Hvordan jordskælvsofre blev hjulpet

DEN 23. maj 1992 beskrev avisen The Desert Sun, der udkommer i Palm Springs i Californien, USA, „hvad der ville ske hvis et jordskælv på 7,5 [på richterskalaen] ramte Coachella Valley“. Der stod: „Skaden kunne blive katastrofal. Til brug for en regeringsundersøgelse havde man i en mareridtsagtig scene skildret de værst tænkelige følger af et sådant jordskælv:

• 5000 mennesker ville dø

• 15.000 ville blive såret

• 50.000 ville miste deres hjem.“

Hvor utroligt det end lyder blev området faktisk ramt af et jordskælv blot nogle få uger efter avisartiklen! Det skete søndag den 28. juni. Og det blev målt til 7,5 på richterskalaen! Men jordskælvets epicentrum lå nær ved de små ørkenbyer Landers og Yucca Valley, mellem 60 og 100 kilometer fra de større byer i Coachella Valley. Ingen andre jordskælv i verden havde været kraftigere det år. Og i Californien, en stat der er kendt for sine jordskælv, havde kun tre i hele dette århundrede været kraftigere.

Svagere jordskælv har dræbt tusinder. I 1988, i Armenien, døde 55.000 på grund af et jordskælv der blev målt til 6,8, og i 1972 ødelagde et jordskælv på 6,2 Nicaraguas hovedstad, Managua, og dræbte over 5000. Jordskælvet i Californien var mange gange kraftigere, idet hvert hele tal på richterskalaen repræsenterer et jordskælv der er ti gange kraftigere end det hele tal der ligger lige under. Det vil sige at et jordskælv der måles til 7,5 er ti gange kraftigere end et på 6,5.

Hvilke ulykker og skader forårsagede Californiens kraftige jordskælv? Hvordan berørte det ofrene og hvordan blev de hjulpet?

En rædselsmorgen

Lørdag aften den 27. juni fik jordrystelser nogle af beboerne ved Landers til at sove udendørs. Syvårige Kelsey Tharp og hendes fireårige broder blev så bange for jordrystelserne at de fik lov til at sove i deres forældres soveværelse. Deres mor fortæller: „Søndag morgen klokken 4.58 lød der en støj som var det et godstog der buldrede gennem vores hjem. Jeg blev ramt i hovedet af en lampe der faldt ned, og min mand blev kastet ud af sengen. Det var som om vores hus befandt sig i en popcornsmaskine. Alt hoppede rundt.“

Roger Terfehr, der bor nogle få kilometer derfra, forklarer: „Det virkede som om der var et stort monster under huset som havde taget fat i soklen og nu rystede det voldsomt. Hele huset knirkede og gyngede. Alt omkring os blev smadret! Det føltes som om rystelserne ingen ende ville tage, selv om vi bagefter fik at vide at den egentlige rystelse kun havde varet 32 sekunder.“

Før daggry denne søndag morgen var Terry Bogart på farten. Han skulle hjælpe med at bygge en af Jehovas Vidners stævnehaller. „Først troede jeg at der var noget galt med min lastbil. Da jeg standsede, stod den bogstavelig talt og hoppede. Elledninger langs vejen svajede og transformatorstationer eksploderede.

Jeg var klar over at jeg måtte tilbage til min kone og mine døtre. Nogle steder på hovedvej 247 havde vejbelægningen slået sig med mere end en meter. Da jeg standsede for at sætte nødlys op, kom en dame kørende. Hun havde sin baby med i bilen. Hun spurgte hvordan vejen så ud længere fremme. Da hun kun havde en housecoat på fornemmede jeg at hun var i en choktilstand, så jeg foreslog at hun fulgte efter mig hjem, hvor min kone sørgede for tøj til hende og mad til babyen.“

Fritz Grainer, en af Jehovas Vidners tilsynsmænd, fortæller: „Den anden jordrystelse kom blot tre timer efter den første, og på det tidspunkt var alle udenfor. Epicentret lå nær ved Big Bear-søen, godt 50 kilometer vestpå. Nogle af os opholdt os ved familien Bogarts hjem. Jorden under os bevægede sig ligesom i bølger. Senere blev det i sjov omtalt som landsurfing.“ Denne rystelse blev målt til 6,6.

På det tidspunkt befandt Warren og Ernestine Stoker, der ellers bor i Yucca Valley, sig i Sankt Petersborg i Rusland, hvor det var sent på eftermiddagen. De var lige vendt tilbage til deres hotel efter at have overværet den sidste del af Jehovas Vidners stævne da de hørte om jordskælvet. De tændte straks for fjernsynet — og så de ødelæggelser jordskælvet havde anrettet cirka halvanden kilometer fra den kontorbygning i Yucca Valley hvor de selv til daglig arbejder.

„Mens vi så nyhedsudsendelsen,“ forklarer Ernestine, „indtraf Big Bear-jordskælvet. Reporteren spurgte en person bag kameraet: ’Skal jeg gå ned under skrivebordet? Skal jeg fortsætte med [Landers/Yucca Valley] jordskælvet?’“ Forståeligt nok var ægteparret bekymret for deres familie og venners velfærd, og for deres ejendele derhjemme.

Ikke et mareridt

Næsten 1600 kilometer derfra, i Denver i Colorado, og i Boise i Idaho, blev der meldt om krusninger på vandet i områdets swimmingpools. Over en halv million blev ramt af strømsvigt. Bygninger styrtede sammen, skorstene væltede, jordskred blokerede hovedveje, og kløfter spaltede jorden. En familie erfarede at deres swimmingpool var blevet opslugt af jorden og at stedet nu lignede et bombekrater.

Utroligt nok var der kun én der mistede livet under jordskælvet. Det var en treårig dreng der blev ramt af murbrokker fra en kamin der styrtede sammen i et hjem i Yucca Valley. Men over 400 var blevet såret, og de materielle skader løb op i cirka 100 millioner dollars. I alt blev 6321 hjem beskadiget, hvoraf de 595 blev fuldstændig ødelagt og 2119 svært beskadiget. I Jehovas Vidners menighed i Landers fik ti familier deres hjem så svært beskadiget at de ikke kunne bebos. Men nogle af familierne havde campingvogne de kunne flytte ind i, og andre flyttede ind hos venner fra menigheden som åbnede deres hjem for dem.

Hvorfor var der ikke flere som mistede livet? John Hall, der er ingeniør ved Californiens Teknologiske Institut, forklarer: „Først og fremmest skyldes det at selve jordskælvet fandt sted i ingenmandsland.“ Og Egill Hauksson, der er seismolog ved samme institut, siger: „Ved nærmere eftertanke er det jo ikke selve jordskælvet der slår folk ihjel. Det er bygningerne der gør det. Og derude er der ikke ret mange store, tunge bygninger.“

En anden vigtig faktor er at husene i det område er bygget over træskeletter. De er derfor mere fleksible og kan give efter under et jordskælv, og de styrter ikke så let sammen som andre typer huse har gjort selv under svagere jordskælv. Endelig er byggevedtægterne i Californien ret strenge og forlanger for eksempel at husene boltes fast til deres fundamenter.

Ikke desto mindre forårsagede jordskælvene at i hundredvis blev hjemløse og at tusinder var uden vand. Næsten en uge senere var 10.000 stadig uden rindende vand. Hvad blev der gjort for at hjælpe ofrene?

Hvad Jehovas Vidner gjorde

Straks da det var blevet lyst tog tilsynsmændene i Jehovas Vidners menigheder ud for at se hvordan det var gået de forskellige. Inden for en time fik de kontakt med alle i menighederne. Ingen var kommet noget alvorligt til. De to rigssale i området var blevet beskadiget, men bygningsfundamenterne var i orden.

I løbet af formiddagen traf de foranstaltninger til at få fat i drikkevand på flasker. Og resten af dagen blev brugt til at udføre nødreparationer på iturevne gasledninger og gøre op hvem der var blevet hjemløse. Nogle sov imidlertid udendørs de første nætter efter jordskælvet — og dét selv om deres huse var beboelige.

Ved middagstid om mandagen ankom en vandvogn til rigssalen i Landers med 23.000 liter vand i tanken og 3800 liter drikkevand på flasker. Resten af dagen gik med at udlevere vand til dem der havde behov. Man gjorde op at 47 af forkyndernes hjem var beskadigede — 32 i Landers, 10 i Yucca Valley og 5 i byen Joshua Tree. I løbet af ugen lagde man planer om at reparere husene.

Arbejdet skulle påbegyndes lørdag den 4. juli, og menighederne i det nærliggende område blev underrettet. De lokale forkyndere traf forberedelser til at sørge for mad til arbejderne. Politiet blev også underrettet, da mange af vejene stadig var spærrede. Da det blev lørdag vinkede politiet derfor brødrene uden om vejspærringerne.

Over 500 frivillige mødte op tidligt lørdag morgen ved rigssalene i Landers og Yucca Valley. Dér fik de tildelt opgaver i forbindelse med elektriske reparationer, blikkenslagerarbejde og oprydningsarbejde, og nogle sørgede for at campingvognene kom til at stå i vater.

Den følgende dag stod der på forsiden af San Bernardino-avisen The Sun: „I Landersområdet, hvor befolkningen er på cirka 4000, tog Jehovas Vidner føringen i forbindelse med genopbygningen.“ En rapport fra ét sted lød: „Arbejdet på huset på University Boulevard lignede en nonstop-reparation. En snes arbejdere var travlt beskæftiget med at rette mure op, lave døråbninger og sætte paneler op. Og de frivillige udførte arbejde for en familie fra menigheden som de fleste af dem slet ikke kendte. Men det betød ikke noget. Murene kom op og panelerne blev sat op.“

Da byggeholdene kom tilbage til rigssalene ved middagstid for at få mad, fandt man ud af at det meste af arbejdet med forkyndernes hjem var færdigt. Derfor kontaktede man radiostationerne KCDZ og KROR, som derpå begyndte at bringe meddelelser om at alle der behøvede hjælp kunne ringe ind og så ville Jehovas vidner vederlagsfrit reparere skader efter jordskælvet.

Mange ringede efter hjælp. En mand havde behov for hjælp til at få rettet sit udhus og sin brændestabel op. En halv snes af forkynderne meldte sig. De tog alt ud af udhuset, gjorde det rent og satte det hele pænt på plads igen. Manden blev så imponeret at han et par dage senere i en radioudsendelse roste forkynderne og takkede for deres hjælp.

Ægteparret Jim og Debbie Venoble, der er Jehovas vidner, siger: „I en katastrofesituation bliver man hjulpet her og nu, for derefter at blive glemt. Men sådan var det ikke med vore kristne brødre og søstre. Der er nu gået tre uger, og de besøger os stadig for at se om der er noget vi mangler. Denne oplevelse har lært os at de materielle ting vi mistede, ikke betyder særlig meget.“

Steve Porto fortæller: „Vi har lært meget af jordskælvet og det der skete bagefter. Den kærlighed som vore medkristne viste os da de kom os til hjælp, var et bevis på at vi virkelig er et verdensomspændende brodersamfund.“ — Johannes 13:34, 35.

Frustrerende efterrystelser

Flere uger efter var der stadig jordrystelser i området, og nogle af dem var endda ret kraftige. På tre uger havde man registreret mere end 5000 rystelser, hvoraf en var på over 6 på richterskalaen, 11 var mellem 5,0 og 5,9, og mere end 80 på mindst 4,0.

En efterrystelse på 5,4, der fandt sted den 8. juli, rystede 50 huse løs fra deres fundamenter. „Det er en meget frustrerende situation,“ sagde byggearbejder Rick Erickson. „Man kan ikke sove, for man ved ikke om huset falder sammen over en.“ Få dage efter jordskælvet sagde Billie Bolton: „Jeg ved ikke om jeg nogen sinde går ind i huset igen.“ En måned efter det store jordskælv var der faktisk nogle der stadig boede i telte fordi de var bange for at være inden døre.

Kristne ved at jordskælv er en del af det tegn som Jesus forudsagde ville markere afslutningen på denne tingenes ordning. Så når de oplever jordskælv eller nogle af de mange andre ulyksalige begivenheder der er blevet forudsagt, gør de som Jesus bød: „Ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:28.

[Illustration på side 15]

Lige under et hus der er bygget på en bakke i Landers i Californien hævede jorden sig cirka en meter. Som følge af jordskælvet blev massiv granit løftet op og revet over

[Illustration på side 16]

Jordskælvsramt hus, beliggende tre kilometer fra epicentret i Yucca Valley i Californien