En overflod af informationer — Watchtower ONLINE LIBRARY

En overflod af informationer

DET 20. århundrede har været vidne til en hidtil uset overflod af informationer. Verden er mættet med informationer, det være sig på tryk, i radio eller fjernsyn, på Internet eller anden vis. David Shenk skriver i sin bog Data Smog — Surviving the Information Glut: „Overfloden af informationer er blevet en virkelig trussel. . . . Vi står nu over for sandsynligheden for informationsfedme.“

Lad os blot tage en kendt avis som eksempel. Det siges at en hverdagsudgave af The New York Times indeholder flere oplysninger end et gennemsnitsmenneske fra det 17. århundredes England blev præsenteret for i et helt liv. Men ud over den daglige avis bidrager blade og bøger af enhver art og om ethvert emne til den lavine af informationer der gøres tilgængelig. Hvert år udgives der i tusindvis af bøger. Og eftersom mængden af videnskabelige oplysninger fordobles hvert sjette år, er det ikke mærkeligt at der på verdensplan udgives mere end 100.000 fagblade. Internet stiller desuden store mængder af information til rådighed for computerbrugere.

Hvad med tidsskrifter? Erhvervstidsskrifter, dameblade, ungdomsblade, blade om sport og underholdning — ja, blade om næsten ethvert emne — har oversvømmet verden, og de råber alle på vores opmærksomhed. Hvad med reklamemandens rolle — „intethedens talsmand“ som han beskrivende er blevet kaldt? I sin bog Information Anxiety skriver forfatter Richard S. Wurman: „Reklamebureauerne har erklæret krig mod vore sanser med en spærreild af reklamer der kræver at blive set på, hørt på, duftet til og rørt ved.“ Reklamerne hævder at vi har brug for det seneste produkt, det sidste nye, for at kunne holde trit med naboen.

Den australske psykolog og samfundsforsker ph.d. Hugh MacKay har sagt at ’verden oversvømmes af informationer, og folk indbydes til at færdes i overhalingsbanen på informationsmotorvejen’. Problemet, som MacKay ser det, er at de mange nyhedsprogrammer i radio og fjernsyn, sammen med den eksplosionsagtige vækst af computerbaserede netværk, har skabt en verden hvor mange reagerer på en medieoplysning som i virkeligheden kun er en repræsentation af et udpluk af fakta og begivenheder, ikke hele historien.

Hvad er information?

Det latinske rodord informare indeholder tanken om at give form eller danne, ligesom en pottemager former ler. Nogle definitioner af „informere“ er derfor „at præge sindet“, „at forme eller oplære sindet“. De fleste læsere vil tydeligt kunne huske en tid hvor information ganske enkelt var fakta eller data der videregav detaljer som hvem, hvor, hvad, hvornår eller hvordan. Der var ikke nogen speciel informationsterminologi. Vi skulle blot bede om oplysningerne eller selv finde dem.

Men nu er vi i 1990’erne, og verden har fået så mange nye informationsrelaterede ord at disse alene kan skabe forvirring. Mens nogle af dem er relativt enkle og forståelige, som for eksempel „infosamfund“, „infoteknologi“ og „informationsalderen“, kan andre volde store problemer. Verden er ramt af informationsvanvid, en tro på at den der besidder flest informationer, har en fordel frem for den der ikke kan få fat i disse oplysninger, og at information ikke længere er et middel til at nå et mål, men er målet i sig selv.

Dette informationsvanvid næres af en syndflod af telekommunikationsudstyr, såsom telefaxen, mobiltelefonen og pc’en, som af nogle anses for at være informationsalderens maskot. Det er sandt at det bekvemmelige ved computere, deres hastighed og de muligheder de giver, har givet os adgang til informationer som aldrig før — ja, Nicholas Negroponte fra Massachusetts Institute of Technology har endda sagt: „Computerbrug er ikke længere blot et spørgsmål om at anvende computere. Det er et spørgsmål om at leve.“ Som en følge heraf er ikke kun informationerne, men også den teknologi der leverer dem, blevet tillagt meget stor betydning, ja, har fået en næsten kultagtig status i alle dele af verden. Nyhedsprogrammer i fjernsynet tillægges næsten guddommelig ufejlbarlighed, og enorme mængder af trivialiteter fremholdes i talkshows og sluges af et ofte ukritisk og godtroende publikum.

Informationsalderen har ændret vores livs- og arbejdsrytme, og det har medført at mange i dag lider af en særlig form for frustration. Hvori består informationsalderens særlige frustration? Hvordan kan man vide om man ligger under for den? Kan der gøres noget ved den?

[Kildeangivelse på side 3]