Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • wcg kap. 19 s. 90-s. 93
  • Et løfte der ændrede alt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Et løfte der ændrede alt
  • Vær modig og stærk!
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Gå i dybden
  • Vend det indad
  • Se det store billede
  • Lær mere
  • Jeftas datter gjorde sin far og Jehova glade
    Undervis dine børn
  • De der har tro, opnår Guds godkendelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Hun var elsket af Gud og af sine veninder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
  • Jefta holder sit løfte til Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
Se mere
Vær modig og stærk!
wcg kap. 19 s. 90-s. 93

19 JEFTA OG HANS DATTER

Et løfte der ændrede alt

Trykt udgave
Trykt udgave

ENDNU en gang var situationen i Israel dårlig, for folket havde igen forladt Jehova. Derfor havde Jehova tilladt at ammonitterne undertrykte dem, og det havde de nu gjort i 18 år. (Dom. 10:8) Endelig indrømmede Guds folk deres fejl, skaffede sig af med deres falske guder og vendte om til Jehova. Ikke desto mindre samlede ammonitterne sig i Gilead og gjorde klar til at angribe.

De ældste i Gilead bad en mand der hed Jefta, om at komme og være deres hærfører. Jefta var blevet så dårligt behandlet af sine halvbrødre, der åbenbart var fremtrædende blandt de ældste i Gilead, at han havde været nødt til at flygte fra området. Var han blevet bitter, og bar han nag? Nej. Jefta gik med til at vende tilbage og hjælpe dem i kampen. Men først prøvede han at skabe fred med ammonitterne. Han sendte budbringere til deres konge for at forklare i detaljer hvorfor de ikke havde ret til at indtage landet. Han viste at han havde et indgående kendskab til hvordan Jehova havde givet israelitterne landet og hjulpet dem til at besejre de omkringliggende nationer. Men ammonitternes konge nægtede at lytte. Han var besluttet på at gå i krig.

Jefta gjorde sig klar til kamp og gav Jehova det her løfte: “Hvis du lader mig vinde over ammonitterne, så skal hvem som helst der kommer ud ad døren til mit hus for at møde mig når jeg vender tilbage fra ammonitterne som sejrherre, tilhøre Jehova, og jeg vil bringe vedkommende som et brændoffer.” Var det et overilet løfte? Nej, for beretningen siger at Jehovas ånd var over ham.

Mente Jefta virkelig at han ville brænde et menneske som et offer til Jehova? Nej, selvfølgelig ikke. Han vidste godt at Jehova hadede menneskeofringer. (5. Mos. 18:10, 12) Det Jefta mente, var at den person der først kom ud for at tage imod ham, skulle “tilhøre Jehova”, altså at vedkommende skulle bruge al sin tid på tjenesten for ham – sikkert ved telthelligdommen i Shilo. Jefta var klar over at det løfte kunne få store personlige omkostninger for ham. Han havde kun ét barn, en datter, som han elskede meget højt. Og der var en stor sandsynlighed for at det var hende der kom ud for at tage imod ham når han vendte tilbage.

Men lige nu havde Jefta altså en krig der skulle vindes. Modigt førte han sine mænd ud i kampen. Og Jehova var virkelig med dem! De besejrede fjenden, ødelagde 20 ammonitiske byer og “påførte dem store tab”.

Jefta vendte jublende glad tilbage. Måske var han begyndt at håbe at det var en tjener der ville komme ud af huset som den første. Men så blev han skuffet. Den første der kom ud, var hans datter, der dansede omkring og spillede på tamburin. Helt knust flængede Jefta sit tøj og sagde: “Åh nej, min datter! Du har gjort mig dybt ulykkelig, for det er dig jeg nu må sende bort.”

Jefta og hans datter havde et løfte de skulle holde. Men det ville ikke være uden omkostninger for dem.

Jeftas datter forstod at hendes liv ville ændre sig fuldstændigt på grund af det løfte. Nu skulle hun tjene hele sit liv ved telthelligdommen. Det betød at hun aldrig ville blive gift og aldrig ville få børn – noget der var en stor sorg for kvinder i Israel på Bibelens tid. Men den modige unge kvinde sagde til sin far: “Hvis du har givet Jehova et løfte, så gør med mig sådan som du har lovet.” Beskedent bad hun derefter om lov til at bruge noget tid sammen med sine veninder for at græde over at hun aldrig ville blive gift og få børn.

Jefta flænger sit tøj og falder på knæ da han ser sin datter. Hun går hen til ham og lægger en hånd på hans skulder for at forsikre ham om sin støtte.

Jeftas datter fik både trøst og opmuntring. Hvert år kom hendes veninder fra Israel i fire dage for at rose hende for hendes mod og uselviskhed. Og det var et stort privilegie for hende at tjene ved Jehovas telthelligdom. Det var sandsynligvis også omkring den her tid at den lille dreng Samuel boede der. Var Jeftas datter med til at oplære og støtte ham mens han voksede op? Det ved vi ikke. Men hvis hun var, har det sikkert givet hende stor glæde eftersom hun ikke selv havde nogen børn. Desværre var der store problemer med seksuel umoral ved telthelligdommen på den tid. (1. Sam. 2:22) Men Jeftas datter var ikke involveret i det, for der står: “Hun kom aldrig til at have et seksuelt forhold til en mand.”

Mange år senere nævnte Paulus Jefta i rækken af trofaste mænd og kvinder. (Hebr. 11:32) Både Jefta og hans datter er utroligt gode eksempler for os i dag. Han kæmpede for Guds folk, og hun støttede ham helt og fuldt. Og så holdt de et svært løfte til Jehova – noget der virkelig må have krævet mod og styrke!

Læs det i Bibelen

  • Dommerne 10:15, 16; 11:1-40

Forklar

Hvordan viste Jefta og hans datter mod og styrke?

Gå i dybden

  1. 1. Hvad viser at ammonitternes angreb på israelitterne egentlig var et angreb på den sande tilbedelse? (it “Jefta” § 6) A

    Nogle israelitiske mænd hugger en hellig pæl om mens nogle andre ser på. Lille billede: En kvinde ødelægger en lille afgud.

    Billede A: “De skaffede sig af med de fremmede guder og tjente Jehova.” – Dom. 10:16.

  2. 2. Hvad lå bag det løfte Jefta aflagde til Jehova, og hvad har det tilfælles med det løfte Jakob havde aflagt mange år tidligere? (it “Jefta” § 11)

  3. 3. Hvilke omkostninger havde det for Jefta at holde sit løfte? (w17.04 4 § 6)

  4. 4. Profeten Samuel blev født omkring år 1180 f.v.t., og det tyder på at han og Jeftas datter tjente ved telthelligdommen i samme periode. Hvorfor kan vi sige det? (it “Jefta” § 2; se tidslinjen “Fra patriarkernes tid til dommertiden”).

Vend det indad

  • Hvilken positiv virkning kan det have på børn når deres forældre viser mod ligesom Jefta?

  • Hvordan kan Jehovas tjenere i dag efterligne Jeftas datters veninder? B

    En søster der tjener i et andet land, ser glad ud og åbner en pakke mens hun er i et videoopkald med nogle venner. Pakken indeholder et sødt kort samt snacks, vitaminer og andre gaver.

    Billede B

  • Hvordan kan du efterligne Jefta og hans datters mod og styrke?

Se det store billede

  • Hvad lærer beretningen dig om Jehova?

  • Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?

  • Hvad vil du gerne spørge Jefta og hans datter om i den nye verden?

Lær mere

Hvordan kan eksemplet med Jeftas datter hjælpe singler i dag?

Få succes som single (5:14)

Se hvad vi kan lære af Jefta og hans datter om det at tjene Jehova trofast.

“De der har tro, opnår Guds godkendelse” (w16.04 5-9)

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del