Hvad skyldes frustrationen?

„INFORMATIONSALDERENS særlige frustration skabes af den stadig større kløft mellem det vi forstår, og det vi tror vi skal forstå. Det er det sorte hul mellem data og kundskab, og det opstår når informationerne ikke fortæller os det vi ønsker eller har behov for at vide.“ Sådan har Richard S. Wurman skrevet i sin bog Information Anxiety. „I lang tid har folk ikke været klar over hvor meget de ikke vidste — de var uvidende om at de var uvidende. Men nu ved folk at der er meget de ikke ved, og det skaber frustration.“ Resultatet er at de fleste af os måske føler at vi burde vide mere. Vi rammes af en stor informationsstrøm hvoraf vi tilegner os små bidder af oplysninger. Men ofte ved vi ikke hvad vi skal bruge dem til. Samtidig forestiller vi os måske at alle andre ved og forstår meget mere end vi gør. Det gør os frustrerede.

David Shenk hævder at overfloden af informationer er blevet en forureningskilde der fremkalder „datasmog“. Han siger: „Datasmog er en gene; den fortrænger de stille stunder og fratager os muligheden for en ellers tiltrængt eftertænksomhed. . . . Den stresser os.“

Det er sandt at for mange informationer kan skabe frustration, men det samme gælder hvis vi ikke får oplysninger nok eller, værre endnu, hvis dem vi får, er ukorrekte. At have for mange informationer er næsten som at føle sig alene i et lokale fyldt med mennesker. Som John Naisbitt udtrykker det i sin bog Megatrends: „Vi drukner i informationer, men hungrer efter kundskab.“

Når computerkriminalitet spiller ind

En anden årsag til bekymring er den stigende computerkriminalitet. Ph.d. Frederick B. Cohen giver i sin bog Protection and Security on the Information Superhighway udtryk for bekymring: „FBI anslår at der hvert år stjæles fem milliarder dollars ved hjælp af computerkriminalitet. Og utroligt nok er det kun toppen af isbjerget. Nogle har desuden udnyttet svagheder i informationssystemer til at skaffe sig fordele i forhandlinger, skade andres omdømme, vinde militære stridigheder og endda begå mord.“ Desuden kan nævnes krænkelsen af privatlivets fred og den voksende bekymring over at børn har adgang til computerpornografi.

Skruppelløse computerfreaks lægger viruser ind på computersystemer og forårsager store skader. Hackere skaffer sig ulovlig adgang til elektroniske systemer og henter fortrolige oplysninger; til tider stjæler de penge ad den vej. Dette kan ødelægge mangt og meget for tusinder af computerbrugere. Computerkriminalitet er en trussel mod erhvervslivet og myndighederne.

Behovet for at være velinformeret

Vi har selvfølgelig alle behov for at være velinformerede, men enorme mængder af informationer giver os ikke nødvendigvis større viden, for en stor del af det der fremholdes som oplysninger, er ikke andet end fakta eller ubehandlede data som vi ikke kan forholde os til. Det er endda blevet foreslået at man i stedet for udtrykket „informationseksplosion“ skulle bruge udtrykket „dataeksplosion“ eller det mere kyniske ord „noninformationseksplosion“. Hazel Henderson, der er økonom, siger: „Informationer er ikke i sig selv oplysende. Vi kan ikke skelne mellem fejlinformationer, vildledende informationer og propaganda i dette mediedominerede miljø. Fokusering på blot og bar information har medført en overflod af stadig mere meningsløse, fragmentariske rå data, frem for en søgen efter ny betydningsrelevant viden.“

Joseph J. Esposito, der er formand for Encyclopædia Britannica Publishing Group, fremsætter følgende ligefremme vurdering: „De fleste af informationsalderens informationer er det rene spild; det er blot og bar støj. Udtrykket informationseksplosion er meget rammende; eksplosionen hindrer os faktisk i at høre noget som helst. Og når vi ikke kan høre, kan vi ikke få kundskab.“ Orrin E. Klapp siger: „Jeg har en mistanke om at ingen ved hvor meget af den offentlige kommunikation der er pseudoinformation — som lader til at fortælle os noget, men i virkeligheden ikke gør det.“

Du husker sikkert at en stor del af din skoleundervisning gik ud på at lære dig nogle fakta så du kunne bestå eksamen. Mange gange terpede du sikkert oplysningerne igennem umiddelbart før eksamen. Kan du huske at du lærte en lang række årstal på remse i historietimerne? Hvor mange af disse begivenheder og årstal kan du huske i dag? Lærte disse fakta dig at ræsonnere og nå frem til logiske konklusioner?

Er ’mere’ det samme som ’bedre’?

Hvis man ikke er på vagt, kan ønsket om at tilegne sig yderligere informationer berøre ens tid, søvn, helbred og økonomi. Flere informationer giver flere valgmuligheder, men de kan gøre én bekymret, idet man måske spekulerer over om man nu har fået checket eller er blevet bekendt med alle tilgængelige informationer. Ph.d. Hugh MacKay siger advarende: „Information er faktisk ikke vejen til større oplysning. Oplysninger kaster ikke i sig selv lys over meningen med vores tilværelse. De har ikke meget at gøre med at skaffe sig visdom. Ligesom materielle besiddelser kan information stille sig i vejen for visdom. Vi kan vide for meget, ligesom vi kan eje for meget.“

Folk føler sig ofte overvældede, ikke blot af den store mængde informationer der er til rådighed i dag, men også af frustration over at skulle forsøge at omdanne informationerne til noget der er forståeligt, meningsfuldt og virkelig oplysende. Nogle har sammenlignet folk i denne situation med „en tørstig person der er blevet dømt til at drikke vand fra en brandhane med et fingerbøl. Den enorme mængde af tilgængelige informationer og måden hvorpå de ofte kommer til os, gør at mange af dem er ubrugelige for os.“ Så i spørgsmålet om hvad der er nok, bør man ikke vurdere mængden, men kvaliteten af informationerne og deres anvendelighed.

Hvad med dataoverførsler?

Et andet udtryk man ofte hører, er „dataoverførsel“. Det hentyder til elektronisk overførsel af informationer. Det har selvfølgelig sine positive sider, men det er ikke det man forstår ved god kommunikation. Hvorfor ikke? Fordi vi forholder os bedre til mennesker end til maskiner. Dataoverførsler giver ikke én mulighed for at se modtagerens ansigtsudtryk, og der er ingen øjenkontakt og intet kropssprog, som ellers er med til at forme en samtale og udtrykke følelser. I samtaler der føres ansigt til ansigt, er disse faktorer ofte med til at uddybe og klargøre de ord der bruges. Ingen af disse gode udtryksmidler er til rådighed ved elektroniske overførsler af informationer, heller ikke ved brug af den stadig mere populære mobiltelefon. Selv når man taler ansigt til ansigt med nogen, kan det undertiden være svært at få sit budskab klart igennem. Modparten opfatter måske ordene på en anden måde end tiltænkt og får den forkerte mening ud af det. Hvor langt større fare er der da ikke for at dette sker når man ikke har øjenkontakt med den man kommunikerer med?

Mange bruger desværre så meget tid foran computerskærmen og fjernsynet at de bliver fremmede for deres egen familie.

Har du hørt om teknofobi?

„Teknofobi“ betyder egentlig „frygt for teknologi“, deriblandt brugen af computere og lignende elektroniske apparater. Nogle mener at dette er en af de mest fremherskende bekymringer informationsalderen har skabt. En artikel i The Canberra Times, baseret på en nyhedsmeddelelse fra Associated Press, bar overskriften: „Japanske topledere bange for computere.“ Det er blevet sagt om en administrerende direktør for et stort japansk firma at han „udstråler magt og prestige. Men anbring ham foran en computer, og han bliver ét stort nervebundt.“ En undersøgelse af 880 japanske firmaer har vist at kun 20 procent af lederne kunne bruge computere.

Teknofobi får næring af store ulykker som den der skete i 1991 da telefonnettet i byen New York brød sammen, hvilket medførte at de lokale lufthavne blev lammet i flere timer. Og hvad med uheldet på atomkraftværket på Tremileøen i USA i 1979? Det tog operatørerne adskillige skæbnesvangre timer at forstå de computerkontrollerede alarmsignaler.

Dette er blot nogle få eksempler på hvor meget teknologien i informationsalderen har påvirket os. I sin bog stiller ph.d. Frederick B. Cohen nogle tankevækkende spørgsmål: „Har du været i banken for nylig? Hvis computerne var ude af funktion, kunne du så hæve penge? Hvad med supermarkedet? Kunne du betale ved kassen hvis deres computere var gået i stykker?“

Måske kan du genkende en eller flere af følgende tænkte situationer:

● Din nye videobåndoptager synes at have alt for mange knapper når du skal til at programmere den. Enten må du forlegent få din niårige nevø til at gøre det, eller også beslutter du at det alligevel ikke er strengt nødvendigt for dig at se den udsendelse.

● Du får pludselig brug for penge. Du kører hen til den nærmeste pengeautomat, men kommer så i tanker om at sidste gang du brugte den, blev du forvirret og kom til at trykke på de forkerte knapper.

● Telefonen på kontoret ringer. Samtalen var stillet forkert om og er egentlig til din chef på næste etage. Der er en ganske enkel måde hvorpå du kan stille samtalen om, men på grund af usikkerhed lader du receptionisten gøre det.

● Instrumentbrættet i din nye bil ligner mest af alt noget fra et cockpit i et moderne jetfly. Pludselig lyser en rød lampe, og du bliver nervøs fordi du ikke ved hvorfor den lyser. Du må slå op i en detaljeret instruktionsbog.

Disse er blot nogle få eksempler på teknofobi. Teknologien vil uden tvivl frembringe mere avanceret udstyr, som folk fra tidligere tider ville anse for at være rene mirakler. Ethvert nyt opdateret produkt kræver større teknisk viden hvis det skal bruges effektivt. Instruktionsbøgerne, der er skrevet af eksperterne i deres jargon,a bliver i sig selv skræmmende når det uden videre antages at forbrugeren forstår fagudtrykkene og besidder en vis viden og visse færdigheder.

Informationsteoretikeren Paul Kaufman giver et samlet billede af situationen med disse ord: „Vort samfund har en forestilling om information som, skønt det er besnærende, egentlig virker mod hensigten. . . . En af grundene er at der er blevet sat for meget fokus på computere og hardware og for lidt fokus på brugerne, dem der anvender informationerne til at forstå verden og udføre nyttige ting for hinanden. . . . Problemet er ikke at vi har så høje tanker om computerne, men at vi har nedvurderet mennesket.“ Tilsyneladende har jagten på den hæder der følger med at frembringe forbløffende ny teknologi, ofte ladt folk tilbage med en følelse af frygt for hvad det næste bliver. Edward Mendelson siger: „De teknologiske drømmere kan aldrig skelne mellem det gennemførlige og det ønskelige. Hvis man kan få en maskine til at udføre en eller anden blændende, kompliceret opgave, antager drømmeren at opgaven er værd at udføre.“

Det er denne tilsidesættelse af det menneskelige element i teknologien der i særlig grad har bidraget til informationsbekymringen.

Er produktiviteten blevet forbedret?

Spalteskribenten Paul Attewell, der skriver i The Australian, har forsket i hvor meget tid og hvor mange penge computere har sparet samfundet for i de senere år. Her er nogle af hans betragtninger: „Trods det at man i årevis har investeret i computersystemer som skulle overtage administrative opgaver og kontrollere udgifter, har mange universiteter og læreanstalter opdaget at deres administrerende stab fortsætter med at vokse. . . . I årtier har computerfabrikanterne hævdet at deres teknologi ville skabe store gennembrud i produktiviteten, hvorved en given mængde administrativt arbejde kunne udføres langt billigere og af færre ansatte. Vi er tværtimod ved at indse at informationsteknologien har ført til en forskydning, idet mange nye opgaver bliver udført af en lige så stor eller større arbejdsstyrke i stedet for at de gamle opgaver bliver udført af færre ansatte. Ofte spares der overhovedet intet. Et eksempel på denne forskydning er når teknologien bruges til at forbedre udseendet af dokumenter frem for blot at gøre papirarbejdet hurtigere.“

Det lader til at informationsmotorvejen, som udgør en potentiel fare for kristne, er kommet for at blive. Men hvordan kan man undgå informationsfrustration — i hvert fald i nogen grad? I den efterfølgende korte artikel giver vi nogle få praktiske råd.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Informationsaffald

„Som vi alle ved af erfaring, bliver samfundet mere afstumpet. Vi er vidner til den nye æra af tv-bras, hadske radioprogrammer, chokerende radioværter, udpenslende retssager om vold, usædvanlige måder at skabe publicity på, samt en udpræget højrøstet og sarkastisk retorik. Film viser mere og mere udpenslet sex og vold. . . . Dårligt sprog er i højsædet, og almindelig anstændighed er passé. . . . Det som nogle har kaldt ’krisen i familierne’, har snarere at gøre med informationsrevolutionen end med Hollywoods manglende respekt for det traditionelle familiemønster.“ — Data Smog — Surviving the Information Glut af David Shenk.

[Ramme på side 7]

Visdom på den gammeldags måde

[Illustration på side 8, 9]

Overfloden af informationer er blevet sammenlignet med at man forsøger at fylde et fingerbøl med vand fra en brandhane