34 HIZKIJA
“Han holdt sig til Jehova”
HIZKIJA var en af de få gode konger der var i Juda. Og det er ret utroligt når man tænker på hvilken familie han kom fra. Hans far, Akaz, var en ond konge der fik folket til at tilbede falske guder. Han ofrede endda mindst én af sine egne sønner som en del af sin ækle afgudsdyrkelse. (2. Kong. 16:2-4; 2. Krøn. 28:1, 3) Derfor kan man nemt forestille sig at Hizkija må have haft en traumatisk barndom. Men han nægtede at følge i sin fars fodspor. Akaz døde da Hizkija var 25 år gammel, og den unge konge gik straks i gang med at rense landet for afgudsdyrkelse.
Hizkija restaurerede Jehovas tempel i Jerusalem, fjernede alle afguderne i det og genåbnede det. Han gjorde også noget for at motivere præsterne og levitterne til at tage deres opgaver alvorligt. Derudover sendte han en invitation ud til alle i Israel, også dem i det nordlige rige, om at komme til Jerusalem og fejre påsken. Nogle afviste hånligt invitationen, men andre kom. På grund af Hizkijas gode eksempel gik mange i både nordriget og sydriget i gang med at fjerne offerhøje og ødelægge afguder. Hizkija knuste også den kobberslange som Jehova havde befalet Moses at lave flere hundrede år tidligere, fordi nogle var begyndt at tilbede den.
I mange år havde Hizkija vidst at der var noget voldsomt under opsejling. Jehova havde længe advaret nordriget Israel om at det ville blive ødelagt. Og det var det der skete. Kun få år efter at Hizkija var begyndt at regere, skyllede assyrerne ind over nordriget som en stormflod og deporterede de fleste af indbyggerne til Assyrien. Var det Judas tur nu? Folket i Juda havde været lige så illoyale som dem i Israel, hvis ikke endnu mere. Jehova havde advaret folket gennem sine profeter om konsekvenserne af deres handlinger, og hans ord går altid i opfyldelse. Assyrerne fortsatte deres erobringer, og Juda var nu helt omringet af fjender.
Inden længe begyndte den assyriske hær at trænge ind i Juda, anført af den ondskabsfulde kong Sankerib. En efter en faldt byerne i Hizkijas rige for den magtfulde fjende. Det var sikkert i den samme svære tid at Hizkija stod over for endnu en trussel – en dødelig sygdom. Han havde ikke fået nogle sønner endnu, så kongerækken i Davids slægtslinje var i fare. Derfor bønfaldt han Jehova om at hjælpe ham, og Jehova lyttede. Kærligt gav han kongen 15 år mere at leve i. Men Jerusalem var stadig i overhængende fare for at blive invaderet.
Hizkija måtte gøre noget for at beskytte Jehovas hellige by, Jerusalem. Så han sendte kong Sankerib en stor sum penge for at prøve at overtale ham til ikke at angribe byen. Sankerib tog imod betalingen men droppede ikke sin plan om at indtage Jerusalem. Hizkija gik straks i gang med at forstærke byens forsvarsværker ved at bygge en ny mur og udhugge en tunnel der kunne føre vand ind i byen i tilfælde af en belejring. Derudover opmuntrede han folket og forsikrede dem om at Jehova var langt stærkere end nogen menneskelig hær.
En mægtig fjende prøvede at skabe skræk og rædsel blandt indbyggerne i Jerusalem. Kunne Hizkija holde hovedet koldt?
Sankerib blev mere og mere krigerisk. Han sendte en højtstående embedsmand, overmundskænken, til Jerusalem for at tage modet fra folket. Overmundskænken hånede deres konge og deres Gud, Jehova, groft. Men Hizkija stod fast og opmuntrede sit folk. I et forsøg på at knække Hizkija helt sendte Sankerib nu trusselsbreve til ham. Men Hizkija tog brevene med til Jehovas tempel og bredte dem ud og lagde på den måde hele problemet i Den Almægtige Guds hænder. Som svar sendte Jehova et opmuntrende budskab til Hizkija gennem profeten Esajas. Budskabet indeholdt den her forsikring: Sankerib vil aldrig komme ind i Jerusalem, og hans mænd vil ikke så meget som skyde en pil derind.
Den nat sendte Jehova en engel ind i assyrernes lejr. I løbet af kort tid dræbte den ene engel 185.000 soldater. Sankerib må være blevet dybt rystet da han næste morgen vågnede i en lejr fyldt med døde kroppe. Fuldstændigt ydmyget vendte han tilbage til sit hjemland. Noget tid senere, da han var i sin gud Nisroks tempel, myrdede hans egne sønner ham.
Hizkija og folket var blevet hjulpet af Jehova på en storslået måde. Truslen fra assyrerne var væk, og Hizkija var helbredt for sin sygdom. I tiden derefter fik Hizkija mindst én søn. Desværre var der også et tidspunkt hvor han blev stolt, men Jehova retledte ham, og han reagerede ydmygt. Hizkija var en enestående konge der holdt trofast ud og viste mod og styrke i ekstremt pressede situationer – et flot eksempel for os i dag.
Læs det i Bibelen
Forklar
Hvordan viste Hizkija mod og styrke?
Gå i dybden
1. Hvilket arkæologisk fund støtter det Bibelen siger om Hizkija? (w11 1/5 15 § 1-3) A
Zev Radovan/Alamy Stock Photo
Billede A: Lersegl fra det 8. århundrede f.v.t. med inskriptionen: “Tilhører Hizkija, søn af Akaz, konge af Juda.”
2. Hvordan blev Esajas’ profeti om en “en flyvende ildslange” opfyldt på Hizkija? (Esa. 14:28, 29; ip-1 190-191 § 4-6)
3. Ved det gamle Nineve har arkæologer fundet et lerprisme hvor man kan se Sankerib prale af sine bedrifter. Hvad er interessant ved det han fortæller om, og det han ikke fortæller om? (g 12/10 27 § 3-5) B
© The Trustees of the British Museum. Licensed under CC BY-NC-SA 4.0. Source
Billede B: Taylor-prismet med optegnelser over Sankeribs bedrifter.
4. I 2003 undersøgte et hold forskere om Hizkijas tunnel virkelig blev udhugget mens Hizkija var konge. Hvad nåede de frem til? (w09 1/5 27 § 3-5)
Vend det indad
Hvis ens far eller mor ikke tjener Jehova, hvordan kan Hizkijas eksempel så være til opmuntring? C
Billede C
Hvad var Hizkijas største bekymring da Jerusalem stod over for en stor trussel? (2. Kong. 19:15-19) Hvordan kan vi efterligne ham?
Hvordan kan du efterligne Hizkijas mod og styrke?
Se det store billede
Hvad lærer beretningen dig om Jehova?
Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?
Hvad vil du gerne spørge Hizkija om i den nye verden?
Lær mere
Se de dramatiske begivenheder i 2. Kongebog 19:14-36 komme til live.
Hvordan blev profetien i Mika 5:5 opfyldt på Hizkijas tid, og hvordan bliver den opfyldt i dag?
“Syv hyrder, otte stammehøvdinger – deres betydning for os i dag” (w13 15/11 18-20 § 9-18)