moderne vindturbine. I det 20. århundrede fandt man imidlertid ud af at fossilt brændsel var meget nemmere at udnytte og at det producerede mere energi. I begyndelsen lod det til at dette brændstof var billigt og tilgængeligt i rigelige mængder; man gik derfor hurtigt væk fra tanken om at bruge vinden som energikilde. Det var først under oliekrisen i 1973 at man igen tog udnyttelse af vindkraft op til alvorlig overvejelse.

Miljøfordele

Oliekrisen tvang forskere til at overveje hvad der ville ske hvis forsyningerne af fossilt brændstof blev udtømt. Alternativer som for eksempel vindkraft lød nu mere tiltalende. Blæsten ville trods alt altid være der. Den bliver også hele tiden udskiftet — hvilket minder os om Bibelens beskrivelse af vinden: „Den bliver ved med at gå rundt og rundt.“ (Prædikeren 1:6) Vindkraft forårsager ingen kemisk forurening og er derfor meget mere miljøvenlig end afbrænding af fossile brændstoffer, der bidrager til noget så ødelæggende som syreregn og måske kan forstærke drivhuseffekten.

Til trods for at vind ikke er en lige så koncentreret form for energi som gas, kul eller olie, har den nogle overraskende fordele. Lad os forestille os en turbine der langsomt drejes rundt af en brise med en vindhastighed af 15 kilometer i timen. Pludselig blæser det op, og hastigheden fordobles. Hvor meget mere energi kan turbinen nu trække ud af vinden? Dobbelt så meget? Nej. Tidsskriftet New Scientist forklarer: „Vindkraft varierer med tredje potens af vindhastigheden.“ Når vindhastigheden fordobles, bliver energimængden derfor otte gange så stor. Selv en lille forøgelse af vindhastigheden betyder således en stor stigning i en vindmølles energiydelse. For at kunne udnytte dette potensforhold fuldt ud bliver vindmøllerne som regel placeret på højdedrag hvor der er kraftig vind.

Et andet tiltalende aspekt ved vindenergi er at systemet er let at decentralisere. En vindmølle kan bringe energikilden tæt til brugeren. Maskinerne er hurtige at installere og nemme at flytte. Vinden skal ikke udvindes, transporteres med skib eller købes. Det betyder at energien er nem at fordele, især i sammenligning med råolie, der skal transporteres med store tankskibe. Ulykker i forbindelse med sådanne transportskibe har gang på gang ført til enorme miljøkatastrofer — som for eksempel olieudslippet ved Alaskas kyst i 1989. Sådanne ulemper er der ikke ved vindmøller.

Nogle ulemper

Dette betyder ikke at vindenergi er patentløsningen på menneskehedens energiproblemer. Der ligger en stor udfordring i vindens uberegnelighed. Den kan når som helst skifte retning. Forskere har længe ledt efter en løsning på dette problem. I 1920’erne fremkom den franske ingeniør Georges Darrieus med en løsning. Han havde udviklet en vindmølle med en vertikal akse. Den lignede nærmest et buttet piskeris og kunne rotere uanset vindens retning. Varianter af denne utraditionelle konstruktion benyttes stadig i dag. Men vinden kan også pludselig lægge sig. Eller det stik modsatte: En pludselig storm kan ødelægge rotorblade og turbine.

Overraskende nok handler de fleste indvendinger mod brugen af vindkraft om miljøet. Det skyldes blandt andet at nutidens højteknologiske vindmøller er meget forskellige fra de pittoreske, gammeldags konstruktioner. De største vindmøller er 100 meter høje, og de mellemste er 40 meter. Det er de færreste der vil kalde dem kønne. Det er rigtigt at mange højspændingsledninger og radiotårne kan være lige så høje, men vingebladene på en vindmølle tiltrækker sig langt større opmærksomhed.

Derudover er der støjproblemet. Nogle protesterer kraftigt imod at der opstilles en vindmølle i deres nabolag fordi de er bange for at den vil støje meget. Det er interessant at en undersøgelse med en mellemstor turbine der var opstillet i Cornwall i England, viste at støjniveauet svarede til lyden af en bil der kører 60 kilometer i timen og som passerer i 7 meters afstand. Dette lydniveau falder imidlertid drastisk når afstanden øges. En person der står 300 meter fra vindmøllen hører ikke mere støj end den der er på et offentligt bibliotek. Desuden plejer vinden der får turbinen til at rotere, at overdøve støjen. Men det skal indrømmes at støjen kan blive et stort problem når der er opstillet flere hundrede vindmøller i samme område — eller flere tusinde, som det er tilfældet i Altamont-passet i Californien.

Fuglene udgør et andet problem. En ornitologisk forening i Holland har for nylig advaret imod at man bygger vindmølleparker på fuglenes fouragerings- og ynglepladser — når det er mørkt eller tåget kan fuglene flyve ind i rotorbladene. Man skønner at der på en hollandsk vindmøllepark med 260 turbiner årligt kan blive dræbt op mod 100.000 fugle på denne måde. Andre undersøgelser viser imidlertid at vindmøller ikke berører fuglelivet særlig meget.

En forsikring?

Trods disse protester er det tydeligt at man ved at udnytte vindkraften kan reducere verdens forbrug af fossilt brændstof betragteligt. I sin bog Wind Energy Systems skriver professor Gary L. Johnson fra statsuniversitetet i Kansas, USA, at vindenergi kan arbejde sammen med mere konventionelle energikilder. Brugt på denne måde, siger han, „kan vindmøller til dels betragtes som en forsikring mod alvorlige brændstofproblemer.“

Menneskene kan snart få alvorligt brug for en sådan forsikring. Nyhedsmedierne nævner ofte menneskets evige søgen efter brændstof. Når der brydes kul og bores efter olie og gas, udtømmer menneskene ikke blot disse uerstattelige ressourcer, men forurener nogle steder også deres omgivelser ved at bruge dem. I mellemtiden fortsætter vinden med at blæse — ren, vedvarende og de fleste steder ganske upåagtet.

[Illustration på side 23]

I mange lande producerer i tusindvis af vindmøller elektricitet

[Illustration på side 24]

I hundredvis af disse statelige monumenter kan stadig ses i Holland