Når børnene er fløjet fra reden

„FOR mange af os,“ indrømmer en mor, „er det endelige brud et chok uanset hvor godt forberedte vi er.“ Hvor uundgåeligt det end er at et barn flytter hjemmefra, kan det være vanskeligt at klare når det sker. En far fortæller om sin reaktion da han havde sagt farvel til sin søn: „For første gang i mit liv . . . satte jeg mig ned og bare græd og græd.“

Mange forældre føler et stort tomrum efter at deres børn er flyttet — et gabende sår. Da de ikke længere har daglig kontakt med deres børn, føler mange sig pludselig meget ensomme; det smerter dem, og de føler at de har lidt et stort tab. Og forældrene er måske ikke de eneste som må vænne sig til den nye situation. Et ægtepar ved navn Edward og Avril kommer med denne påmindelse: „Hvis der stadig er andre hjemmeboende børn, føler de også et tab.“ Ægteparret giver dette råd: „Brug tid på dem, og vis forståelse. Det vil hjælpe dem.“

Ja, livet fortsætter. Da du skal tage dig af de børn der stadig bor hjemme, for slet ikke at tale om dit arbejde eller de hjemlige pligter, kan du ikke tillade dig at ’gå helt i sort’ af sorg. Lad os derfor se på nogle positive aspekter ved situationen.

Fokusér på det positive

Hvis du er ked af det, er ensom eller har brug for at græde ud eller tale med en ven om dine følelser, må du selvfølgelig gøre det. Bibelen siger: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig.“ (Ordsprogene 12:25) Til tider kan andre hjælpe en til at få et frisk syn på tingene. For eksempel kommer et ægtepar ved navn Waldemar og Marianne med følgende råd: „Se det ikke som et tab, men som et vellykket resultat du har opnået.“ Ja, dét er en positiv synsvinkel. „Vi er glade for at vi har kunnet opdrage vores børn til at blive ansvarsbevidste voksne,“ siger et par der hedder Rudolf og Hilde.

Har du bestræbt dig for at opdrage dine børn „i Jehovas tugt og formaning“? (Efeserne 6:4) Selv hvis du har, vil du sikkert stadig være bekymret for dem når de rejser hjemmefra. Men de forældre der giver deres børn en sådan oplæring, forsikres om at børnene ’ikke vil vige fra den, selv når de bliver gamle’. (Ordsprogene 22:6) Er det ikke en storslået glæde at se at børnene har reageret positivt på ens oplæring? Apostelen Johannes sagde om sin åndelige familie: „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ (3 Johannes 4) Måske kan du sige noget lignende om dine børn.

Det er ganske vist ikke alle børn der reagerer positivt på den kristne opdragelse, og skulle det gælde i dit tilfælde, betyder det ikke at du har spillet fallit som far eller mor. Hvis du har gjort dit bedste for at give dine børn en gudgiven opdragelse, er der ingen grund til at bebrejde dig selv unødigt. Indse at din voksne søn eller datter må bære sin egen ansvarsbyrde over for Gud. (Galaterne 6:5) Bevar håbet om at han eller hun måske med tiden vil komme på bedre tanker, og at ’pilen’ til sidst vil flyve mod det tilsigtede mål. — Salme 127:4.

Stadig forældre!

Når børnene flytter hjemmefra, er det selvfølgelig en stor forandring, men det betyder ikke at din opgave som far eller mor er overstået. Specialist i mentalhygiejne Howard Halpern siger: „Man er forældre indtil man dør, men opgaven med at give og pleje må omdefineres.“

Bibelen viser også at man fortsat virker som forældre efter at børnene er blevet voksne. Ordsprogene 23:22 siger: „Hør på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel.“ Ja, også når forældre er blevet ’gamle’ og deres børn er voksne, kan de stadig have en betydningsfuld indflydelse på deres børns liv. Selvfølgelig skal der foretages nogle forandringer nu og da. Men sådan er det jo i alle forhold, og det virker forfriskende og tilfredsstillende. Så nu da dine børn er blevet voksne, må du arbejde på at komme på mere lige fod med dem — som voksen til voksen. Interessant nok viser undersøgelser at forholdet mellem forældre og børn ofte bliver bedre når børnene er flyttet hjemmefra. Når børnene begynder at mærke verdens pres i deres eget liv, kommer de ofte til at se deres forældre i et nyt lys. En tysker ved navn Hartmut siger: „Nu kan jeg bedre forstå mine forældre, og jeg kan se hvorfor de gjorde som de gjorde.“

Undgå utidig indblanding

Man kan imidlertid gøre stor skade hvis man blander sig i et voksent barns tilværelse. (Jævnfør Første Timoteusbrev 5:13.) En gift kvinde som har et meget anspændt forhold til sine svigerforældre, siger klagende: „Vi elsker dem, men vi ønsker bare at leve vores eget liv og træffe vores egne beslutninger.“ Kærlige forældre vil selvfølgelig ikke bare stiltiende se til hvis et voksent barn er slået ind på en katastrofal kurs. Men sædvanligvis er det bedst ikke at komme med faderlige råd medmindre man bliver bedt om det, og det uanset hvor gode eller velmenende de er. Dette gælder især hvis det er gifte børn det drejer sig om.

I 1983 gav Vågn op! dette råd: „Du må først og fremmest acceptere din ændrede rolle. Når spædbarnet vokser til, er du ikke længere barnepige. På samme måde må du nu udskifte den højt skattede rolle som opdrager med en rolle som rådgiver. At træffe beslutninger for dit barn på dette tidspunkt i livet ville være lige så malplaceret som at få ham til at bøvse eller at amme ham. Som rådgiver har man ganske bestemte begrænsninger. Man kan ikke længere påberåbe sig sin forældremyndighed. (’Du skal gøre det fordi jeg siger det.’) Man må respektere at barnet nu er voksent.“a

Det er ikke sikkert at man kan erklære sig enig i alt hvad ens børn og svigerbørn beslutter. Men respekt for ægteskabet kan være med til at dæmpe ens bekymring så man ikke unødigt trænger sig på med sine meninger. Det er som regel bedst at lade unge par løse problemerne på egen hånd. Ellers risikerer man unødvendige konfrontationer når man giver uønskede råd til en svigersøn eller svigerdatter som, på et sårbart tidspunkt i ægteskabet, kan være meget følsom over for kritik. Ovennævnte artikel i Vågn op! giver endvidere dette råd: „Kvæl fristelsen til at komme med endeløse, unødvendige forslag, der kan forvandle en svigersøn eller en svigerdatter til en fjende.“ Støt dem, men manipulér ikke med dem. Ved at bevare et godt forhold gør du det lettere for din søn eller datter at komme til dig hvis der virkelig er brug for det.

Pust nyt liv i ægteskabet

Mange ægtepar vil også opdage at den tomme rede kan åbne mulighed for større lykke i ægteskabet. Den tid og de kræfter de har ofret på at være gode forældre, har måske krævet så meget af dem at de i nogen grad har forsømt deres indbyrdes forhold. En hustru siger: „Nu da børnene er væk, forsøger Konrad og jeg at lære hinanden at kende på ny.“

Befriet for det daglige ansvar som forældre har I måske nu mere tid til hinanden. En mor fortæller: „Denne nyfundne fritid . . . tillader os at fokusere mere på hvem vi er, at koncentrere os om at lære mere om vores forhold og begynde at tage del i aktiviteter som dækker vores behov.“ Hun tilføjer: „Det er en tid hvor man lærer nyt og vokser meget, og skønt sådan en periode kan gøre én usikker, bringer den samtidig meget godt med sig.“

Nogle par får også større økonomisk frihed. Hobby og karriere har måske været stillet lidt i bero, men kan nu tages op igen. Mange Jehovas vidner bruger deres nyfundne frihed til at søge åndelige interesser. En far ved navn Hermann fortæller at da børnene flyttede hjemmefra, tog han og hans hustru straks skridt til at genoptage heltidstjenesten.

Eneforsørgere der giver slip på deres børn

Det kan især være svært for eneforsørgere når børnene flytter hjemmefra. Rebecca, der er alenemor til to, forklarer: „Når vores børn flytter, har vi ikke nogen ægtemand der kan holde os med selskab og give os kærlighed.“ Eneforsørgere har måske i deres børn fundet en kilde til følelsesmæssig støtte. Og hvis børnene har bidraget til hjemmets økonomi, kan det at de flytter, også betyde økonomiske problemer.

Nogle formår at forbedre deres økonomi ved at tilmelde sig jobtræningsprogrammer eller tage kortvarige kurser. Men hvordan udfylder man tomrummet af ensomhed? En eneforsørger siger: „Det har hjulpet mig at være aktiv. Det kan være med hensyn til at læse i Bibelen, gøre rent i hjemmet eller blot gå eller løbe en rask tur. Men det der har hjulpet mig allermest over ensomheden, er at kunne tale med en trosfælle.“ Ja, ’udvid’, og opdyrk nye, givende venskaber. (2 Korinther 6:13) Vær vedholdende med „anråbelser og bønner“ når du har svært ved at klare det. (1 Timoteus 5:5) Vær forvisset om at Jehova vil styrke og støtte dig gennem denne vanskelige tilpasningsperiode.

Slip dem med glæde

Uanset hvilken situation du er i, ender dit liv ikke når børnene flytter hjemmefra. Familiebåndene opløses heller ikke. Den ægte kærlighed der beskrives i Bibelen, er stærk nok til at holde sammen på venner, også selv om de er langt fra hinanden. Apostelen Paulus minder os om at kærligheden „udholder alt“ og aldrig svigter. (1 Korinther 13:7, 8) Den uselviske kærlighed du har opdyrket i din familie, svigter ikke blot fordi dine børn er flyttet hjemmefra.

Når børnene begynder at mærke adskillelsen og får hjemve, eller når de begynder at mærke det økonomiske pres, er de interessant nok ofte de første til at genetablere kontakten. Hans og Ingrid giver dette råd: „Lad børnene vide at døren altid er åben for dem.“ Regelmæssige besøg, et brev eller en telefonopringning vil hjælpe dig til at holde kontakten ved lige. „Vær interesseret i hvad de foretager sig, uden at snage i deres forhold,“ siger Jack og Nora.

Dit liv ændrer sig når børnene flytter hjemmefra. Men tilværelsen kan alligevel være travl, aktiv og tilfredsstillende. Dit forhold til børnene ændrer sig også. Men det kan stadig være et godt og glædebringende forhold. „Uafhængigheden af forældrene,“ siger professor Geoffrey Leigh og professor Gary Peterson, „er ikke ensbetydende med at kærligheden, loyaliteten eller respekten i forholdet til forældrene forsvinder. . . . Stærke familiebånd består ofte gennem hele livet.“ Du vil aldrig holde op med at elske dine børn, og du vil aldrig ophøre med at være deres far eller mor. Og fordi du har elsket dem nok til at slippe dem, har du aldrig mistet dem.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 12]

„For første gang i mit liv . . . satte jeg mig ned og bare græd og græd“

[Ramme/illustration på side 10]

En påmindelse til voksne børn — Hjælp jeres forældre til at slippe jer

Det er normalt nemmere at være den der går, end den der står tilbage. Så mens du nyder din uafhængighed og voksne tilværelse, vis da venlighed og forståelse over for dine forældre hvis det er svært for dem at vænne sig til den nye situation. Fortæl dem at du stadig elsker dem og tænker på dem. Et kort brev, en uventet gave eller en venlig opringning kan opmuntre en nedtrykt far eller mor. Hold dem underrettet om vigtige begivenheder i dit liv. Dette forsikrer dem om at familiebåndene stadig er stærke.

Efterhånden som du mærker presset ved at være voksen, vil du sikkert i højere grad end før forstå hvad dine forældre har gjort for at tage sig af dig. Måske vil det få dig til at sige til dem: „Tak for alt hvad I har gjort for mig!“