Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • es25 s. 88-97
  • September

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • September
  • Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
  • Underoverskrifter
  • Mandag den 1. september
  • Tirsdag den 2. september
  • Onsdag den 3. september
  • Torsdag den 4. september
  • Fredag den 5. september
  • Lørdag den 6. september
  • Søndag den 7. september
  • Mandag den 8. september
  • Tirsdag den 9. september
  • Onsdag den 10. september
  • Torsdag den 11. september
  • Fredag den 12. september
  • Lørdag den 13. september
  • Søndag den 14. september
  • Mandag den 15. september
  • Tirsdag den 16. september
  • Onsdag den 17. september
  • Torsdag den 18. september
  • Fredag den 19. september
  • Lørdag den 20. september
  • Søndag den 21. september
  • Mandag den 22. september
  • Tirsdag den 23. september
  • Onsdag den 24. september
  • Torsdag den 25. september
  • Fredag den 26. september
  • Lørdag den 27. september
  • Søndag den 28. september
  • Mandag den 29. september
  • Tirsdag den 30. september
Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
es25 s. 88-97

September

Mandag den 1. september

“Himlen vil skinne på os som når solen står op.” – Luk. 1:78.

Jehova har givet Jesus kraften til at fjerne alle menneskehedens problemer. Jesus’ mirakler viser at han har fået en helt særlig kraft – han kan gøre langt mere end vi mennesker er i stand til. For eksempel kan han befri os fra den grundlæggende årsag til menneskers problemer – den nedarvede synd – og fra resultaterne af den, deriblandt sygdom og død. (Matt. 9:1-6; Rom. 5:12, 18, 19) Hans mirakler viser at han kan helbrede “alle slags sygdomme” og endda give de døde livet igen. (Matt. 4:23; Joh. 11:43, 44) Desuden har han magt over naturkræfterne og er stærkere end de onde åndeskabninger. (Mark. 4:37-39; Luk. 8:2) Det er meget trøstende at vide at Jehova har givet sin Søn så stor kraft! Vi kan have fuldstændig tillid til at Guds løfter vil blive opfyldt under hans rige. De mirakler Jesus udførte mens han var på jorden, lærer os hvad han vil gøre i fremtiden i langt større skala som konge i Guds rige. w23.04 3 § 5-7

Tirsdag den 2. september

“Ånden udforsker alt, selv de dybe ting der kommer fra Gud.” – 1. Kor. 2:10.

Hvis du er i en stor menighed og føler at du ofte bliver overset når du gerne vil svare, kunne du måske føle dig fristet til at give op. Men hvad kan du gøre i stedet for? Forbered flere forskellige kommentarer til hvert møde. Hvis du så ikke får lov til at svare de første gange du har hånden oppe, kan det være du får muligheden senere. Når du forbereder dig til Vagttårnsstudiet, så tænk over hvordan hver enkelt paragraf er forbundet med artiklens tema. Så vil du sikkert have nogle gode tanker du kan bidrage med undervejs. Du kunne også forberede dig på at svare på paragraffer der indeholder dybere bibelske sandheder som det kræver lidt mere at forklare. Det er en god idé fordi der måske ikke er lige så mange der har mod på at svare på de paragraffer. Hvad hvis du stadig ikke har fået lov til at svare ved flere møder i træk? Så kan du inden mødet fortælle den bror der skal lede drøftelsen, hvilket spørgsmål du godt kunne tænke dig at svare på. w23.04 21-22 § 9-10

Onsdag den 3. september

Josef gjorde som Jehovas engel havde sagt, og tog sin hustru hjem til sig. – Matt. 1:24.

Josef var hurtig til at følge Jehovas vejledning, og det gjorde ham til en god ægtemand. Ved mindst tre lejligheder fik han direkte anvisninger fra Jehova i forbindelse med sin familie. Hver gang adlød han straks, også selvom det indebar store forandringer. (Matt. 1:20; 2:13-15, 19-21) Ved at følge Guds vejledning kunne Josef beskytte Maria, støtte hende og tage sig godt af hende. Tænk over hvordan det Josef gjorde, har fået Maria til at elske og respektere ham endnu mere. I mænd kan efterligne Josef ved at søge råd der er baseret på Bibelen. Når I følger rådene, selv hvis det betyder at I skal gøre nogle forandringer, viser I at I elsker jeres hustru, og det vil styrke jeres ægteskab. En søster i Vanuatu der har været gift i over 20 år, siger: “Når min mand lader sig lede af Jehova og følger hans råd, giver det mig større respekt for ham. Jeg føler mig tryg, og jeg har tillid til at han tager nogle gode beslutninger.” w23.05 21 § 5

Torsdag den 4. september

“Der vil være en banet vej, ja, en vej der skal kaldes Hellighedens Vej.” – Esa. 35:8.

Jøderne der vendte tilbage fra Babylon, skulle blive “et helligt folk for Jehova”. (5. Mos. 7:6) Men det betød ikke at de slet ikke skulle gøre nogen forandringer for at glæde Jehova. De fleste af jøderne var født i Babylon, og mange af dem var åbenbart blevet påvirket af babyloniernes tankegang og måde at leve på. Mange år efter at jøderne var vendt tilbage til Israel, blev statholderen Nehemias chokeret da han fandt ud af at nogle af de børn der var blevet født i Israel, ikke engang havde lært at tale jødernes sprog. (5. Mos. 6:6, 7; Neh. 13:23, 24) Hvordan skulle børnene kunne lære at elske og tjene Jehova hvis de ikke forstod hebraisk, det sprog som det meste af Guds ord var skrevet på? (Ezra 10:3, 44) Så de her jøder måtte gøre nogle store forandringer. Men det ville trods alt være lettere for dem at gøre forandringerne i Israel, hvor den rene tilbedelse var ved at blive genindført. – Neh. 8:8, 9. w23.05 15 § 6-7

Fredag den 5. september

“Jehova støtter alle der er ved at falde, og alle der er nedbøjede, rejser han op.” – Sl. 145:14.

Uanset hvor motiverede eller disciplinerede vi er, kan der være nogle ting der gør det svært for os at nå vores mål. For eksempel kan noget vi slet ikke havde forudset, stjæle den tid vi gerne ville have brugt på at arbejde på vores mål. (Præd. 9:11) Det kan også være at vi kæmper med et eller andet svært der gør at vi mister modet og ikke har så mange kræfter. (Ordsp. 24:10) Fordi vi er ufuldkomne, kan vi også komme til at gøre noget der gør det svært for os at nå vores mål. (Rom. 7:23) Og nogle gange er vi bare meget trætte. (Matt. 26:43) Hvad kan hjælpe os til at komme videre? Hvis du kommer ud for noget der gør det svært for dig at nå dit mål, må du endelig ikke give op. Bibelen siger at vi ikke kan undgå at komme ud for nogle svære ting. Men den forsikrer os også om at vi kan komme på benene igen. Når vi bliver ved med at arbejde på vores mål selvom vi møder forhindringer, viser vi Jehova at vi ønsker at glæde ham. Og hvor må Jehova blive glad når han ser at du bliver ved med at kæmpe for at nå dit mål! w23.05 30 § 14-15

Lørdag den 6. september

Vær eksempler for hjorden. – 1. Pet. 5:3.

Pionertjenesten lærer en ung at samarbejde med mange forskellige typer. Og han lærer også at bruge sine penge på en fornuftig måde og holde et budget. (Flp. 4:11-13) Et godt springbræt til heltidstjenesten er at være hjælpepioner, som kan forberede en på pionertjenesten. Pionertjenesten kan også åbne døren til andre former for heltidstjeneste. For eksempel kan man blive byggetjener eller komme på Betel. Alle brødre bør have som mål at kvalificere sig til at blive ældste og på den måde gøre noget godt for deres brødre og søstre. Bibelen siger at når en mand arbejder på at blive ældste, er det “en smuk gerning” han ønsker. (1. Tim. 3:1) Først skal han arbejde på at blive menighedstjener. Menighedstjenere hjælper de ældste med mange praktiske opgaver. Både ældste og menighedstjenere giver ydmygt af sig selv for at hjælpe andre og er flittige i forkyndelsen. w23.12 28 § 14-16

Søndag den 7. september

“Mens han endnu var en dreng, begyndte han at søge sin forfar Davids Gud.” – 2. Krøn. 34:3.

Da kong Josija var 16 år, begyndte han at søge Jehova. Han ville gerne lære ham godt at kende og forstå hvad han ønskede af ham. Men forholdene på hans tid var langt fra optimale, for landet var fyldt med falske guder. Josija besluttede sig for at gøre noget ved det, og han begyndte at fjerne falsk tilbedelse allerede inden han var fyldt 20 år. Det har krævet stort mod at stille sig på Jehovas side og forsvare den sande tilbedelse på den måde. (2. Krøn. 34:1, 2) Selv som helt ung kan du ligesom Josija lære Jehova godt at kende og få et så nært venskab med ham at du får lyst til at indvi dig til ham. Hvordan vil det påvirke dit liv? Luke, der blev døbt som 14-årig, sagde da han indviede sig: “Fra nu af vil jeg sætte Jehova på førstepladsen og gøre alt hvad jeg kan, for at gøre ham glad.” (Mark. 12:30) Det er den bedste beslutning man overhovedet kan træffe! w23.09 11 § 12-13

Mandag den 8. september

Vis respekt for dem der slider i det og har ledelsen iblandt jer i Herrens arbejde. – 1. Thess. 5:12.

Da apostlen Paulus skrev sit første brev til thessalonikerne, var deres menighed ikke engang et år gammel. Tilsynsmændene i menigheden var sandsynligvis uerfarne og begik sikkert en del fejl. Men de fortjente stadig at blive vist respekt. Det samme gør vores ældste i dag. I fremtiden vil vi måske være endnu mere afhængige af anvisninger fra de lokale ældste end vi er nu. Det kan være at vi i en periode mister kontakten med Hovedkontoret og afdelingskontoret. I den situation vil det være afgørende at vi har opbygget kærlighed til og respekt for vores lokale ældste. Uanset hvad der sker, må vi undgå at stirre os blinde på deres ufuldkommenheder og i stedet fokusere på det faktum at Jehova gennem Jesus leder disse trofaste mænd. På den måde holder vi os vågne og bevarer fornuftens fulde brug. Vi må også tage vores håb på som en hjelm. Ligesom en hjelm beskyttede en soldats hoved, beskytter håbet vores sind og tanker. Når vi har et stærkt håb, er det tydeligt for os at det verden har at byde på, er værdiløst. (Flp. 3:8) Håbet hjælper os også til at bevare roen og ligevægten. w23.06 11 § 11-12

Tirsdag den 9. september

“En tåbelig kvinde er højrøstet. Hun er uvidende.” – Ordsp. 9:13.

De der hører den tåbelige kvindes invitation, står over for et valg: Vil de sige ja tak eller afvise den? Der er meget gode grunde til at undgå alt hvad der har med seksuel umoral at gøre. Den tåbelige kvinde siger: “Vand man stjæler, smager sødt.” (Ordsp. 9:17) Hvad står det stjålne vand for? Bibelen sammenligner sex mellem en gift mand og kvinde med forfriskende vand. (Ordsp. 5:15-18) Inden for ægteskabet er det intime samliv noget man kan glæde sig over. Det er noget helt andet med “vand man stjæler”. Her kan der være tale om seksuel umoral. Den slags foregår ofte i hemmelighed, ligesom en tyv ofte stjæler i det skjulte. Det stjålne vand smager måske især sødt hvis man føler at man slipper afsted med det man gør. Men det er selvbedrag! Jehova ser alt. Der er ikke noget “sødt” ved at miste hans venskab. Det er det mest bitre man kan komme ud for. – 1. Kor. 6:9, 10. w23.06 22 § 7-9

Onsdag den 10. september

“Hvis jeg gør det imod min vilje, er det ikke desto mindre et ansvar jeg har fået betroet som forvalter.” – 1. Kor. 9:17.

Det kan være at du på et tidspunkt efter din dåb kommer ind i en periode hvor du føler at dine bønner er blevet lidt mekaniske, eller hvor du ikke nyder forkyndelsen lige så meget som du har gjort. Så må du endelig ikke tro at du har mistet Jehovas ånd. Du er ufuldkommen, og du kan komme ind i dårlige perioder. Hvis du kan mærke at din glæde er begyndt at aftage, så tænk på Paulus’ eksempel. Han gjorde alt hvad han kunne, for at efterligne Jesus, men han var klar over at hans motivation nogle gange ikke ville være så stærk. Uanset hvordan Paulus havde det, var han besluttet på at gøre sit bedste i tjenesten for Jehova. Du må også være besluttet på at holde dig nær til Jehova uanset hvordan du har det. Lad dig ikke styre af dine følelser når du skal træffe beslutninger. Hvis du bliver ved med at gøre det rigtige, vil dine følelser måske med tiden ændre sig, og du vil få det bedre. – 1. Kor. 9:16. w24.03 11-12 § 12-13

Torsdag den 11. september

Lad dem mærke at I elsker dem. – 2. Kor. 8:24.

Vi kan vise vores brødre og søstre kærlighed ved at lade dem komme ind i vores vennekreds. (2. Kor. 6:11-13) Mange af os er i en menighed med brødre og søstre der har vidt forskellig baggrund og vidt forskellig personlighed. Det bliver lettere for os at elske dem alle sammen når vi fokuserer på deres gode egenskaber. Når vi lærer at se andre som Jehova ser dem, kan de mærke at vi elsker dem. Under den store trængsel vil det være livsvigtigt at vi viser kærlighed. Hvordan vil Jehova beskytte os når trængslen begynder? Læg mærke til hvad han sagde til sit folk da Babylon blev angrebet: “Gå, mit folk, gå ind i jeres inderste rum og luk jeres døre bag jer. Skjul jer et kort øjeblik indtil vreden er drevet over.” (Esa. 26:20) Måske vil vi få nogle lignende instruktioner når den store trængsel begynder. w23.07 6-7 § 14-16

Fredag den 12. september

“Denne verdens scene skifter.” – 1. Kor. 7:31.

Vær kendt for at være rimelig. Spørg dig selv: ‘Opfatter andre mig som åbensindet, samarbejdsvillig og fleksibel? Eller har jeg ry for at være firkantet og stædig? Lytter jeg til andre og bøjer mig for deres ønsker når der er mulighed for det?’ Rimelighed er et udtryk for åndelig modenhed og et tegn på at vi efterligner Jehova og Jesus. Rimelighed vil hjælpe os til at være fleksible når vores omstændigheder ændrer sig. Forandringer kan nogle gange skabe uventede problemer for os. Det kan være at vi bliver alvorligt syge, eller at pludselige ændringer i økonomien eller den politiske situation vender op og ned på vores liv. (Præd. 9:11) Det kan også være en prøve at få tildelt en ny opgave i organisationen. Vi vil kunne tilpasse os en ny situation hvis vi gør de følgende fire ting: (1) Acceptér realiteterne, (2) se fremad, (3) fokusér på det positive, og (4) gør noget for andre. w23.07 21-22 § 7-8

Lørdag den 13. september

“Du er højt elsket.” – Dan. 9:23.

Profeten Daniel var helt ung da babylonierne tog ham som krigsfange og tvang ham langt væk fra hans hjemland. Men Daniel gjorde indtryk på dem der havde taget ham til fange. De så på “det der er synligt for øjnene” – at Daniel var sund og rask og så godt ud, og at han kom fra en fornem slægt. (1. Sam. 16:7) Derfor uddannede babylonierne ham til at være en del af samfundets elite. (Dan. 1:3, 4, 6) Jehova elskede Daniel højt på grund af den han havde valgt at være. Faktisk har Daniel måske kun været sidst i teenageårene eller først i tyverne da Jehova omtalte ham rosende sammen med Noa og Job, mænd der havde tjent Jehova trofast igennem mange årtier. (1. Mos. 5:32; 6:9, 10; Job 42:16, 17; Ezek. 14:14) Og Jehova blev ved med at elske Daniel gennem hele hans lange og spændende liv. – Dan. 10:11, 19. w23.08 2 § 1-2

Søndag den 14. september

Forstå fuldt ud hvad bredden og længden og højden og dybden er. – Ef. 3:18.

Hvis du skulle købe et hus, ville du sikkert gerne selv undersøge huset på alle måder og vide så meget som muligt om dit fremtidige hjem. Vi kan gøre noget lignende når vi læser og studerer Bibelen. Hvis man bare læser overfladisk, lærer man sikkert kun de grundlæggende ting at kende – “det elementære i Guds hellige udsagn”. (Hebr. 5:12) Ligesom med huset er det vigtigt at man går “indenfor” for at undersøge alle detaljerne. En god måde at studere Bibelen på er ved at se hvordan de forskellige dele hænger sammen. Det er vigtigt ikke kun at forstå hvad man tror på, men også hvorfor man tror på det. Hvis man skal kunne forstå alle dimensionerne af Guds ord, må man studere de dybe bibelske sandheder. Apostlen Paulus tilskyndede sine brødre og søstre til at studere Guds ord grundigt så de ‘fuldt ud kunne forstå hvad bredden og længden og højden og dybden’ af sandheden er. På den måde kunne de blive “rodfæstede og stå fast” i troen. (Ef. 3:14-19) Vi må gøre det samme. w23.10 18 § 1-3

Mandag den 15. september

“Brødre, betragt profeterne der talte i Jehovas navn, og følg deres eksempel, for de holdt tålmodigt ud når de blev udsat for lidelser.” – Jak. 5:10.

Der er mange eksempler i Bibelen på nogle der var tålmodige. Måske kunne du gøre det til et studieprojekt at gå i dybden med nogle af dem? Tag for eksempel David, der i en ung alder blev salvet som konge men måtte vente mange år på at få tronen. Eller Simeon og Anna, der trofast tilbad Jehova mens de ventede på den lovede Messias. (Luk. 2:25, 36-38) Undervejs i dit studie kan du tænke over spørgsmål som: Hvad kan have hjulpet den person til at være tålmodig? Hvordan gavnede det ham eller hende? Hvordan kan jeg efterligne vedkommende? Det kan også være meget lærerigt at læse om nogle der manglede tålmodighed. (1. Sam. 13:8-14) Tænk over hvad der kan have fået dem til at miste tålmodigheden, og hvilke konsekvenser det fik. w23.08 25 § 15

Tirsdag den 16. september

“Vi tror på og er blevet klar over at du er Guds Hellige.” – Joh. 6:69.

Apostlen Peter var loyal – der var ikke noget der kunne få ham til at holde op med at følge Jesus. Det blev tydeligt da Jesus på et tidspunkt sagde noget hans disciple ikke forstod. (Joh. 6:68) Uden overhovedet at vente på en forklaring var der mange disciple der holdt op med at følge Jesus. Men ikke Peter. Han vidste at det kun var Jesus der havde “det evige livs ord”. Jesus vidste at Peter og de andre apostle ville svigte ham. Men Jesus sagde til Peter at han var sikker på at han ville komme ovenpå igen og forblive trofast. (Luk. 22:31, 32) Jesus forstod at ‘ånden er ivrig, men at kødet er svagt’. (Mark. 14:38) Så selvom Peter ligefrem havde nægtet at kendes ved Jesus, opgav Jesus ham ikke. Efter sin opstandelse viste han sig for Peter – sandsynligvis på et tidspunkt hvor Peter var alene. (Mark. 16:7; Luk. 24:34; 1. Kor. 15:5) Det må virkelig have opmuntret Peter, der var meget ked af det han havde gjort. w23.09 22 § 9-10

Onsdag den 17. september

“Lykkelige er de mennesker hvis lovløse gerninger er blevet tilgivet, og hvis synder er blevet dækket.” – Rom. 4:7.

Når en viser tro på Jehova, tilgiver Jehova hans synder og kræver ham ikke længere til regnskab for dem. (Sl. 32:1, 2) Han betragter ham som skyldfri og retfærdig på grund af hans tro. Selvom Abraham, David og andre trofaste tjenere for Jehova blev erklæret retfærdige, var de stadig ufuldkomne og begik fejl. Men på grund af deres tro betragtede Gud dem som skyldfrie i modsætning til dem der ikke tilbad Gud og derfor ikke havde noget forhold til ham. (Ef. 2:12) Som apostlen Paulus tydeligt skriver i sit brev til romerne, er tro helt afgørende for at man kan have et personligt forhold til Gud. Ligesom Abraham og David kan vi også blive venner med Jehova når vi viser tro på ham. w23.12 3 § 6-7

Torsdag den 18. september

Bring altid et lovprisningsoffer til Gud, det vil sige den frugt der kommer fra vores læber når vi offentligt forkynder om hans navn. – Hebr. 13:15.

I dag har vi alle det privilegie at vi kan bringe ofre til Jehova – vi kan bruge vores tid, energi og midler i tjenesten for ham. Vi kan vise at vi værdsætter det privilegie, ved at give Jehova det bedste vi overhovedet har. Apostlen Paulus nævnte forskellige ting vedrørende vores tilbedelse som vi altid må være optaget af. (Hebr. 10:22-25) Han nævnte blandt andet bøn, forkyndelse, det at komme til møderne og at opmuntre hinanden, og det er især vigtigt “nu hvor [vi] kan se at [Jehovas dag] nærmer sig”. I slutningen af Åbenbaringen siger Jehovas engel to gange: “Det er Gud du skal tilbede.” (Åb. 19:10; 22:9) Hvor er det vigtigt at vi aldrig glemmer det vi har lært om Jehovas store åndelige tempel, og at vi værdsætter det privilegie vi har at kunne tilbede vores store Gud! w23.10 29 § 17-18

Fredag den 19. september

Bliv ved med at elske hinanden. – 1. Joh. 4:7.

Vi vil alle sammen gerne “blive ved med at elske hinanden”. Men vi ved jo at Jesus advarede om at “kærligheden [ville] blive kold hos de fleste”. (Matt. 24:12) Jesus mente ikke at hans disciple ville holde op med at elske hinanden. Men det er vigtigt at vi ikke lader os påvirke af den måde folk i verden omkring os er på. Med det i tanke kunne vi spørge: Hvordan kan vi teste hvor stærk vores kærlighed er til vores brødre og søstre? Den måde vi håndterer forskellige situationer på, afslører hvor stærk vores kærlighed er. (2. Kor. 8:8) Peter siger: “Frem for alt skal I have inderlig kærlighed til hinanden, for kærligheden dækker over utallige synder.” (1. Pet. 4:8) Andres svagheder og ufuldkommenheder kan altså sætte vores kærlighed på prøve. w23.11 10-11 § 12-13

Lørdag den 20. september

“I skal elske hinanden.” – Joh. 13:34.

Vi kan ikke adlyde Jesus’ bud om at elske hinanden hvis vi kun viser nogle i menigheden kærlighed og ikke andre. Der er selvfølgelig nogle vi føler os nærmere knyttet til end andre – sådan havde Jesus det også. (Joh. 13:23; 20:2) Men apostlen Peter bruger udtrykket “broderlig kærlighed” og minder os om at vi skal have et varmt og stærkt forhold til alle vores brødre og søstre, ligesom det forhold man har til hinanden i en familie. (1. Pet. 2:17) Han tilskynder os til at “elske hinanden – inderligt og af hjertet”. (1. Pet. 1:22) I den her sammenhæng betyder det at elske “inderligt” at man udvider sine grænser til også at vise kærlighed når det ikke føles så let. Hvordan har vi det for eksempel hvis en bror eller søster fornærmer os eller sårer os på en eller anden måde? Det første man tænker på, er måske ikke lige at vise kærlighed men at give igen. Men Peter havde lært af Jesus at det at give igen ikke er noget der glæder Jehova. (Joh. 18:10, 11) Han skrev: “I skal ikke gengælde ondt med ondt eller hån med hån. I skal derimod gengælde med en velsignelse.” (1. Pet. 3:9) Når vi har inderlig kærlighed til hinanden, vil vi kunne reagere mildt og venligt. w23.09 28-29 § 9-11

Søndag den 21. september

Kvinder skal være moderate i deres vaner og trofaste i alt. – 1. Tim. 3:11.

Man bliver tit overrasket over hvor hurtigt et barn bliver voksent. Og det kan se ud som om det er noget der sker helt automatisk. Men at blive åndeligt moden er ikke noget der sker af sig selv. (1. Kor. 13:11; Hebr. 6:1) Det mål kan man kun nå hvis man har et nært, personligt forhold til Jehova. Man har også brug for Jehovas hellige ånd når man arbejder på at opdyrke gode egenskaber, og det er vigtigt at lære nogle praktiske færdigheder og at forberede sig på de roller man kunne få i fremtiden. (Ordsp. 1:5) Jehova har skabt mænd og kvinder forskelligt. (1. Mos. 1:27) De er ikke kun forskellige rent fysisk men også på andre måder. Jehova har givet mænd og kvinder specifikke roller, og derfor har de brug for nogle bestemte egenskaber og færdigheder. – 1. Mos. 2:18. w23.12 18 § 1-2

Mandag den 22. september

Gå ud og gør folk fra alle nationer til mine disciple – døb dem i Farens og Sønnens navn. – Matt. 28:19.

Ville Jesus gerne have at andre brugte Jehovas navn? Helt bestemt. Måske har nogle religiøse ledere på den tid hævdet at Guds navn var for helligt til at man måtte udtale det. Men det var i modstrid med Skrifterne, og det afholdt ikke Jesus fra at ære sin Fars navn. Tænk på den situation hvor Jesus befriede en dæmonbesat mand i gerasenernes område. Folk fra egnen blev bange på grund af det der var sket, og bad Jesus om at forlade stedet. (Mark. 5:16, 17) Jesus havde dog et stærkt ønske om at gøre sin Fars navn kendt for mennesker dér. Så han sagde til den mand han havde hjulpet, at han skulle fortælle andre, ikke hvad han havde gjort, men hvad Jehova havde gjort for ham. (Mark. 5:19) Han ønsker det samme af os i dag – at vi fortæller mennesker i hele verden om Jehovas navn. (Matt. 24:14; 28:20) Når vi gør vores bedste i det arbejde, glæder vi vores konge, Jesus. w24.02 10 § 10

Tirsdag den 23. september

“For mit navns skyld er du blevet ved uden at give op.” – Åb. 2:3.

Det er en stor gave at høre til Jehovas organisation i de her kaotiske sidste dage. Jehova har sørget for at vi har en stærk åndelig familie vi kan holde os til mens forholdene i verden bare bliver værre og værre. (Sl. 133:1) Han hjælper os også til at have tætte familierelationer. (Ef. 5:33 – 6:1) Og han giver os den indsigt og visdom vi har brug for for at have indre fred. Men hvis vi skal kunne blive ved med at tjene Jehova trofast, kræver det at vi gør en bevidst indsats. Hvorfor? Fordi vi måske indimellem bliver såret over noget andre gør eller siger. Vores egne ufuldkommenheder kan også gå os på, især hvis vi begår de samme fejl igen og igen. Det er vigtigt at vi ikke giver op (1) hvis en trosfælle sårer os, (2) hvis vores ægtefælle skuffer os, og (3) hvis vi bliver skuffet over os selv. w24.03 14 § 1-2

Onsdag den 24. september

“Uanset hvor langt vi er kommet, så lad os gå støt fremad og fortsætte i samme spor.” – Flp. 3:16.

Måske hører du en gang imellem om brødre og søstre der har besluttet at udvide deres tjeneste for Jehova. Det kan være at de har gennemgået Skolen for Kristne Forkyndere eller er flyttet til et sted med større behov. Hvis du kan sætte dig sådan et mål, må du endelig gøre det. Jehovas folk er altid på udkig efter at gøre mere i tjenesten for ham. (Ap.G. 16:9) Men hvad hvis du lige nu ikke har mulighed for det? Så må du ikke tro at det gør dig mindre værdifuld i Jehovas øjne. Det vigtigste er at du holder ud. (Matt. 10:22) Husk at det gør Jehova meget glad når du gør det du kan. Selvom du måske ikke kan gøre så meget lige nu, kan du blive ved med at følge Jesus ved trofast at holde ud. – Sl. 26:1. w24.03 10 § 11

Torsdag den 25. september

“I sin kærlighed tilgav han os alle vores overtrædelser.” – Kol. 2:13.

Vores kærlige Far har lovet at tilgive os hvis vi angrer. (Sl. 86:5) Så hvis vi er oprigtigt kede af det vi har gjort, må vi også stole på at Jehova lever op til sit løfte og har tilgivet os. Husk at Jehova ikke er urimelig. Han forventer aldrig mere af os end vi kan klare. Han glæder sig over det vi gør for ham, når bare vi gør vores bedste. Tænk over hvad vi kan lære af nogle der tjente Jehova af hele deres hjerte, for eksempel apostlen Paulus. Han gav virkelig af sig selv i mange år – han rejste tusinder af kilometer og oprettede flere menigheder. Men mistede han Jehovas godkendelse da hans omstændigheder ændrede sig og han ikke kunne gøre lige så meget som før? Nej! Han fortsatte med at gøre hvad han kunne, og Jehova velsignede ham for det. (Ap.G. 28:30, 31) Vores omstændigheder og hvad vi kan give til Jehova, kan også ændre sig, men det der betyder noget, er hvorfor vi gør det vi gør. w24.03 27 § 7, 9

Fredag den 26. september

Tidligt om morgenen stod Jesus op og gik ud til et øde sted, og der begyndte han at bede. – Mark. 1:35.

Jesus viste med sit eget eksempel hvordan man kan prioritere bøn. Han bad ofte til Jehova. Fordi han havde meget travlt og tit var omgivet af mange mennesker, var han nødt til at gøre noget aktivt for at få tid til at bede. (Mark. 6:31, 45, 46) Han stod for eksempel tidligt op om morgenen for at have noget alenetid med Jehova. Ved mindst én lejlighed bad han hele natten inden han skulle træffe en vigtig beslutning. (Luk. 6:12, 13) Og aftenen før sin død, lige inden han skulle fuldføre den allersværeste del af sin opgave på jorden, bad han igen og igen til Jehova. (Matt. 26:39, 42, 44) Jesus’ eksempel lærer os at det er vigtigt at finde tid til at bede, uanset hvor travlt vi har. Ligesom Jesus kan vi være nødt til at skabe noget tid til bøn, måske ved at stå lidt tidligere op om morgenen eller gå lidt senere i seng om aftenen. Når vi gør det, viser vi Jehova at vi værdsætter den gave bøn er. w23.05 3 § 4-5

Lørdag den 27. september

“Guds kærlighed er strømmet ind i vores hjerter gennem den hellige ånd, som vi har modtaget.” – Rom. 5:5.

Læg i dagens vers mærke til udtrykket “strømmet ind i”. Et opslagsværk beskriver det som “kommet over os som en flod”. Det er et stærkt billede der viser hvor meget Jehova elsker de salvede. Og de salvede ved at de “er elsket af Gud”. (Jud. 1) Det gav apostlen Johannes udtryk for da han skrev: “Se hvilken kærlighed Faren har vist os: Vi kan kaldes Guds børn!” (1. Joh. 3:1) Er det kun de salvede Jehova elsker? Nej, han elsker os alle sammen. På hvilken særlig måde har Jehova bevist sin kærlighed til os? Det har han gennem løskøbelsen – den største kærlighedshandling nogensinde. – Joh. 3:16; Rom. 5:8. w24.01 28 § 9-10

Søndag den 28. september

“Mine fjender vil trække sig tilbage den dag jeg råber om hjælp. Gud er på min side – det er jeg overbevist om.” – Sl. 56:9.

Dagens vers viser os noget om hvad David gjorde for at overvinde sin frygt. Han var i livsfare, men han mediterede over hvad Jehova ville gøre for ham i fremtiden. Han vidste at Jehova ville redde ham på det helt rigtige tidspunkt. Han havde jo sagt at det var David der skulle være Israels næste konge. (1. Sam. 16:1, 13) Hvis Jehova lovede noget, var det i Davids øjne så godt som opfyldt. Hvad har Jehova lovet at gøre for dig? Vi forventer ikke at han skærmer os mod alle problemer. Men vi ved at uanset hvilke problemer vi kæmper med lige nu, vil Jehova fjerne dem fuldstændigt i den nye verden. (Esa. 25:7-9) Vi er helt overbevist om at vores kærlige Skaber har magt til at oprejse de døde, gøre os raske og fjerne alle vores modstandere. – 1. Joh. 4:4. w24.01 6 § 12-13

Mandag den 29. september

“Lykkelig er den hvis overtrædelse er tilgivet, hvis synd er dækket.” – Sl. 32:1.

Tænk tilbage på din indvielse og dåb. Du indviede dig og blev døbt fordi du gerne ville stille dig på Jehovas side. Hvad var det der overbeviste dig om at det var det du ville? Du lærte Jehova at kende som en kærlig Far og kom til at respektere og elske ham. Din tro voksede. Du angrede dine synder og begyndte at leve på en måde Jehova kan godkende. Var det ikke en stor lettelse at mærke Jehovas tilgivelse? (Sl. 32:2) Du begyndte også at komme til møderne i rigssalen og at fortælle andre om de fantastiske ting du havde lært. Nu går du på den vej der fører til livet, som en indviet og døbt kristen. (Matt. 7:13, 14) Når du tænker over hvad det var der fik dig til at begynde at tjene Jehova, vil det styrke din beslutning om at stå fast. Når det gælder vores kærlighed til Jehova og vores lydighed mod hans bud, vil vi stå urokkeligt fast. w23.07 17 § 14; 19 § 19

Tirsdag den 30. september

“Gud er trofast – han vil ikke tillade at I bliver fristet mere end I kan klare, men når I bliver fristet, vil han skabe en udvej så I kan holde ud.” – 1. Kor. 10:13.

Det at tænke over din indvielse til Jehova vil give dig styrke til at modstå enhver fristelse. Ville du for eksempel begynde at flirte med en andens ægtefælle? Selvfølgelig ikke! Det har du allerede sagt nej til. Du har allerede lovet Jehova at du aldrig kunne finde på at gøre sådan noget. Og når du ikke lader upassende følelser udvikle sig og slå rod, vil du heller ikke senere skulle kæmpe med at fjerne dem. Du vil holde dig fra “de ondes vej”. (Ordsp. 4:14, 15) Når du mediterer over hvor besluttet Jesus var på at glæde sin Far, vil det hjælpe dig til hurtigt og resolut at afvise alt hvad der kan skade dit forhold til ham du har indviet dig til. (Matt. 4:10; Joh. 8:29) Prøver og fristelser giver dig faktisk mulighed for at vise hvor besluttet du er på at “blive ved med at følge” Jesus. Og du kan være sikker på at Jehova vil hjælpe dig. w24.03 9-10 § 8-10

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del