Vi betragter verden

Hvad er hemmeligheden bag lykken?

Ifølge en undersøgelse der blev bragt i Londonavisen The Daily Telegraph er de fleste englændere sundere og rigere end for 25 år siden, men mindre lykkelige. En amerikansk sociolog er enig i disse resultater fra en rapport om samfundsudviklingen fra Englands Statistik, og han bekræfter at sand lykke kommer af at man kan se „en mening med livet“ og „stræber efter meningsfyldte mål“. Efter at have interviewet omkring 400 personer kom to forskere fra New Zealand til samme konklusion — at de fleste forbinder lykke med at have „system i tingene“ og „en hensigt med tilværelsen“. Ægtepar og folk med en stærk religiøs overbevisning er ofte de mest tilfredse. I betragtning af de mange opløste ægteskaber og irreligiøsiteten i England, konkluderer avisen at „[England] som nation betragtet vil blive mere ulykkelig“.

DNA og Dødehavsrullerne

Kort efter at man i 1947 fandt Dødehavsrullerne i Judæas Ørken, begyndte man at tyde dem. Indtil videre er hen ved 15 skriftruller blevet oversat. Tilbage er omkring 10.000 fragmenter, på størrelse med en tommelfingernegl, fra hundreder af andre skriftruller. Det er et meget stort arbejde at sætte disse fragmenter sammen. Hjørnerne er alt for medtagne til at passe sammen som et puslespil, og da der på hvert fragment kun er nogle få bogstaver, kan man ikke sætte dem sammen så de danner en mening. Men ifølge International Herald Tribune vil videnskabelige teknikker nu komme forskningen til hjælp. Hvordan? Bogstaverne er nedfældet på dyreskind, og DNA-undersøgelser kan derfor identificere hvilken art, hvilken hjord og hvilket dyr hvert fragment er fra. De lærde håber at dette vil gøre det nemmere at klassificere fragmenterne og få dem til at passe sammen.

Familien i krise

„Rundt om i verden undergår familielivet, i såvel rige som fattige lande, store forandringer,“ skriver The New York Times som kommentar til en ny rapport. „Opløsningen af familier er ikke klasse- eller geografibestemt.“ Rapporten, der er udarbejdet af Befolkningskommissionen og baseret på en undersøgelse af snesevis af lande, peger på tendenser som en stigende skilsmisseprocent og et stigende antal ugifte mødre. „Tanken om at familien er en stabil og sammentømret enhed hvor faderen er forsørgeren og moderen den omsorgsfulde, er en myte,“ siger Judith Bruce, en af rapportens forfattere. Opløsning af ægteskaber, enten fordi ægteparrene bliver separeret, forlader hinanden eller bliver skilt, er stærkt stigende, og næsten alle steder er det almindeligt med ugifte mødre. I Nordeuropa er for eksempel en tredjedel af alle fødende kvinder ugifte. Forskerne mener at kvindefrigørelsen, der har betydet at kvindernes økonomiske status er forbedret og at flere er kommet på arbejdsmarkedet, er hovedårsagen til mange af ændringerne i familiemønsteret. En bemærkelsesværdig undtagelse er Japan, hvor der stadig er forholdsvis få ugifte mødre og eneforsørgere. Her betaler tre fjerdedele af de fraskilte fædre til gengæld ikke børnebidrag.

Forfædrenes synder

Israels Ministerium for Religiøse Anliggender har indrømmet at de har en hemmelig sortliste over adskillige tusind jøder som ikke har lov til at gifte sig med andre jøder fordi de er efterkommere af en slægt der er bandlyst. Nogle vordende brudepar hævder at de først opdagede dette da deres bryllupsdag nærmede sig. De ortodokse rabbinere har det sidste ord. Da Shoshana Hadad og Masoud Cohen prøvede at få registreret deres fireårige søn i Indenrigsministeriet, opdagede de at deres ægteskab anno 1982 var ugyldigt „på grund af en synd pigens familie begik for omkring 2500 år siden,“ skriver avisen Times Union fra Albany (New York). Den tilføjer: „Loven er baseret på et historisk rygte. Rabbinerne mener at en fjern forfader til Hadad . . . ulovligt giftede sig med en fraskilt kvinde omkring år 580 f.v.t.“ Siden da har ingen i Hadads familie fået lov til at gifte sig med nogen fra Cohen-familien, eftersom de menes at nedstamme fra de oprindelige tempelpræster og derfor er underlagt særlige restriktioner. „Skal vi virkelig lide under at en af vore fjerne forfædre gjorde noget forkert på det første tempels tid?“ spørger Shoshana. Ministeriet for Religiøse Anliggender siger at parret formentlig kan blive straffet for at have fejlinformeret den rabbiner som viede dem.

Det første asiatiske land uden skove

Alle skove i Filippinerne vil snart være ryddet, advarer FN’s Udviklingsprogram (UNDP). „Befolkningstilvækst og uhæmmet skovhugst“ er skyld i at større og større skovområder i Filippinerne bliver ryddet. Inden den anden verdenskrig var 60 til 70 procent af landet dækket af skov. I dag er det kun 15 procent. UNDP’s nyhedsbrev, Update, skriver: „I år 2000 kan Filippinerne blive det første asiatiske land helt uden skovområder og træbevoksning.“

„Velsignet er Jehovas Vidner“

Italien har nu, som en del andre lande, fået deres egen blodskandale. Man mener at flere tusind liter blod er blevet omdelt til blodbanker uden tilstrækkelig screening eller uden at de rette sikkerhedsforanstaltninger har været truffet. Det betyder at i tusindvis af mennesker er i fare for at pådrage sig sygdomme, som for eksempel AIDS og hepatitis. Som kommentar til den chokerende situation der sætter økonomiske hensyn over patienternes vel, skrev Luigi Pintor, redaktør på den italienske avis Il Manifesto, i indledningen til en artikel: „Velsignet er Jehovas vidner, som . . . af religiøse grunde siger nej til blodtransfusion. Når de i disse dage læser avisen, vil de være de eneste som ikke behøver at bekymre sig om hvad der foregår . . . i blodindustrien og på klinikker som sælger og giver blod, plasma og beslægtede derivater til deres næste.“

Skønhedspleje for elefanter

Elefanter i den sydlige stat Kerala i Indien bærer ofte tunge byrder på deres lange stødtænder. Men mange af elefanterne bliver også benyttet i tempeloptog og under religiøse højtider. Forud for disse lejligheder får de af en kosmetolog — ikke en ansigtsløftning — men en stødtandpleje. P. K. Sasidharan er den eneste i Kerala der kan udføre dette krævende arbejde, som han har lært af sin bedstefader. Hvordan afgør han hvor meget han skal slibe af tænderne? Arbejdsbeskrivelsen — baseret på elefantens højde, vægt og skikkelse — er en velbevaret familiehemmelighed. Hvis dyret er samarbejdsvilligt tager behandlingen kun omkring tre timer, men hos en aggressiv elefant er behandlingen farligere og tager længere tid. Ud over de kosmetiske grunde skal stødtænderne på arbejdselefanter slibes til hver fjortende dag for at holde en bekvem længde til at bære byrder.

Unge krigsofre

Engang var det hovedsagelig soldater som blev krigsofre. Sådan er det ikke længere. I løbet af de sidste ti år er langt flere børn end soldater blevet invalide eller dræbt i krige. Omkring to millioner børn er blevet krigsofre i de sidste ti år, siger The State of the World’s Children 1995, en rapport udarbejdet af FN’s Børnefond. Yderligere 4 til 5 millioner børn er blevet lemlæstet, over 5 millioner er tvunget til at bo i flygtningelejre, og over 12 millioner er blevet hjemløse. Rapporten siger: „Disse tal er beskæmmende. De kaster lange skygger over fremtidige generationer og deres kamp for stabilitet og social samhørighed.“

De stakkels småmønter

„I dag bukker de færreste sig ned for at samle en småmønt op,“ siger en talsmand for Englands Kongelige Mønt. Men sådan forholder det sig ikke kun i England. I De Forenede Stater forsvinder der hver dag så mange småmønter at bankerne er løbet tør for dem. For nylig tilbød Nationalbanken i New York 55 cents til alle der kom ind med 50 småmønter. Det bevirkede at der på fjorten dage blev indsamlet fem millioner mønter. I Massachusetts indkasserer et stort renovationsanlæg daglig 1000 dollars i småmønter ved at sigte asken, rapporterer Londonavisen The Sunday Times.

Håb for hjertepatienter

„Man har tidligere ment at man ikke kunne undgå at få hjertesvigt efter en omfattende hjertelæsion, men skaden kan udbedres med motion,“ hævder dr. Peter Liu, leder af hjerteforskningen på Toronto-hospitalet. Efter lovende forsøg med rotter fik hospitalets hjerteafdeling deres patienter til „hver dag at gå en strækning der gradvis blev forøget,“ skriver The Globe and Mail. „De første resultater viser at sygdomskurven for hjertesvigt kan vendes i positiv retning hvis [en hjertepatient] går mindst en kilometer hver dag.“ Patienterne skal dog gå rask til og holdes under opsyn, siger dr. Liu.