33 JOJADA
Han beskyttede den kongelige slægtslinje
JOJADA var en gammel mand, men han holdt sig meget aktiv i tjenesten for Jehova og havde et stærkt ønske om at gøre det der var rigtigt. Som ypperstepræst ved templet i Jerusalem gik han foran i den rene tilbedelse af Jehova. Men det var en mørk tid i Israels historie.
Meget af det onde der foregik i landet, skyldtes en kvinde ved navn Atalja. Hun var datter af kong Akab af Israel og hans hustru, Jezabel, som var så onde at Jehova havde sagt at han ville udrydde hele deres slægt. Selvom Atalja var gift med kongen af Juda, hadede hun den sande tilbedelse. Efter hendes mands død begyndte hendes søn at regere som konge, men Jehova fik ham henrettet. Atalja så sit snit til at indtage tronen, selvom Jehova havde sagt at det kun var mandlige efterkommere af David der måtte herske i Israel. For at sikre sig magten beordrede hun at alle der var en trussel, skulle slås ihjel. Tænk engang: Hun ville dræbe alle arvinger til tronen, endda sine egne børnebørn!
Var ypperstepræsten og hans hustru villige til at sætte livet på spil for at beskytte en lille dreng mod en ond dronning?
Jojada var gift med en modig ung kvinde ved navn Josheba, eller Joshabat, der også var medlem af kongefamilien. De forstod begge at der var meget på spil, og følte at de måtte gøre noget. Jehova havde nemlig lovet at en efterkommer af David skulle herske for evigt. (2. Sam. 7:12, 13) Så Josheba besluttede at beskytte en af de efterkommere – en lille baby der var under et år gammel. Hun tog mod til sig, smuglede den lille baby ud af paladset og tog ham og hans amme med hen til sin mand, ypperstepræsten. Jojada valgte et rum i templet hvor de kunne gemme det lille barn uden at nogen opdagede det.
I seks år boede det lille barn Joash i al hemmelighed i templet og blev beskyttet af Jojada. Det må have været nogle meget svære år, for de vidste at Atalja ville gøre hvad som helst for at beholde magten. Men efter de seks år traf Jojada endnu en modig beslutning og tog initiativ til en permanent løsning. Han tilkaldte fem loyale hærførere og afslørede den store hemmelighed for dem: En af Davids efterkommere, en arving til tronen, var stadig i live! Han bad dem om at placere 500 soldater på tempelområdet. Bevæbnet med skjolde og våben fra templet stod de rundt om den lille dreng mens Jojada kronede ham. Nu var han officielt konge. Der lød et stort jubelbrøl som Atalja ikke kunne undgå at høre – så hun fór derhen.
Hun kom brasende ind i templets forgård, og det gik hurtigt op for hende hvad der foregik. Så hun gjorde et sidste desperat forsøg på at bevare magten. Hun råbte: “Forræderi! Forræderi!” – selvom det i virkeligheden var hende der var skyldig i forræderi. Hvis hun håbede at nogen støttede hende, blev hun slemt skuffet. Jojada beordrede modigt at den onde dronning skulle føres ud af tempelområdet og slås ihjel. Tidligere havde Jehova sagt: “Hele Akabs hus vil gå til grunde”, og Atalja var måske den sidste fra den onde familie der skulle fjernes. – 2. Kong. 9:8.
Det var et vigtigt skridt for at få nationen tilbage på rette spor. Men Jojada stoppede ikke der. Han hjalp folket og den nyudnævnte konge til at indgå en pagt med Jehova om altid at være trofaste mod ham. Derudover fik han Baals tempel revet ned og den præst der tjente der, slået ihjel. I tiden derefter gjorde Jojada alt hvad han kunne, for at hjælpe Joash til at vokse op og blive en god og trofast konge. Han blev ved med at have en god indflydelse på den unge mand lige så længe han levede. Da Jojada til sidst døde i en alder af 130 år, fik han den usædvanlige ære at blive begravet sammen med de konger der havde regeret i Jerusalem.
Desværre forblev Joash ikke trofast efter Jojadas død. På grund af dårlig påvirkning fra nogle af Judas fyrster begyndte han at tilbede afguder og fik endda også mange andre til det. Jehova blev ved med at sende profeter for at retlede ham, men han ignorerede dem. En som gjorde en særlig indsats for at korrigere kongen, var Jojadas søn Zakarias. Han advarede meget direkte mod at blive ved med at overtræde Jehovas bud. Men i stedet for at reagere ydmygt beordrede Joash at Zakarias skulle slås ihjel. Zakarias var modig til det allersidste, ligesom hans far havde været. Flere hundrede år senere omtalte Jesus Zakarias som en retfærdig mand. Det er tydeligt at Jesus og Jehova aldrig glemmer det mod trofaste mænd og kvinder viser.
Læs det i Bibelen
Forklar
Hvordan viste Jojada mod og styrke?
Gå i dybden
1. “Den kariske livvagt” hjalp Jojada med at fjerne Atalja fra tronen. Hvem var de ifølge nogle forskere? (2. Kong. 11:4, 19; it “Kariske livvagt, Den”)
2. Hvad var “Vidnesbyrdet” sandsynligvis, og hvad ligger der i at Jojada satte det på Joash? (2. Kong. 11:12, fdn.; w91 1/2 31 § 5-6) A
Billede A
3. Hvorfor besluttede Joash at Jehovas hus skulle sættes i stand? (2. Krøn. 24:4-7, 11-14; it “Joasj” nr. 7 § 5)
4. Zakarias var søn af Jojada, men Jesus kaldte ham “Barakias’ søn”. Hvordan kan det være? (Studienoten “Barakias’ søn” i Matt. 23:35, nwtsty)
Vend det indad
Jojada var sikkert over 100 år gammel da han skjulte Joash for Atalja. Hvordan kan hans eksempel opmuntre ældre brødre og søstre? (Sl. 92:12, 14) B
Billede B
Når Joash lyttede til Jojada, gik det ham godt. Hvad kan unge lære af det?
Hvordan kan du efterligne Jojadas mod og styrke?
Se det store billede
Hvad lærer beretningen dig om Jehova?
Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?
Hvad vil du gerne spørge Jojada om i den nye verden?
Lær mere
Hvad kan børn lære af Joashs eksempel når det gælder valg af venner?
“Joasj forlod Jehova på grund af dårligt selskab” (w09 1/4 24-25)
Se hvordan vores organisation efterligner Jojada når det gælder bidrag, og hvad vi kan gøre.