Vejen til sand lykke
Alle attrår den, alle stræber efter den, og dog er der kun få, som virkelig finder den. Hvad er da egentlig kilden til sand lykke?
HVOR meget af Deres liv er gået med at prøve på at finde virkelig lykke? Hvor stort held har De egentlig indtil nu haft med at nå dette mål? Vor søgen efter lykke lægger beslag på vor tid, vor arbejdskraft og vore penge; den fylder vort privatliv og sluger størsteparten af vor daglige energiudfoldelse. Mennesker prøver at opnå lykke i kraft af rigdom eller position, ved familiens kærlighed eller ved at dyrke en hobby, såsom musik, kunst eller en anden form for virksomhed, som specielt interesserer dem. Nogle mennesker prøver endog at vinde lykken på andres bekostning og mister herunder enten deres sjælefred eller forhærder deres hjerte. Men på hvilken måde mennesker end søger efter lykken, er der i vor tid kun få, der kan sige, at de er virkelig lykkelige.
Der er en bog, som viser, hvorfor disse mennesker ikke er lykkelige, og hvilken handlemåde der virkelig fører til sand lykke, selv i vor tid. Denne bog, Bibelen, giver bemærkelsesværdige eksempler på mennesker, som var mere eller mindre lykkelige, og på mennesker, som var højst ulykkelige. Den forklarer også, hvad der er den virkelige kilde til sand lykke. Hvad kan vi lære af dens eksempler?
Bibelen viser, hvorledes den første mand ejede sand lykke, men kastede vrag på den. Han havde mulighed for et strålende familieliv, idet han havde fået følgende påbud: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den.“ Han havde et smukt sted at bo, en have, som Jehova Gud havde plantet. Han ville aldrig mangle noget, for Gud havde sagt: „Jeg giver eder alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kærne; de skal være eder til føde.“ Han ville aldrig kede sig, for han havde fået mulighed for at beskæftige sit sind og sine hænder med dyrkningen og pasningen af den smukke have, som var hans hjem. Kunne et menneske ønske sig mere? Ja, sin Skabers velsignelse, og det havde denne mand også. Gud erklærede, at både, mennesket og skaberværket, han var anbragt i, var „såre godt“. — 1 Mos. 1:28, 29, 31; 2:15.
Skønt vore første jordiske forældre havde velsignelser, sikkerhed, tilfredshed og større lykke, end noget menneske kunne håbe på, adlød de ikke den simple anvisning, de fik af deres Skaber, og det bevirkede, at de mistede lykken. De opdagede, at deres paradis var forsvundet, og at jorden var forbandet, og denne familie, der havde haft så strålende fremtidsudsigter, oplevede endog at se den førstefødte søn begå den frygtelige forbrydelse at myrde en af sine egne yngre brødre. Hvilket sørgeligt endeligt denne familie fik på grund af ulydighed mod Gud! Siden deres tid har menneskers lykke været meget varierende, men intet ufuldkomment menneske har nogen sinde været så lykkeligt som dette første menneskepar. Deres erfaring pointerer imidlertid vigtigheden af, at alle, som ønsker virkelig lykke, viser lydighed mod Gud. — 1 Mos. 3:17-19.
Andre menneskers liv har også illustreret dette. Endog Adams søn, Abel, som blev myrdet, fordi han trofast tjente Gud, var lykkeligere end sin morderiske broder Kain, som sagde: „Min straf er ikke til at bære.“ Den retfærdige mand, Noa, var visselig lykkeligere end de tøjlesløse mennesker på hans tid, som blev tilintetgjort af Gud. Betragt også Abrahams eksempel. Han troede på Gud og fik af den grund det enestående privilegium at blive en af Messias’ jordiske forfædre. Efter denne trofaste mands lange og velsignede liv læser vi: „Abraham døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage.“ Hvad var det, der gjorde disse mennesker usædvanlig lykkelige? Det er indlysende, at det var deres lydighed mod Jehovas forskrifter, der gjorde udslaget. — 1 Mos. 4:13; 6:9; 25:8.
Hele den israelitiske nations erfaringer belyser yderligere dette forhold. Når de tjente deres Gud, Jehova, på rette måde, var de det lykkeligste folk. Men når de valgte at forkaste sand tilbedelse, var nøjagtig det modsatte tilfældet! I Dommerbogen, Samuels bog, Kongebøgerne, Krønikebøgerne og i mange af Bibelens profetiske skrifter kan man læse, hvorledes deltagelse i dæmontilbedelse bragte guddommelig straf over dem, mens en oprigtig tilbagevenden til sand tilbedelse bragte rige velsignelser. Den lære, vi kan drage heraf, er atter, at sand lykke og lydighed mod universets øverste Suveræn følges ad.
Salmerne og Ordsprogene har meget at sige om kilden til sand lykke. „Lykkeligt det folk, hvis Gud er Jehova.“ „Lykkelig er den, som har Jakobs Gud til hjælp, hvis håb er i Jehova, hans Gud.“ „Vel går det den, der mærker sig ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.“ Men er det muligt, at sådanne udtalelser kan anvendes på vor tids forstyrrede verden? Ja, ganske afgjort! Der er i virkeligheden endnu større grund til lykke i vor tid, end da disse ord blev skrevet første gang. — Salme 144:15; 146:5, AS; Ordsp. 16:20.
Netop større lykke nu
Der er flere grunde til, at sande kristne kan opnå endnu større lykke end disse trofaste mænd, der levede før den kristne tidsalder. Den vigtigste grund er, at Jesus sørgede for rigelig, ny, åndeligt styrkende kundskab, som selv de gamle troshelte ikke ejede. Jesus tilvejebragte endvidere genløsningsbetalingen, idet han tilbagekøbte, hvad Adam havde sat til for menneskeslægten, og åbnede derved virkelig en vej for mennesket, ad hvilken det kunne modtage Guds velsignelser og et evigt liv. Yderligere har vi nu også det eksempel, som Jesus og apostlene satte med hensyn til den handlemåde, som virkelig fører til sand lykke — at adlyde de guddommelige anvisninger og at gøre det til sit vigtigste mål i livet at hjælpe andre til at forstå dem. Jesus sagde: „Når I ved dette, er I salige [lykkelige, NW], om I gør det.“ Og han sagde yderligere: „Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ — Joh. 13:17; Ap. G. 20:35, NW.
Virkelig lykke kommer således gennem det skabende og frugtbringende arbejde, vi har fået anvist af Gud. Adam var lykkelig over det arbejde, der var blevet ham anvist af Gud. Det var Jesus også. Og skønt det forbløffer verden, er hans efterfølgere det også i dag! Det arbejde, der skal udføres i vor tid, kræver, at de, som udfører det, har et solidt kendskab til Guds ord, og dette skænker dem den store belønning lykkeligt at være i stand til at give til andre, som trænger dertil. Det er det arbejde, som Jesus talte om, da han med henblik på netop vor tid sagde: „Og denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og da skal den absolutte ende komme.“ — Matt. 24:14, NW.
Ja, en væsentlig grund til, at man nu kan blive endog meget lykkeligere, end det var muligt for mange århundreder siden, er, at vi nu lever på den tid, som alle disse trofaste Guds mænd så frem til. Nu er Guds rige blevet oprettet, og nu bliver det forkyndt over hele den beboede jord, og den fuldstændige afslutning på Satans onde herredømme er nu nært forestående. Verden frygter i dag fremtiden, og medmindre den ændrer kurs og retter sig efter Guds ord, har den også al mulig grund til at gøre det.
Men de mennesker, som i vore dage har et grundigt kendskab til Guds ord og herfra kender årsagen til jordens nuværende vanskeligheder, ved, hvorledes disse vanskeligheder vil ophøre, og hvad de nu bør gøre i denne forbindelse, og de er ikke tynget af denne verdens frygt. De er i sandhed lykkelige over at vide, at vi lever på den tid, som Bibelen taler om, når den siger, at Satan vil vide, at han kun har „kort tid“ tilbage. I stedet for at blive bekymrede over jordens forvirrede forhold ser disse mennesker, som har et sandt kendskab til Guds ord, i disse tilstande det tegn, som markerer, at afslutningen på Satans onde herredømme og indførelsen af retfærdige tilstande på hele jorden nærmer sig. — Åb. 12:12; Matt. 24.
Ville det gøre Dem lykkelig at få bevis for, at disse gode nyheder er sande? Ville lejligheden til at fortælle andre sådanne gode nyheder forøge Deres glæde? Jehovas vidner har fået dette bevis, og det har gjort dem lykkelige. De betragter det som et ubeskrivelig glædeligt privilegium at være i stand til at fortælle disse gode nyheder til andre. Deres lykke fremkalder hyppigt kommentarer fra udenforstående, f. eks. skrev New York World Telegram and Sun en artikel om dem med følgende overskrift: „De er brødre og søstre i en gigantisk troens familie.“ Denne usædvanlige lykke stammer fra deres kendskab til Guds ord, deres lydighed mod hans befalinger og deres virksomhed med at fortælle andre alt det gode, de har lært.
De ved, at mens Adams oprør tilsyneladende har forhalet Jehovas hensigt: at lade retskafne, fredelige, lykkelige skabninger befolke denne jord, er denne hensigt ikke blevet opgivet. Lyder det umuligt, at De — netop her på denne jord — alligevel kan få lejlighed til at nyde de velsignelser, som Adam mistede? Det stadig stigende antal af Jehovas vidner har set det uomtvistelige bibelske bevis for, at disse tilstande snart skal blive genindført.
Vil De prøve at finde ud af, hvorfor de er så overbeviste herom, og hvorfor deres kundskab giver dem en så stor glæde og tilfredshed i dag? Det er sandelig værd at ofre tid og anstrengelse på at blive klar over, hvorledes De også kan opnå denne sande lykke nu og modtage løfte om evig glæde i fremtiden. Vil De undersøge vidnesbyrdene om dette meget vigtige emne? Jehovas vidner opfordrer Dem alvorligt og indtrængende til at gøre dette.