53 PAULUS
Han forholdt sig rolig midt i en storm
DA SAULUS blev kristen, sagde Jesus at han ville komme til at lide meget og stå i nogle ekstremt svære situationer som en forkynder af den gode nyhed. Gik Jesus’ ord i opfyldelse? Omkring 20 år senere skrev Saulus, der var blevet kendt som apostlen Paulus, sit andet brev til menigheden i Korinth. Og på det tidspunkt var han allerede “blevet slået utallige gange” og havde “ofte været tæt på at dø”. Han havde også overlevet skibsforlis tre gange, og i et af tilfældene havde han tilbragt et helt døgn på åbent hav. Men snart ville Paulus komme til at opleve endnu et dramatisk skibsforlis.
I mere end to år havde Paulus siddet i et romersk fængsel i Cæsarea, hvor en korrupt statholder forgæves håbede at blive bestukket. Da den statholder blev erstattet af en anden, krævede Paulus at få sin sag behandlet af kejseren. Det førte til at Paulus blev sat på et skib som fange, og sådan begyndte en barsk rejse på over 3.000 kilometer til Rom. Ombord var Paulus’ forkyndermakker Lukas, “den elskede læge”, og en anden kristen der hed Aristark. – Kol. 4:14.
Da de kom til Myra i Lilleasien, tog Julius, den romerske officer der havde ansvaret for fangerne, dem med over på et egyptisk kornskib der skulle til Italien. De lagde fra havn, men der var meget dårlige vindforhold. To gange i beretningen nævner Lukas at de sejlede “med besvær”. Da de lagde til i Gode Havne, kunne Paulus se at det ville være bedst at overvintre der. Ellers ville de komme i meget store vanskeligheder.
Modigt advarede Paulus Julius og mændene på skibet mod at sejle videre fordi det ville medføre “skade og store tab”. Men Julius ignorerede Paulus’ råd – en beslutning han snart ville komme til at fortryde bitterligt. Kort efter kom der nemlig en voldsom vind, og Lukas skriver at “skibet blev ... revet med”. Inden længe udviklede den voldsomme vind sig til en regulær storm! Time efter time og dag efter dag blev de “kastet omkring af stormen”. For at lette skibet smed de desperate sømænd rigningen over bord. I mange dage var der ingen der fik noget at spise. Da der var gået næsten to uger, “begyndte man at opgive håbet om at ... blive reddet”.
Mange liv var på spil da et skib blev kastet rundt af voldsomme bølger. Kunne en simpel fange gøre en forskel?
En katastrofe var under opsejling. Men Paulus beroligede de andre ombord og tilskyndede dem til ikke at give op. Han sagde: “Ikke én af jer vil gå tabt, kun skibet.” Da nogle af sømændene prøvede at flygte i skibets redningsbåd, advarede Paulus om at de andre på skibet ville dø hvis sømændene flygtede. Rebene til redningsbåden blev så kappet, og den faldt i vandet.
Mens det stadig var mørkt, foreslog Paulus de andre på skibet at spise noget. Han forsikrede dem også om at de ville overleve, og sagde: “Ikke en eneste af jer skal miste så meget som et hår på sit hoved.” Derefter takkede han Jehova foran dem alle. De spiste noget brød og smed så den overskydende hvede i havet. Paulus’ tillid og indre styrke smittede. Vi læser: “Alle fik nu nyt mod.” I de tidlige morgentimer gik skibet på grund på en revle, og bølgerne begyndte at slå det i stykker. Men Paulus’ ord viste sig at være sande – alle kom sikkert i land!
De fandt ud af at de var strandet på øen Malta, og der gik ikke længe før Paulus og hans rejsekammerater fik travlt med at forkynde. Jehova brugte desuden Paulus til at udføre mirakler på øen, og mange reagerede positivt.
Paulus kom til at stå i mange andre situationer der krævede stort mod af ham. Da han endelig nåede Rom om foråret, blev han sat i fængsel og var dér under bevogtning i to år. Men det slog ham ikke ud. Han blev ved med at forkynde og skrive breve til sine trosfæller under inspiration af Jehovas hellige ånd. Efter at han blev løsladt, kunne han i en periode igen forkynde frit. Med tiden blev han dog fængslet i Rom endnu en gang, men uden at blive løsladt igen. Det tyder på at romerne henrettede den loyale og modige troshelt. Døden var imidlertid ikke noget Paulus havde frygtet. Han vidste at Jehova ville give ham en opstandelse og fjerne døden, “den sidste fjende”, én gang for alle. (1. Kor. 15:26) Når tiden var inde, ville Paulus få den belønning han var blevet stillet i udsigt: udødeligt liv i himlen, hvor han skulle tjene som konge og præst sammen med Jesus Kristus.
Læs det i Bibelen
Forklar
Hvordan viste Paulus mod og styrke på det her tidspunkt i sit liv?
Gå i dybden
1. Hvorfor foretrak Saulus måske at bruge sit romerske navn, Paulus? (w08 1/3 12 § 4-5)
2. De ni år der gik fra at Paulus flygtede tilbage til Tarsus og til at han flyttede til Antiokia, er blevet kaldt hans “tavse år”. Hvad kom han muligvis ud for i den periode? (w00 15/7 26-27, boks § 3-4)
3. Hvorfor foreslog Paulus at udskyde sejlturen til Italien? (Ap.G. 27:9, 10; wp17.5 9 § 3-4) A
Billede A: Et handelsskib fra det første århundrede i stil med det Paulus gik ombord på i Myra.
4. Hvorfor sagde indbyggerne på Malta om Paulus: “Den mand er nok en morder”? (Ap.G. 28:4; w15 1/10 9 § 5-6)
Vend det indad
I fuld tillid til Jehova sagde Paulus til de andre på skibet: “Ikke en eneste af jer skal miste så meget som et hår på sit hoved.” (Ap.G. 27:22, 34) Hvad lærer det dig om Jehova, og hvordan påvirker det dit syn på forkyndelsen?
Efter at Paulus havde bedt en bøn, fik de andre på skibet “nyt mod”. (Ap.G. 27:35, 36) Hvordan kan vores bønner være til styrke og opmuntring for andre? B
Billede B
Hvordan kan du efterligne det mod Paulus viste på det her tidspunkt i sit liv?
Se det store billede
Hvad lærer beretningen dig om Jehova?
Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?
Hvad har du lært om Paulus i det her kapitel der gør dig taknemmelig for at han er blevet udvalgt til at herske sammen med Jesus i himlen?
Lær mere
Hvor udbredt var det at rejse med skib i det første århundrede, og hvilken betydning havde sejlads for udbredelsen af den kristne tro?
Se hvordan nogle ældste i nyere tid har efterlignet Paulus’ udholdenhed og selvopofrende indstilling.
Efterlign dem der tålmodigt ventede på Jehovas løfter – Paulus (3:22)