Amazonregnskoven — et sagnomspundet sted
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I BRASILIEN
IRIMARAI-INDIANERNE ved Napofloden i Peru kunne knap nok tro deres egne øjne. To skibe med råsejl, helt forskellige fra deres egne spinkle kanoer, kom sejlende hen imod landsbyen. Om bord på skibene var der skæggede krigere; de lignede ikke nogen af de stammer de før havde set. Indianerne var i vildrede og skyndte sig at krybe i skjul, hvorfra de betragtede de blege fremmede gå i land og kaste sig over landsbyens madforråd. Derefter sejlede de fremmede bort, drevet af ambitionen om at skrive historie ved at blive den første ekspedition der kæmpede sig vej gennem hele regnskoven, fra Andesbjergene til Atlanterhavet.
I det år, 1542, blev den ene indianerstamme efter den anden skræmt af disse europæiske opdagelsesrejsende som med armbrøster og hagebøsser trængte stadig dybere ind i Sydamerikas tropeskov.
Francisco de Orellana, den spanske kaptajn der stod i spidsen for conquistadorerne, fandt snart ud af at rygterne om hans mænds plyndringer og skyderi var løbet foran deres to brigantiner. Længere nede ad floden (nær det sted hvor den brasilianske by Manaus i dag ligger) ventede indianerstammer med deres buer og pile på de godt 50 indtrængende fjender.
Og de var mesterskytter. Det kunne besætningsmedlem Gaspar de Carjaval skrive under på, for han blev ramt af en pil midt mellem ribbenene. „Havde det ikke været for min tykke dragt,“ skrev den sårede munk, „ville det have været ude med mig.“
’Kvinder der kæmper som ti mænd’
Carjaval beskrev videre hvad der drev disse modige indianere. ’Vi så kvinder der kæmpede foran mændene som kvindelige anførere. Disse kvinder er hvide og høje, med lange fletninger viklet om hovedet. De er robuste og kan, med bue og pil, kæmpe som ti mænd.’
Det vides ikke om de virkelig så kvindelige krigere, eller om det, som en kilde udtrykker det, „blot [var] junglefeberfantasi“. Men ifølge nogle beretninger troede Orellana og Carjaval, da de nåede flodens munding og sejlede ud i Atlanterhavet, at de havde set den nye verdens udgave af amazonerne, de frygtløse kvindelige krigere fra den græske mytologi.a
Carjaval bevarede beretningen om de amerikanske amazoner for eftertiden ved at indlemme den i sin øjenvidneskildring af Orellanas otte måneder lange ekspedition. Og kaptajn Orellana sejlede til Spanien, hvor han aflagde en livfuld beretning om sin rejse ad det som han romantisk kaldte Río de las Amazonas, eller Amazonfloden. Inden længe skrev det 16. århundredes kartografer et nyt navn på det ellers ret blanke kort over Sydamerika — Amazonas. Amazonskoven var dengang sagnomspunden, men nu er den hjemsøgt af barske realiteter.
[Fodnote]
a Ordet „amazon“ kommer sandsynligvis af det græske a, der betyder „uden“, og mazosʹ, der betyder „bryst“. Ifølge sagnet fjernede amazonerne deres højre bryst for bedre at kunne skyde med bue og pil.
[Kildeangivelse på side 3]
Øverst i baggrunden: The Complete Encyclopedia of Illustration/J. G. Heck