Kun een religion er den rette

„Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herres Jesu Kristi navn, at I alle skal være enige indbyrdes, og at der ikke må findes splittelser iblandt jer, men at I skal være fuldt ud forenede i samme sind og samme overbevisning. Er Kristus da delt?“ — 1 Kor. 1:10, 13.

1. Hvilken bedragerisk taktik er et billede på forfalskningen af åndelig føde?

VIL DU tage til takke med strå, hvis du betaler for hvede? Vil du lade dig nøje med vand, hvis du køber vin? Vil du være tilfreds med at få mudder, hvis du tørster efter vand? Hvis en eller anden kom til dig og gjorde dig opmærksom på, at du blev bedraget, ville du da blive vred på vedkommende eller på den, som havde bedraget dig? Fordi du er nøjeregnende med dine penge, ville du lytte til hans beviser og sætte en stopper for bedrageriet, selv om det sårede din stolthed at måtte indrømme, at du var blevet bedraget. Bibelen bruger de selvsamme symbolske udtryk og viser, at mange mennesker, som tror, de modtager nærende åndelig føde, i virkeligheden får værdiløs og forfalsket føde. Hvis en kunne fremlægge beviser for, at du blev bedraget, ville du så lytte til ham eller fare op og blive vred på ham? Da du regner dit liv for mere værd end dine penge, burde du være endnu mere agtpågivende over for sådanne beviser, for at du kunne standse dette åndelige bedrag, om så også det skulle såre din stolthed. De forstandige kvæler en sådan stolthed, før hovmod fører dem til fald. — Ordsp. 16:18.

2. Hvordan passer billedet med kærne og strå på kristenheden?

² I fortidens Israel anbragte man fortrinsvis sin tærskeplads på toppen af en høj, hvor vinden kunne blæse fra alle kanter. Derhen bragte bønderne deres kornneg, og okserne trampede på negene, hvorefter høstfolkene kastede kornet op i luften med en kasteskovl. De tunge kærner faldt ned på tærskepladsen, mens vinden blæste avnerne og strået enten til den ene eller den anden side, hvor det kunne brændes, hvis man ønskede det. (Matt. 3:12) Falske profeter meddelte løgnedrømme og udspredte dem i Jehovas navn for at bringe sandheden i vanry. Disse løgnedrømmere blev sammenlignet med strå, der blev renset fra sandhedskærnerne og brændt: „Den profet, som har en drøm, meddele sin drøm, men den, hos hvem mit ord er, tale mit ord i sandhed! Hvad har strå med kærne at gøre? lyder det fra HERREN.“ (Jer. 23:28, 29) I dag blander kristenhedens religioner deres falske læresætningers drømme med Jehovas ord, og disse religioners tilhængere og bidragydere får så at sige strå i stedet for åndelig kærne eller hvede. Hvis vi undersøger de religiøse læresætninger på et højt intelligensniveau, hævet over stolthed, fordom og stridbarhed, vil vildfarelser blive blæst bort af Jehovas ånd og renset ud ved hjælp af hans ord. — Ap. G. 2:2-4.

3. Hvordan og hvorfor forfalsker kristenheden Jehovas ords vin?

³ I fortidens Israel blandede uærlige vinhandlere deres vin med vand for at få den til at slå til længere og således opnå større fortjeneste. Jehova omtalte dette, da han bebrejdede Israel deres frafald fra sand religion til falsk tilbedelse: „Din vin er spædet med vand.“ „Dine vinhandlere blander vinen med vand.“ (LXX) (Es. 1:22) Apostelen Paulus brugte dette billede om de religionsledere, der blandede Jehovas ord med ørekildrende filosofi og overleveringer for at fremme deres egne selviske formål: „Vi bærer os nemlig ikke ad som så mange andre, der søger vinding ved Guds ord.“ Eller: „Vi er ikke forfalskere af Guds ord.“ (NW, fodnote) Længere fremme siger Paulus: „Vi har sagt os løs fra al skjult og skammelig adfærd, så vi ikke går underfundigt til værks, ikke heller forfalsker Guds ord, men anbefaler os til ethvert menneskes samvittighed for Guds åsyn ved åbent at forkynde sandheden.“ (2 Kor. 2:17; 4:2) I dag blander kristenhedens religioner deres forkyndelse med moderne filosofier for at få den til at strække længere, for at skaffe sig øre hos en større og mere varieret tilhørerkreds og således opnå støtte fra så mange flere. Men du kan snart blive klar over, at i sammenligning med Guds ords rene smag og den uforfalskede glæde, det bringer, er denne sammenblanding et åndeligt falskneri. — Es. 25:6.

4. Hvilket billede viser, hvordan kristenhedens gejstlighed er årsag til åndelig sygdom og hunger?

⁴ I det gamle Israel var hyrdegerningen et hovederhverv, og da alle var godt kendt med fårehjorde, brugte Jehova ofte fårehjorde som symboler på folk. Israels folk påstod at være Guds hjord og så hen til ham som deres store hyrde. Men ligesom de stærke og fede får kunne skubbe og puffe de syge og magre til side, lagde Jehova mærke til, at de indflydelsesrige religionsledere i Israel udnyttede og spredte dem, som var åndeligt syge og underernærede, en tilstand, disse ledere selv var årsag til. Herom siger Jehova, idet han bruger et billede med får: „Er det eder ikke nok at græsse på den bedste græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare vand, siden I med eders fødder plumrer, hvad der er levnet? Min hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders fødder!“ (Ez. 34:18, 19) Kristenhedens religionsledere indtager en magtstilling, der sætter dem i stand til at bestemme, hvad deres hjorde må få i retning af åndelig mad og drikke. Men efter at de har nedtrampet Bibelen med deres højere bibelkritik og forplumret dens rene sandhedsvand med hedensk lære, er der meget lidt tilovers til dem, som støtter disse religiøse systemer; det er derfor intet under, at de er åndeligt syge og udhungrede. Men hvis der endnu i disse systemer findes flere af Jehovas andre får, kan de vende sig til Bibelen og rense de forplumrende falsknerier fra og således atter gøre Bibelens sandhedsvand klart og velsmagende. — Amos 8:11; Ef. 5:26; Åb. 22:1.

Det dårlige ødelægger det gode

5. Hvilket argument er uholdbart, og hvilke eksempler er et bevis herfor?

⁵ Men der er noget godt i alle religioner, og derfor må de have nogen værdi, hævder man. Ville du bryde dig om at spise brød, der var fuldt af strå, eller nippe til vin, der var spædt op med vand, eller drikke vand, hvori der var blandet snavs? Ødelægger ikke strået det gode hvedebrød og vandet den gode vin og snavset det rene vand? Pointen i disse sindbilleder er: det gode fordærves af det dårlige. Jehovas ord bruger disse billeder for at vise, at den gode åndelige føde fordærves, når den blandes med løgn. Nogle forkynder den sandhed, at Jesus er genløsningsbetalingen, men ignorerer de krav, der stilles for at få del i den, ved at prædike løgnen om frelse for alle. Andre fremholder ganske rigtigt håbet om en opstandelse til liv, men berøver det enhver kraft ved at påstå, at vi hver især har en udødelig sjæl. Nogle anerkender Jehova Gud som den Almægtige, men forplumrer denne sandhed ved at sige, at to andre er hans jævnbyrdige. Andre igen citerer korrekt, at syndens løn er død, men modsiger dette ved at lære, at syndere skal lide evig pine. Dette er kun nogle få af de mange måder, hvorpå kristenhedens ortodokse religioner forplumrer Bibelens sandheder ved at tilføje hedenske overleveringer og derved gøre sig fortjent til Jesu dadlende ord: „Hvor smukt, at I ophæver [behændigt ophæver I, NW] Guds bud for at holde jeres egen overlevering!“ — Mark. 7:9.

6. Hvilke skriftsteder advarer mod hvilken adfærd fra de liberalteologiske religionsretningers side?

⁶ De liberalteologiske religionsretninger sætter mere åbenlyst Bibelen til side på grund af deres forkærlighed for det videnskabelige, det psykologiske og det filosofiske. Mens de fra tid til anden yder Bibelen anerkendelse rent pro forma, altså en blot og bar læbedyrkelse, erstatter de i virkeligheden Guds visdom med filosofi, Guds fred med psykologi, Guds skaberværk med evolution. Betaget af den verdslige visdom lader de Guds advarsel uænset: „Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens „magter“, ikke på Kristus.“ Blændet af en forloren kundskabs prangende glans bliver de ofre for selvmodsigende løgne: „Bevar det, der er dig betroet, og vend dig bort fra den vanhellige, tomme snak og indvendingerne fra den „erkendelse“ [kundskab, NW], der med urette kaldes således. Ved at bekende sig til den er nogle kommet bort fra troen.“ — Kol. 2:8; 1 Tim. 6:20, 21.

Lærens renhed er af livsvigtig betydning

7. Hvad gør både de ortodokse og de liberale religioner for at give deres løgne et anstrøg af sandhed?

⁷ På Jeremias’ tid stjal falske profeter Jehovas ord, citerede det og blandede det sammen med deres løgnemikstur, så den kunne smage af sandhed og således glide bedre ned. Jehova misbilligede denne fremgangsmåde: „Se, derfor kommer jeg over profeterne, lyder det fra HERREN, de, som stjæler mine ord fra hverandre.“ (Jer. 23:30) I dag gør både de ortodokse og de liberale religioner det samme, idet de fordrejer visse skriftsteder, øjensynlig i et forsøg på at underbygge deres hedenske læresætninger og filosofiske teorier. De giver deres bedrageriske tale et bibelsk anstrøg og kildrer dermed deres ører, som ikke virkelig ønsker at høre Jehovas uforfalskede sandhedsord. Denne fordrejelse af de hellige skrifter fører mange ind på fortabelsens brede vej, således som apostelen Peter sagde: „I dem findes der ting, som er vanskelige at forstå, og som de ukyndige og ubefæstede til deres egen fortabelse fordrejer, ligesom de gør med de øvrige skrifter.“ (2 Pet. 3:16) Apostelen Paulus advarede om, at med tiden ville den kristne hjord blive adsplittet og opdelt i mange sekter af sådanne, som ville fordreje tingene, så de passede ind i deres private fortolkninger, og han formanede dem, som havde et ansvar i hjorden, til at være på vagt over for et sådant sektvæsen: „Så giv da agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken helligånden satte jer som tilsynsmænd, for at I skal vogte Guds [Herrens, NW, fodnote] kirke, som han købte sig med sit eget blod. Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciple efter sig.“ — Ap. G. 20:28-30.

8. Hvad hævder de, som gør sig til talsmænd for en trossammenslutning, og hvordan bestrider Bibelen deres opfattelse?

⁸ Det var indførelsen af forskellige falske læresætninger, der blev årsag til, at der opstod mange sekter og kulter, der hver især påstår at eje den sande tro. Kun ved at fjerne al løgnelære og ved at vende tilbage til Bibelens uforfalskede sandhed kan de, som gør krav på at være kristne, opnå enighed. Da det tilsyneladende er helt umuligt at overvinde den store uenighed i lærespørgsmål, siger de, som i dag gør sig til talsmænd for en trossammenslutning, at der kan finde en forening sted på det organisationsmæssige område, uden at man behøver at være enige på det trosmæssige. De hævder, at det er den organisationsmæssige enhed, der tæller, snarere end enheden i lærespørgsmål. Men Bibelen ser anderledes på sagen. Den understreger nødvendigheden af nøjagtig kundskab og renhed i trosspørgsmål og befaler, at der ikke må finde en sammenblanding sted af løgn og sandhed. Den sande tro kan ikke have noget trosmæssigt fællesskab med falske religioner: „Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke?“ Jesus advarede disciplene imod de jødiske religionslederes falske lære og omtalte den som surdejg. Dette gav anledning til endnu en advarsel: „En smule surdejg gennemsyrer hele dejgen.“ (2 Kor. 6:14; Gal. 5:9; Matt. 16:5-12) Nidkærhed for Gud skal bygge på forståelse eller på „nøjagtig kundskab“ (NW), og uden kundskab går Jehovas folk til grunde. — Rom. 10:2; Hos. 4:6.

9. Hvad skal nedbrydes, og hvad står for fald, men hvad vil bestå?

⁹ Selv om læresætninger har været trosfæstninger i århundreder, må de, hvis de er i modstrid med Bibelen, nedbrydes, og tankerne bringes i overensstemmelse med Gud og Kristus: „Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker. Med dem nedbryder vi tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus.“ Enhver religion, der ikke har lydighed mod Guds ord som sin faste grundvold, står for fald, således som Jesus påpegede ved hjælp af et billede: „Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.“ Eftersom kundskaben må være nøjagtig, fri for besmittende løgn, lyder formaningen: „Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ — 2 Kor. 10:4, 5; Matt. 7:24-27; 1 Tim. 4:16.

„Een tro“

10. Hvad er ulogisk, og hvad er logisk at tro vedrørende Bibelen og de mange forskellige religioner?

¹⁰ Der findes mange forskellige religioner, der lærer mange modstridende dogmer. Det er ganske indlysende, at de ikke alle sammen kan have ret. Kun læresætninger, der har støtte i Guds ord, er sande og harmoniske. Hvis en religions læresætninger ikke bygger på Kristi ord, vil den ikke kunne bestå; hvis dens tankebygninger er i opposition mod Gud, vil de blive nedbrudt; hvis dens trosartikler er en sammenblanding af sandhed og løgn, er de helt igennem fordærvede. Det er ulogisk at mene, at Jehovas harmoniske ord skulle støtte mange forskellige og modstridende trosretninger; det er logisk at tro, at hans ord er klippegrunden, hvorpå den ene sande tro og kun den bygger. Bibelen bekræfter denne logiske slutning, idet den begrænser den sande tilbedelse til een tro og ikke til mange trosretninger: „Eet legeme og een ånd, ligesom I også blev kaldet til eet håb ved jeres kaldelse, een herre, EEN TRO, een dåb, een Gud, alles Fader, som er over alle, gennem alle og i alle!“ Vejen til livet er en smal og trang vej, der kun kan rumme een tro, og ikke en bred vej med mange vejbaner, der giver plads for mange forskellige trosbegreber: „Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“ — Ef. 4:4-6; Matt. 7:13, 14.

11. Hvilke skriftsteder udelukker tanken om, at Gud skulle godkende de mange trosretninger med deres modstridende læresætninger?

[Illustrationer på side 160]

Falsk religion

Sand religion