Yuccapalmen og dens store anvendelighed
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I COSTA RICA
URTEAGTIG, velsmagende og nærende — det er blot nogle få af de egenskaber som denne eksotiske plante har. Den er velkendt i Mellemamerika, men ikke under navnet yuccapalme. Hvis man brugte det udtryk i Mellemamerika, ville de fleste nok se spørgende på en. Folk ville derimod lyse op i et stort genkendende smil hvis man nævnte itabo, izote eller daguillo, som planten almindeligvis kaldes i Costa Rica, Guatemala, Honduras og Nicaragua. Costaricanere og andre fra Mellemamerika ynder at bruge dens blomster i forskellige madretter.
En fornem familie
Efter noget der ligner tovtrækkeri botanikere imellem, er yuccapalmen blevet klassificeret som tilhørende liljefamilien (Liliaceae) og i nyere tid som tilhørende agavefamilien (Agavaceae). Den sidstnævnte kategori af planter omfatter cirka 550 arter af liljeordenen (Liliales). Botanikere har givet planten det latinske navn Yucca elephantipes.
Man anslår at slægten Yucca omfatter 40 forskellige arter, hvoraf de fleste findes i Nordamerika og Mexico samt Mellem- og Sydamerika. To kendte arter er den vældige Yucca brevifolia og den noget mindre Yucca aloifolia (palmelilje). En stor familie må man sige!
Hvilke karakteristiske træk har den alsidige yuccapalme? Dens grove, stive og langstrakte blade når cirka en meter ud fra stammen. Plantens kraftige, træagtige stamme med dens fibrøse struktur og gråbrune farve kan minde om en elefants forben, deraf det latinske navn elephantipes.
Ved første øjekast kan yuccapalmen, som kan nå en højde af 4 til 8 meter, let forveksles med et træ. Under tørketiden i Costa Rica, især i februar og marts, er itabo-planten kronet med i hundredvis af klokkeformede, cremefarvede blomster. Lige med ét synes de at være overalt idet de sælges på markedspladser og af gadesælgere. I stærk kontrast til plantens stive, bajonetformede blade vokser disse myge, sarte blomster i ranke stande der skyder frem fra midten af planten.
Itabo-plantens evne til at tilpasse sig forskellige klima- og jordbundsforhold samt dens fremmedartede og tropiske udseende har gjort den til en af de mest yndede yuccaarter blandt havefolk og anlægsgartnere. Før i tiden blev den frodige itabo-plante brugt som naturligt skelhegn i Costa Rica, og det er derfor ikke overraskende at den findes i praktisk talt hvert område af landet.
De lokale indbyggere har i udstrakt grad gjort brug af denne alsidige plante. Af bladene udvindes for eksempel fibre der anvendes til gulvmåtter, bælter og rygsække. Bladene kan også varmes op så de bliver smidige, hvorefter havefolk bruger dem til opbinding. Plantens anvendelsesmuligheder synes at være uendelige.
Bruges til madlavning
Forfatteren Frances Perry skriver i sin bog Flowers of the World: „De lokale indianere spiser yuccapalmens blomsterknopper og bruger dens frugter og rødder, som har sæbelignende egenskaber, til tøjvask.“ Folk i Mellemamerika har gjort god brug af yuccapalmens kulinariske og rensende egenskaber. De kan godt lide den skarpe og gennemtrængende syrlige smag yucca har. Blomsterne blandes i kolde salater eller steges sammen med æg og kartofler, en yndlingsret for mange i Costa Rica og andre mellemamerikanske lande. Yucca har en høj næringsværdi da den er rig på vitaminer og mineraler såsom kalk, jern, thiamin, fosfor og riboflavin.
Det er også værd at nævne yuccapalmens helbredende egenskaber; ved at koge og udbløde blomsterne kan man lave et styrkende middel der virker beroligende på maven. Bladene kan bruges som et vanddrivende middel og til behandling af albuminuri (albumin i urinen) og tyktarmsbetændelse. Og tænk engang — denne urteagtige, velsmagende, nærende plante med sæbelignende egenskaber er blot én af jordens frembringelser som vore smagsløg kan nyde!
[Illustration på side 26]
Yuccablomster stegt sammen med æg og kartofler er en yndet spise i Mellemamerika
[Illustration på side 27]
Yuccapalmer der vokser på landet, ligner træer