Det kommende klima

FORURENINGEN af atmosfæren er kun ét af de miljøproblemer mennesket er skyld i. Massiv skovrydning, udryddelse af dyrearter og forurening af floder, søer og have er nogle af de andre. Man har omhyggeligt analyseret alle disse problemer og fremsat forslag til hvordan de kunne løses. Eftersom problemerne er verdensomspændende, kræves der globale løsninger. Der er udbredt enighed om hvad problemerne består i, og hvad man kan gøre for at afhjælpe dem. År efter år tales der om at man bør gribe ind. Men år efter år ser vi at der bliver gjort meget lidt. Alt for ofte hører man politikere klage over problemerne og erklære sig enige i at der må gøres noget, for derefter at tilføje „men ikke af os, og slet ikke nu“.

I 1970, på den oprindelige Jordens Dag, bar demonstranter i New York rundt på en stor figur der forestillede planeten Jorden som skreg på „Hjælp!“ Vil nogen mon reagere på dette nødråb? Guds ord giver os svaret: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse. Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ (Salme 146:3, 4) Derefter peger salmisten på Skaberen, for kun Han har magten, visdommen og viljen til at løse alle de komplicerede problemer menneskeheden står over for. Vi læser: „Lykkelig er den . . . hvis håb står til Jehova hans Gud, som frembragte himmel og jord, havet, og alt hvad der er i dem.“ — Salme 146:5, 6.

Skaberens kærlige løfte

Jorden er en gave fra Gud. Han udtænkte og skabte den sammen med alle de komplicerede og forunderlige mekanismer som gør jordens klima behageligt for os. (Salme 115:15, 16) Bibelen oplyser: „[Gud] er den der frembragte jorden ved sin kraft, den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord, og den der ved sin forstand udspændte himmelen. Når hans røst tordner, lader han en brusen af vande lyde i himmelen, og han lader vanddampe stige op fra jordens ende. Sluser har han frembragt til regnen, og han fører vinden ud af sine forrådshuse.“ — Jeremias 10:12, 13.

Paulus beskrev Skaberens kærlighed til menneskeheden for indbyggerne i oldtidsbyen Lystra. Han sagde: „[Gud har ikke] ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde.“ — Apostelgerninger 14:17.

Planeten Jordens fremtid afhænger ikke af menneskers aftaler og bestræbelser. Den der har magt til at kontrollere klimaet, lovede i fortiden sit folk: „Så vil jeg give jer regnskyl i rette tid, og landet skal give sin afgrøde, og markens træer vil give deres frugt.“ (3 Mosebog 26:4) Snart vil man på hele Jorden kunne glæde sig over sådanne forhold. Den lydige menneskehed vil aldrig mere være bange for at blive ramt af ødelæggende storme, tidevandsbølger, oversvømmelser, tørke eller nogen anden naturkatastrofe.

Vind og vejr vil kun være til glæde. Folk taler måske stadig om vejret, men ingen behøver at gøre noget ved det. I den verden Gud har til hensigt at skabe, vil livet nemlig være så skønt at der ikke vil være behov for at ændre på vejret.