Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • es25 s. 77-87
  • August

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • August
  • Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
  • Underoverskrifter
  • Fredag den 1. august
  • Lørdag den 2. august
  • Søndag den 3. august
  • Mandag den 4. august
  • Tirsdag den 5. august
  • Onsdag den 6. august
  • Torsdag den 7. august
  • Fredag den 8. august
  • Lørdag den 9. august
  • Søndag den 10. august
  • Mandag den 11. august
  • Tirsdag den 12. august
  • Onsdag den 13. august
  • Torsdag den 14. august
  • Fredag den 15. august
  • Lørdag den 16. august
  • Søndag den 17. august
  • Mandag den 18. august
  • Tirsdag den 19. august
  • Onsdag den 20. august
  • Torsdag den 21. august
  • Fredag den 22. august
  • Lørdag den 23. august
  • Søndag den 24. august
  • Mandag den 25. august
  • Tirsdag den 26. august
  • Onsdag den 27. august
  • Torsdag den 28. august
  • Fredag den 29. august
  • Lørdag den 30. august
  • Søndag den 31. august
Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
es25 s. 77-87

August

Fredag den 1. august

“Den retfærdige kommer ud for mange problemer, men Jehova redder ham ud af dem alle.” – Sl. 34:19.

Læg mærke til to vigtige ting i dagens vers: (1) Retfærdige mennesker kommer ud for problemer. (2) Jehova redder os ud af vores problemer. Hvordan gør han det? Han hjælper os til at have et realistisk syn på livet i den her verden. Jehova lover os at det vil give os stor glæde at tjene ham, men han har aldrig lovet os et liv uden problemer. (Esa. 66:14) Han tilskynder os til at fokusere på fremtiden, hvor vi vil kunne glæde os over livet for evigt. (2. Kor. 4:16-18) Indtil da giver han os det der skal til for at vi kan holde ud og blive ved med at tjene ham. (Kla. 3:22-24) Hvad kan vi lære af nogle af Jehovas trofaste tjenere fra Bibelens tid og fra vores tid? Det kan ske at der opstår uventede problemer. Men når vi har tillid til Jehova, vil han altid holde os oppe. – Sl. 55:22. w23.04 14-15 § 3-4

Lørdag den 2. august

“Alle skal underordne sig de højere myndigheder.” – Rom. 13:1.

Et godt eksempel på nogle der adlød de højere myndigheder selv når det var besværligt, er Josef og Maria. (Luk. 2:1-6) På et tidspunkt udskrev den romerske kejser Augustus en folketælling. Det betød at Josef og Maria, der var gravid i niende måned, måtte rejse til Betlehem for at blive registreret. En rejse på op imod 150 kilometer igennem kuperet terræn ville virkelig være krævende, især for Maria. Parret kan have været bekymret for hvordan rejsen ville påvirke hende og deres ufødte barn. Hvad nu hvis hun gik i fødsel? Det var trods alt den fremtidige Messias hun ventede. Brugte de det som en undskyldning for ikke at adlyde myndighederne? Selvom Josef og Maria kan have haft mange bekymringer om hvordan det ville gå, adlød de stadig loven. Hvordan gik det? Maria ankom sikkert til Betlehem, fødte et sundt barn og var endda med til at opfylde en profeti i Bibelen! Det er tydeligt at Jehova velsignede dem for deres lydighed. – Mika 5:2. w23.10 8 § 9; 9 § 11-12

Søndag den 3. august

Lad os opmuntre hinanden. – Hebr. 10:25.

Hvad hvis du er nervøs bare ved tanken om at række hånden op ved møderne? Det kan være en hjælp at forberede sig godt. (Ordsp. 21:5) Jo bedre kendt du er med stoffet, jo lettere vil du have ved at række hånden op. Et andet råd er at forberede korte svar. (Ordsp. 15:23; 17:27) Et kort svar giver dig mindre at være nervøs for. Når du kommer med et kort svar hvor du bruger dine egne ord, viser det at du er velforberedt, og at du har en god forståelse af stoffet. Hvad nu hvis du prøver nogle af de her forslag men stadig føler at du er for nervøs til at kommentere mere end en eller to gange? Du kan være sikker på at Jehova vil glæde sig over at du gør hvad du kan, selvom det er svært for dig. (Luk. 21:1-4) At gøre sit bedste betyder ikke at man stiller urimelige krav til sig selv. (Flp. 4:5) Mærk efter hvad du kan gøre, sæt dig det som et konkret mål, og bed om hjælp til at styre din nervøsitet. Til at begynde med kan dit mål måske være at komme med én kort kommentar. w23.04 21 § 6-8

Mandag den 4. august

Tag brystharnisket og hjelmen på. – 1. Thess. 5:8.

Apostlen Paulus sammenligner os med soldater der er i beredskab og klædt på til kamp. Det forventes at en soldat i aktiv tjeneste altid er kampklar. Det må vi også være. Vi holder os parate til Jehovas dag ved at have tro og kærlighed på som et brystharnisk og have håbet på som en hjelm. Et brystharnisk var et værn der beskyttede en soldats hjerte. Tro og kærlighed kan beskytte vores symbolske hjerte. De egenskaber vil hjælpe os til at blive ved med at tjene Jehova og følge Jesus. Vores tro gør os helt overbevist om at Jehova vil belønne os når vi oprigtigt søger ham. (Hebr. 11:6) Tro vil også motivere os til at være loyale mod vores leder, Jesus, selv i meget svære situationer. Vi kan få en stærkere tro ved at læse om loyale tjenere fra vores tid der har holdt ud trods forfølgelse eller økonomiske vanskeligheder. Og når vi efterligner nogle der har forenklet deres liv for at sætte Riget først, vil det beskytte os mod materialisme. w23.06 10 § 8-9

Tirsdag den 5. august

“Den der kigger efter skyerne, får aldrig høstet.” – Præd. 11:4.

Selvbeherskelse er evnen til at kunne styre sine følelser og handlinger. Det kræver selvbeherskelse at nå vores mål, især hvis det er et mål der er svært at nå, eller hvis vi ikke føler os motiverede. Husk at selvbeherskelse er en del af åndens frugt, så du kan bede Jehova om hjælp til at få større selvbeherskelse. (Luk. 11:13; Gal. 5:22, 23) Vent ikke på de perfekte omstændigheder. I den her verden vil vi højst sandsynligt aldrig få de helt ideelle omstændigheder. Så hvis vi venter på dem, vil vi måske aldrig nå vores mål. En af grundene til at vi mangler motivation, kan være at vores mål er for svært at nå. Hvis det er sådan du har det, kunne du bryde dit endelige mål op i nogle mindre delmål. Hvis du for eksempel arbejder på en bestemt egenskab, kunne du måske i første omgang koncentrere dig om at vise den i specifikke situationer. Hvis dit mål er at læse hele Bibelen igennem, kunne du til at begynde med læse i kortere tid ad gangen. w23.05 29 § 11-13

Onsdag den 6. august

“De retfærdiges sti er som morgenens klare lys der vokser i styrke indtil højlys dag.” – Ordsp. 4:18.

I de sidste dage har Jehova brugt sin organisation til at sørge for en lind strøm af åndelig mad som hjælper os alle til at blive ved med at gå på “Hellighedens Vej”. (Esa. 35:8; 48:17; 60:17) Når en tager imod et bibelstudie, får han mulighed for at begynde at gå på “Hellighedens Vej”. Nogle forlader vejen efter kort tid. Andre er fast besluttet på at blive ved med at gå på den indtil de når destinationen. Hvad er destinationen? For de salvede fører “Hellighedens Vej” til “Guds paradis” i himlen. (Åb. 2:7) For dem der har håb om at leve på jorden, fører vejen til fuldkommenhed ved slutningen af de 1.000 år. Hvis du går på vejen, så se dig ikke tilbage, og forlad den ikke før du har fuldført rejsen til den nye verden! w23.05 17 § 15; 19 § 16-18

Torsdag den 7. august

“Vi elsker fordi han elskede os først.” – 1. Joh. 4:19.

Når du tænker over alt det Jehova har gjort for dig, vil du blive taknemmelig og få lyst til at indvi dig til ham. (Sl. 116:12-14) I Bibelen står der at “enhver god og fuldkommen gave kommer” fra Jehova. (Jak. 1:17) Den største af de gaver er det offer han har bragt gennem sin Søn, Jesus. Tænk over hvor fantastisk en gave det er. På grund af løsesummen kan du få et nært venskab med Jehova og få mulighed for at komme til at leve for evigt. (1. Joh. 4:9, 10) Når du indvier dig, viser det at du er taknemmelig for det største udtryk for kærlighed nogensinde og for alle de andre velsignelser Jehova har givet dig. – 5. Mos. 16:17; 2. Kor. 5:15. w24.03 5 § 8

Fredag den 8. august

“Den der lever et rent liv, viser at han har ærefrygt for Jehova.” – Ordsp. 14:2.

Vi har det på samme måde som Lot når vi ser den lave moral i verden omkring os. Han “væmmedes ved de lovløse menneskers skamløse opførsel” fordi han vidste at Jehova hader den slags. (2. Pet. 2:7, 8) Lots gudsfrygt og kærlighed til Jehova fik ham til at opføre sig helt anderledes end folk omkring ham. I dag er vi også omgivet af mennesker der kun har lidt eller slet ingen respekt for Jehovas moralnormer. Men alligevel kan vi blive ved med at leve et rent liv hvis vi elsker Jehova og har en sund frygt for ham. Noget der kan hjælpe os, er at følge de gode råd som Jehova kærligt har fået nedskrevet i Ordsprogenes Bog. Rådene kan hjælpe os alle, uanset om vi er mænd eller kvinder, unge eller gamle. Og hvis vi har dyb respekt for Jehova, vil vi passe på med ikke at blive venner med nogen der gør noget forkert. w23.06 20 § 1-2; 21 § 5

Lørdag den 9. august

“Hvis nogen vil følge mig, så lad ham sige nej til sig selv og dag efter dag bære sin torturpæl og blive ved med at følge mig.” – Luk. 9:23.

Måske har du mødt modstand fra din familie, eller det kan være du har givet afkald på et godt betalt job for at kunne sætte Riget først. (Matt. 6:33) Så kan du have tillid til at Jehova har lagt mærke til det du har gjort for ham. (Hebr. 6:10) Du har sikkert mærket den velsignelse Jesus talte om da han sagde: “Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld uden at han vil få 100 gange mere nu i denne tid – huse, brødre, søstre, mødre, børn og marker, sammen med forfølgelser – og i den kommende verdensordning evigt liv.” (Mark. 10:29, 30) Ja, de velsignelser du har fået, overgår langt de ofre du har bragt. – Sl. 37:4. w24.03 9 § 5

Søndag den 10. august

“En sand ven viser kærlighed til hver en tid; han er en bror som er født til at hjælpe i svære tider.” – Ordsp. 17:17.

Hvad skete der da der opstod en stor hungersnød i Judæa? Menigheden i Antiokia besluttede at de “alt efter hvad den enkelte havde råd til, ville sende nødhjælp til brødrene i Judæa”. (Ap.G. 11:27-30) Selvom de brødre der var ramt af hungersnøden, boede langt væk, var de kristne i Antiokia besluttet på at hjælpe dem. (1. Joh. 3:17, 18) Vi kan også vise medfølelse når vi hører at nogle af vores trosfæller er berørt af en katastrofe. Det kan vi ved at reagere hurtigt, måske ved at spørge de ældste om vi kan være med på et nødhjælpsprojekt, ved at give bidrag til det globale arbejde eller ved at bede for dem der er berørt af katastrofen. Vores brødre og søstre får måske brug for hjælp til at få dækket deres helt basale behov. Når vores konge, Jesus, kommer for at eksekvere dom, vil han lægge mærke til al den medfølelse vi har vist, og belønne os ved at lade os arve Riget. – Matt. 25:34-40. w23.07 4 § 9-10; 6 § 12

Mandag den 11. august

“Lad jeres rimelighed blive kendt af alle mennesker.” – Flp. 4:5.

Jesus viste ligesom sin Far rimelighed. Hans opgave var at hjælpe “de bortkomne får blandt Israels folk”. Men han var fleksibel når situationen gav rum for det. På et tidspunkt bønfaldt en ikkeisraelitisk kvinde ham om at helbrede hendes datter, der var besat af en dæmon og havde det forfærdeligt. Hvad gjorde han? Han fik medfølelse med hende og opfyldte hendes ønske. (Matt. 15:21-28) Her er et andet eksempel på Jesus’ rimelighed: På et tidspunkt havde han klart sagt: “Enhver der nægter at kendes ved mig ... ham vil jeg også nægte at kendes ved.” (Matt. 10:33) Men hvordan reagerede han da Peter tre gange nægtede at kendes ved ham? Jesus tog Peters anger og tro med i betragtning. Kort efter at Jesus var blevet oprejst, viste han sig for Peter højst sandsynligt for at forsikre ham om at han havde tilgivet ham og stadig elskede ham. (Luk. 24:33, 34) Jehova og Jesus er altså rimelige. Men hvad med os? Jehova forventer at vi efterligner ham og hans Søn. w23.07 21 § 6-7

Tirsdag den 12. august

“Døden vil ikke findes mere.” – Åb. 21:4.

Hvad kan vi sige for at hjælpe andre til at få tro på at jorden vil blive et paradis? For det første: Det er Jehova selv der har givet løftet. I Åbenbaringen står der: “Han der sad på tronen, sagde: ‘Se! Jeg gør alting nyt.’” Han har det der skal til for at gøre det: visdommen, magten og ønsket om det. For det andet: Opfyldelsen af hans løfte er så sikker at det for ham er som om det allerede er sket. Det er derfor han siger: “Disse ord er pålidelige og sande. ... Ordene er blevet til virkelighed!” Og for det tredje: Når Jehova begynder på noget, er der intet der kan hindre ham i at gennemføre det. Det er derfor han siger: “Jeg er Alfa og Omega.” (Åb. 21:6) Jehova vil bevise at Satan er en løgner, der ikke kan hindre ham i at gennemføre sin hensigt. Så når nogen siger: “Det lyder alt for godt til at være sandt”, kan du læse og forklare Åbenbaringen 21:5, 6 for dem. Vis dem hvordan Jehova i virkeligheden har skrevet under på sit løfte med sit eget navn og på den måde har givet os en garanti for at det vil blive opfyldt. – Esa. 65:16. w23.11 7 § 18-19

Onsdag den 13. august

“Jeg vil gøre dig til en stor nation.” – 1. Mos. 12:2.

Da Abraham var 75 år gammel og endnu ikke havde fået nogen børn, gav Jehova ham det her løfte. Så Abraham det løfte blive opfyldt? Nej, ikke helt. Efter at han havde krydset Eufratfloden, gik der 25 år før han ved et mirakel fik sin søn Isak. Og der gik yderligere 60 år før hans børnebørn Esau og Jakob blev født. (Hebr. 6:15) Abraham oplevede aldrig at hans efterkommere blev til en stor nation og indtog det lovede land. Men gennem alle årene kunne han glæde sig over at have et nært venskab med Jehova. (Jak. 2:23) Og når Abraham bliver oprejst, vil det helt sikkert gøre ham meget glad at høre at hans tro og tålmodighed har ført til velsignelser for alle jordens nationer. (1. Mos. 22:18) Vi ser heller ikke alle Jehovas løfter blive opfyldt lige nu, men hvis vi er tålmodige ligesom Abraham, vil Jehova både belønne os nu og i den kommende nye verden. – Mark. 10:29, 30. w23.08 24 § 14

Torsdag den 14. august

“Så længe han søgte Jehova, lod den sande Gud tingene lykkes for ham.” – 2. Krøn. 26:5.

Kong Uzzija var ydmyg da han var ung. Han lærte “at frygte den sande Gud”, og Jehova var med ham i størstedelen af de 68 år han levede. (2. Krøn. 26:1-4) Uzzija besejrede mange af landets fjender og sørgede for at Jerusalem havde et stærkt forsvar. (2. Krøn. 26:6-15) Der er ingen tvivl om at den periode hvor Jehova hjalp ham, var fyldt med glæde for Uzzija. (Præd. 3:12, 13) Kong Uzzija var vant til at give ordrer til andre. Steg magten ham til hovedet så han troede at han kunne gøre lige hvad der passede ham? Det er der noget der tyder på. Vi ved i hvert fald at Uzzija en dag prøvede at brænde røgelse på altret i Jehovas tempel, noget som kongerne ikke havde lov til. (2. Krøn. 26:16-18) Ypperstepræsten Azarja prøvede at stoppe ham, men det gjorde Uzzija rasende. Indtil da havde Uzzija levet et godt liv som en trofast tjener for Jehova, men han tabte det hele på gulvet og blev straffet med spedalskhed. (2. Krøn. 26:19-21) Hans liv ville have udviklet sig helt anderledes hvis han var blevet ved med at være ydmyg! w23.09 10 § 9-10

Fredag den 15. august

Han trak sig tilbage fordi han var bange for dem der hørte til de omskårne. – Gal. 2:12.

Selv efter at apostlen Peter var blevet salvet, måtte han kæmpe med sine svagheder. I år 36 var han til stede da ikkejøden Cornelius, der var uomskåret, blev salvet med hellig ånd. Det var et helt klart bevis på at “Gud ikke gør forskel på nogen”, og at ikkejøder nu kunne blive en del af den kristne menighed. (Ap.G. 10:34, 44, 45) Efter det begyndte Peter at spise sammen med ikkejøder – noget han ikke ville have gjort tidligere. Men nogle jødiske kristne mente ikke at jøder og ikkejøder burde spise sammen. Da nogle af dem der havde det synspunkt, kom til Antiokia, blev Peter bange for at støde dem og holdt op med at spise sammen med sine ikkejødiske brødre. Da Paulus opdagede Peters hykleri, irettesatte han ham offentligt. (Gal. 2:13, 14) Men den her alvorlige fejl fik ikke Peter til at give op. w23.09 22 § 8

Lørdag den 16. august

“Han vil stille jer på sikker grund.” – 1. Pet. 5:10.

Når du er ærlig over for dig selv, får du måske øje på nogle svagheder du kan arbejde på, men det skal du ikke blive ked af. Jesus vil støtte og hjælpe dig, for apostlen Peter skriver: “Herren er god.” (1. Pet. 2:3) Han opmuntrer os også ved at sige: ‘Gud vil selv fuldende jeres oplæring. Han vil gøre jer faste.’ På et tidspunkt havde Peter ikke følt sig værdig til at være i nærheden af Guds Søn. (Luk. 5:8) Men Peter mærkede både Jehovas og Jesus’ kærlige støtte, og det hjalp ham til at holde ud som en discipel af Kristus. Og derfor lod Jehova ham “få adgang til vores Herres og Frelsers, Jesus Kristus’, evige rige”. (2. Pet. 1:11) Sikke en vidunderlig belønning! Hvis du holder ud ligesom Peter gjorde, og lader dig oplære af Jehova, vil du også blive belønnet med evigt liv. Du vil ‘opnå det der er målet med din tro, nemlig at du bliver frelst’. – 1. Pet. 1:9. w23.09 31 § 16-17

Søndag den 17. august

“Tilbed ham der har skabt himlen og jorden.” – Åb. 14:7.

Telthelligdommen havde én forgård – et indhegnet, åbent område hvor præsterne kunne udføre deres pligter. Der stod det store brændofferalter der var beklædt med kobber, og kobberkarret hvor præsterne kunne vaske sig og rense sig før de skulle udføre deres hellige tjeneste. (2. Mos. 30:17-20; 40:6-8) Før de salvede kommer i himlen, tjener de trofast i den jordiske indre forgård i det åndelige tempel. Det store kobberkar med vand minder dem, og os alle sammen, om hvor vigtigt det er at forblive moralsk og åndeligt ren. Men hvor tjener ‘den store skare’ så? Apostlen Johannes så dem stå “foran tronen”, hvor de “udfører hellig tjeneste for [Gud] dag og nat i hans tempel”. (Åb. 7:9, 13-15) Det gør de her på jorden i det der svarer til den ydre forgård. Hvor er vi taknemmelige for at vi alle kan tilbede Jehova i hans store åndelige tempel! w23.10 28 § 15-16

Mandag den 18. august

Fordi Gud havde givet ham løftet, gav troen ham kraft. – Rom. 4:20.

En måde Jehova styrker os på, er gennem de ældste. (Esa. 32:1, 2) Når du har bekymringer, så fortæl de ældste om det. Og når de tilbyder at hjælpe dig, så tag imod det med åbne arme. Jehova kan gøre dig stærk ved hjælp af dem. Det fantastiske håb Bibelen giver os for fremtiden om evigt liv, enten i himlen eller i et paradis på jorden, kan også give os kraft. (Rom. 4:3, 18, 19) Det giver os kraft til at udholde prøvelser, forkynde den gode nyhed og udføre forskellige opgaver i menigheden. (1. Thess. 1:3) Håbet var også noget der styrkede apostlen Paulus. Han var “presset fra alle sider”, “i vildrede”, “forfulgt” og “slået omkuld”. Flere gange hang hans liv i en tynd tråd. (2. Kor. 4:8-10, fdn.) Paulus fik styrke til at holde ud ved at fokusere på sit håb. (2. Kor. 4:16-18) Han holdt blikket rettet mod de velsignelser der ventede ham i himlen. Fordi han mediterede over sit håb, følte han sig “fornyet dag for dag”. w23.10 15-16 § 14-17

Tirsdag den 19. august

“Jehova vil give sit folk styrke. Jehova vil velsigne sit folk med fred.” – Sl. 29:11.

Når du beder, så tænk over om det er det rigtige tidspunkt for Jehova at besvare din bøn. Vi føler måske at vi har brug for et svar nu og her, men Jehova ved hvornår det vil være bedst at hjælpe os. (Hebr. 4:16) Når vi ikke får det vi beder om, lige med det samme, tænker vi måske at Jehovas svar er ‘Nej’. Men svaret kan også være ‘Ikke endnu’. For eksempel bad en ung bror der var syg, til Jehova om at blive rask. Men han fik det ikke bedre. Hvis Jehova havde helbredt ham mirakuløst, kunne Satan indvende at broren kun tjener Jehova fordi han har helbredt ham. (Job 1:9-11; 2:4) Desuden har Jehova allerede fastsat et tidspunkt for hvornår han vil fjerne al sygdom, og vi kan ikke forvente at blive helbredt mirakuløst før det tidspunkt. (Esa. 33:24; Åb. 21:3, 4) Så broren kunne i stedet bede Jehova om at give ham styrke og indre fred så han kan blive ved med at være trofast på trods af sin sygdom. w23.11 23 § 13

Onsdag den 20. august

“Han har ikke gengældt os vores synder, og han har ikke behandlet os som vi har fortjent på grund af vores fejltrin.” – Sl. 103:10.

Selvom Samson havde begået en alvorlig fejl, gav han ikke op. Han havde stadig et stærkt ønske om at tjene Jehova og ledte efter en mulighed for at fuldføre den opgave han havde fået. (Dom. 16:28-30) Samson tryglede Jehova: ‘Lad mig tage hævn over filistrene.’ Jehova besvarede hans bøn ved at give ham hans overmenneskelige styrke tilbage. Hvad blev resultatet? Samson slog flere filistre ihjel ved den lejlighed end nogensinde før. Hvis vi ligesom Samson oplever ubehagelige konsekvenser af fejl vi har begået, må vi ikke holde op med at prøve at gøre Jehovas vilje. Selv hvis vi er blevet retledt eller har mistet et privilegie, må det ikke få os til at give op. Husk at Jehova ikke opgiver os! (Sl. 103:8, 9) Selvom vi har nogle ting med i bagagen, kan Jehova stadig bruge os, ligesom det var tilfældet med Samson. w23.09 6 § 15-16

Torsdag den 21. august

“Udholdenheden fører til Guds godkendelse, den godkendte tilstand giver os håb.” – Rom. 5:4.

Din udholdenhed fører til Guds godkendelse. Det betyder ikke at Jehova glæder sig over at du kommer ud for problemer. Det betyder at han glæder sig over at du trofast holder ud. Det er dig han godkender. Sikke en fantastisk velsignelse! (Sl. 5:12) Husk at Abraham fik Guds godkendelse fordi han trofast udholdt prøvelser. Jehova betragtede ham som sin ven og som retfærdig. (1. Mos. 15:6; Rom. 4:13, 22) Vi kan opnå det samme. Guds godkendelse afhænger ikke af hvor meget vi gør i tjenesten for ham, og de privilegier vi har. Det der er vigtigt for ham, er at vi trofast holder ud. Og det kan vi alle sammen gøre uanset vores alder, omstændigheder og evner. Gennemgår du en særlig svær tid lige nu? Så kan det opmuntre dig at tænke på at Jehova glæder sig over din trofasthed. Det kan have stor indvirkning på os at vide at vi har Guds godkendelse – det kan styrke vores håb. w23.12 11 § 13-14

Fredag den 22. august

“Vis dig som en mand.” – 1. Kong. 2:2.

Det er vigtigt at man som bror bliver god til at kommunikere. En der er god til det, lytter til andre og forstår deres tanker og følelser. (Ordsp. 20:5) Du kan lære at aflæse andres tonefald, ansigtsudtryk og kropssprog. Men du kan ikke lære det hvis ikke du bruger tid sammen med andre mennesker. Hvis du kun kommunikerer med andre ved hjælp af mails, sms’er og de sociale medier, kan det faktisk ødelægge din evne til at kommunikere med andre når du er sammen med dem. Gør derfor noget for at være sammen med andre og snakke med dem. (2. Joh. 12) Det er også vigtigt at en bror kan forsørge sig selv og sin familie. (1. Tim. 5:8) Det er godt at lære en færdighed der kan hjælpe dig til at finde et job. (Ap.G. 18:2, 3; 20:34; Ef. 4:28) Vær flittig, og gennemfør de ting du begynder på. Det vil andre lægge mærke til, og du vil få et godt omdømme. Det vil gøre det lettere for dig at få et arbejde og beholde det. w23.12 27 § 12-13

Lørdag den 23. august

“Jehovas dag kommer præcis som en tyv om natten.” – 1. Thess. 5:2.

Når Bibelen bruger udtrykket “Jehovas dag”, henviser det til et tidspunkt hvor Jehova gør op med sine fjender og redder sit folk. Det har han gjort flere gange i fortiden. (Esa. 13:1, 6; Ezek. 13:5; Sef. 1:8) I vores tid vil Jehovas dag begynde med angrebet på Babylon den Store og kulminere i Harmagedonkrigen. Den periode kaldes også den store trængsel. Hvis vi skal overleve den “dag”, er der noget vi må gøre nu. Jesus sagde at det ikke er nok bare at blive parat til den store trængsel. Vi må også sørge for at ‘holde os parate’ til den. (Matt. 24:21; Luk. 12:40) I sit første inspirerede brev til thessalonikerne brugte Paulus nogle forskellige billeder der skulle hjælpe hans trosfæller til at holde sig klar til Jehovas dag. Paulus vidste at der var noget tid til at den dag ville komme. (2. Thess. 2:1-3) Men han opfordrede dem alligevel til at forberede sig på den som om den allerede kom i morgen. Vi må også tage hans opfordring til os. w23.06 8 § 1-2

Søndag den 24. august

“Elskede brødre, stå fast og vær urokkelige.” – 1. Kor. 15:58.

I slutningen af 1970’erne skød en 60 etager høj bygning op igennem Tokyos skyline. Folk undrede sig over hvordan en så høj bygning skulle kunne blive stående i et område med mange jordskælv. Hvad var hemmeligheden? Ingeniører havde designet bygningen så den var stærk og stabil, men også fleksibel nok til at absorbere voldsomme rystelser. Jehovas tjenere kan sammenlignes med sådan en skyskraber. Hvordan det? Det er vigtigt at vi som kristne finder den rigtige balance mellem at stå fast og at være fleksible. Når det drejer sig om at følge Jehovas love og normer, må vi være faste og urokkelige. Vi må være hurtige og villige til at adlyde og besluttet på ikke at gå på kompromis. Men samtidig må vi være rimelige, eller fleksible, når situationen giver rum for det eller måske endda kræver det. (Jak. 3:17) Vi skal altså lære at finde balancen og hverken være for strenge eller for eftergivende. w23.07 14 § 1-2

Mandag den 25. august

“Selvom I ikke har set ham, elsker I ham.” – 1. Pet. 1:8.

Jesus blev udsat for fristelser og direkte angreb fra Satan. (Matt. 4:1-11) Satan var ude på at få Jesus til at synde så han ikke kunne betale løsesummen. I løbet af sin tjeneste her på jorden kom Jesus ud for endnu flere svære ting. Han blev forfulgt og truet på livet. (Luk. 4:28, 29; 13:31) Han måtte finde sig i disciplenes ufuldkommenheder og fejl. (Mark. 9:33, 34) Lige før sin død blev han tortureret og hånet. Og til sidst blev han henrettet på en ekstremt smertefuld og ydmygende måde. (Hebr. 12:1-3) Den sidste del af sin prøvelse måtte han udholde uden Jehovas beskyttelse. (Matt. 27:46) Det er tydeligt at det kostede meget for Jesus at give sit liv som en løsesum. Får det os ikke til at elske Jesus højt når vi tænker over at han villigt ofrede så meget for vores skyld? w24.01 10 § 7-9

Tirsdag den 26. august

“Alle der handler forhastet, styrer mod fattigdom.” – Ordsp. 21:5.

Et område hvor det er vigtigt med tålmodighed, er i vores relationer. Tålmodighed hjælper os til at lytte opmærksomt når andre siger noget. (Jak. 1:19) Det hjælper os også til at have fred med hinanden. Hvis vi er tålmodige, kan det forhindre os i at reagere for hurtigt eller komme til at sige noget uvenligt når vi er under pres. Vi vil heller ikke være hurtige til at blive vrede når nogen sårer vores følelser. I stedet for at sætte hårdt mod hårdt vil vi ‘blive ved med at bære over med hinanden og at tilgive hinanden villigt’. (Kol. 3:12, 13) Tålmodighed kan også hjælpe os når vi skal træffe beslutninger. Frem for bare at følge vores første indskydelse må vi tage os tid til at undersøge tingene og overveje de muligheder vi har. Hvis vi for eksempel leder efter arbejde, kunne vi måske være fristet til at sige ja til det første tilbud vi får. Men hvis vi er tålmodige, vil vi først overveje hvilken indvirkning jobbet kunne have på vores familieliv og vores åndelige liv. Tålmodighed kan beskytte os mod at træffe en dårlig beslutning. w23.08 22 § 8-9

Onsdag den 27. august

“I min krop er der en anden lov. Den fører krig mod den lov jeg har i sindet, og den tager mig til fange så jeg ikke kan slippe fri af syndens lov i min krop.” – Rom. 7:23.

Måske kan kampen mod din ufuldkommenhed gøre dig ked af det og modløs, men det at meditere over det løfte du gav Jehova da du indviede dig til ham, vil styrke din beslutning om at modstå fristelser. Hvordan det? Når du indvier dig til Jehova, opgiver du retten til at bestemme over dig selv. Det betyder at du siger nej til personlige ønsker og ambitioner der ville gøre Jehova ked af det. (Matt. 16:24) Så når du for eksempel kommer ud for en fristelse, behøver du ikke at overveje hvad du skal gøre. Du har allerede besluttet det – du vil være trofast mod Jehova og blive ved med at gøre det der glæder ham. På den måde vil du efterligne Job. Da han stod i en meget svær situation, sagde han beslutsomt: “Jeg vil blive ved med at være trofast.” – Job 27:5. w24.03 9 § 6-7

Torsdag den 28. august

“Jehova er nær hos alle der kalder på ham, hos alle som oprigtigt kalder på ham.” – Sl. 145:18.

Jehova, “kærlighedens ... Gud”, er med os. (2. Kor. 13:11) Han interesserer sig for hver eneste af os. Vi er overbevist om at vi “er omfavnet af hans loyale kærlighed”. (Sl. 32:10) Jo mere vi tænker over hvordan han har vist os sin kærlighed, jo mere virkelig vil han blive for os, og jo stærkere vil vores forhold til ham blive. Vi kan frit bede til ham og fortælle at vi har brug for hans kærlighed. Vi kan dele vores bekymringer med ham og være sikre på at han forstår os og gerne vil hjælpe os. (Sl. 145:19) Ligesom vi på en kold dag bliver draget af den varme ild i en pejs, bliver vi draget til Jehova af hans kærlighed. Vi kan være lykkelige for at Jehova elsker os meget højt. Ja, vi har stor grund til at søge hen til hans varme omsorg og kærlighed og sige ligesom salmisten: “Jeg elsker Jehova.” – Sl. 116:1. w24.01 31 § 19-20

Fredag den 29. august

“Jeg har gjort dit navn kendt.” – Joh. 17:26.

Jesus gjorde mere end bare at fortælle folk at Guds navn er Jehova. Jøderne kendte jo allerede Guds navn. I Bibelen bliver Jesus derimod beskrevet som den “der har forklaret ham”. (Joh. 1:17, 18) Lad os tage et eksempel. I De Hebraiske Skrifter står der at Jehova er barmhjertig og medfølende. (2. Mos. 34:5-7) Jesus forklarede den sandhed og gjorde den endnu tydeligere med lignelsen om sønnen der kom på afveje. I den læser vi at faren fik øje på sin angrende søn “mens han endnu var langt væk”, og at han løb ham i møde, omfavnede ham og tilgav ham af hele sit hjerte. Den beskrivelse giver os et klart og smukt billede af Jehovas store barmhjertighed og medfølelse. (Luk. 15:11-32) Jesus hjalp mennesker til virkelig at forstå hvordan hans Far er. w24.02 10 § 8-9

Lørdag den 30. august

Trøst andre ved at give dem del i den trøst vi selv modtager fra Gud. – 2. Kor. 1:4.

Trøsten fra Jehova virker forfriskende på en der er ked af det. Hvordan kan vi være medfølende ligesom Jehova og trøste andre? Det kan vi blandt andet ved at opdyrke egenskaber som er nært forbundet med evnen til at give trøst. Hvad er det for nogle egenskaber? Hvad vil hjælpe os til at “blive ved med at trøste hinanden”? (1. Thess. 4:18) Det vil egenskaber som godhed, broderkærlighed og inderlig omsorg. (Kol. 3:12; 1. Pet. 3:8) Når medfølelse og andre lignende egenskaber bliver en del af vores personlighed, vil det være helt naturligt for os at trøste dem der har det svært. Det stemmer med det Jesus sagde: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Det gode menneske tager gode ting frem fra sit gode forråd.” (Matt. 12:34, 35) Det at trøste vores brødre og søstre er en vigtig måde at vise vores kærlighed til dem på. w23.11 10 § 10-11

Søndag den 31. august

“De der har indsigt, vil forstå.” – Dan. 12:10.

Vi har brug for hjælp hvis vi skal kunne forstå profetierne. Det kan sammenlignes med det at skulle ud at rejse. Forestil dig at du skal til et sted hvor du aldrig har været før. Men du rejser sammen med en ven der kender området rigtig godt. Han ved nøjagtigt hvor I er, og hvor alle vejene fører hen. Du er helt sikkert glad for at han tog med dig på turen. Jehova er som den gode ven – han ved hvor på tiden vi befinder os, og hvad der ligger foran os. Så for at forstå Bibelens profetier må vi ydmygt bede Jehova om hjælp. (Dan. 2:28; 2. Pet. 1:19, 20) Alle forældre ønsker at deres børn får en god fremtid, og det ønsker Jehova også for sine børn. (Jer. 29:11) Men Jehova kan gøre noget som ingen andre forældre kan gøre. Han kan forudsige fremtiden. Han sørgede for at profetier om vigtige begivenheder blev nedskrevet i Bibelen så vi på forhånd kunne vide hvad der ville ske. – Esa. 46:10. w23.08 8 § 3-4

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del