De velsignede resultater af at stille Jehova på prøve

1. Hvad skete der, når israelitterne lyttede til Malakias og frembar hele tienden, og hvorledes blev dette illustreret ved det, der skete, mens Nehemias var statholder i Juda?

HVAD skete der, når israelitterne lyttede til Malakias og bragte hele tienden til templets forrådshus? Alle præsterne og levitterne gik da i gang med at tjene regelmæssigt i templet for at imødekomme folkets åndelige behov og på den måde bevare det gode forhold mellem Gud og folket. En illustration heraf finder vi i det, der skete på den tid, da Nehemias var statholder i provinsen Juda, efter at han havde genopbygget og indviet Jerusalems mure i 455 f. Kr. „På den dag indsattes der mænd til at have tilsyn med de kamre, der brugtes til forrådene, offerydelserne, førstegrøden og tienden, for i dem at opsamle de i Loven foreskrevne afgifter til præsterne og levitterne fra de forskellige bymarker, thi Juda glædede sig over præsterne og levitterne, der gjorde tjeneste; og disse tog vare på, hvad der var at varetage for deres Gud og ved renselsen, ligesom også sangerne og dørvogterne gjorde deres gerning efter Davids og hans søn Salomos bud. . . . Hele Israel gav på Zerubbabels og Nehemias’ tid afgifter til sangerne og dørvogterne, efter som det krævedes dag for dag; og de gav levitterne helliggaver, og levitterne gav Arons sønner helliggaver.“ (Neh. 12:44-47) Israelitterne glædede sig over at se hele tjenerstaben i arbejde ved templet; alle tjenerposter var besat. De glædede sig over, at deres eget bidrag hjalp med til, at dette kunne ske, idet der da kunne sørges for alt fornødent til disse tempeltjenere. Tolv år senere fandt Nehemias det nødvendigt at genindføre denne understøttelse til templet og genindsætte de levitiske tempeltjenere på deres pladser, og han lod hele Juda støtte dem materielt. (Neh. 13:10-14) Da glædede Juda sig igen.

2. a) Hvordan kommer Jehovas vidner til at glæde sig, ligesom Juda dengang glædede sig? b) Hvorledes fik nationens landbrugsforhold indflydelse på tempeltjenerne?

² På lignende måde forholder det sig med Jehovas vidner i dag. Også vi kommer til at glæde os, når vi følger Guds indbydelse og frembærer den åndelige tiende, thi da ser vi en forøgelse i tempeltilbedelsen som følge af et voksende antal aktive, velforsynede tjenere i templet. Fordi resten af de åndelige israelitter har frembåret den åndelige tiende siden 1919, var alle medlemmerne af det kongelige præsteskab ført ind omkring 1931, således at alle de 144.000 pladser som lemmer på Jesu Kristi, Ypperstepræstens, legeme nu var udfyldt. Ved at den åndelige tiende bringes til Jehovas hus, bliver der velstand i det, og der er rigelig føde i dets forrådshus eller skatkammer, og tempeltjenerne har så at sige, hvad der er nødvendigt af føde og klæder, så de kan røgte deres pligter der. I fortidens Israel kunne tienden — selv når den blev ydet — være overordentlig ringe; hvis for eksempel høsten slog fejl, blev tienden tilsvarende lille, og tempeltjenerne fik tilsvarende ringe materiel støtte. Hvad skete der så?

3. Hvordan spillede Jehovas pagt ind her, og i hvilken henseende blev han stillet på prøve, når de frembar hele tienden?

³ Her spillede Jehovas pagt ind. Ifølge den ville han ikke lade det komme dertil, at der på grund af en fejlslagen høst kun blev ydet en så utilstrækkelig tiende, forudsat at hans folk var trofast. Hvis de gjorde deres del, ville han også gøre sin. Han erklærede, at de ved lydigt at bringe hele tienden til forrådshuset, ville prøve ham som deres Gud. Det var en prøve på, om han ville holde sin del af pagten. Det var en lovgyldig prøve. Han blev ikke derved fristet til at gøre ondt; han blev ikke prøvet, ved at nogen handlede ondt eller dåragtigt. (Mal. 3:15; Matt. 4:5-7) Prøven bestod i, at israelitterne på retmæssig vis holdt deres del af pagten, drevet dertil af kærlighed og tro, ikke i, at de dumdristigt gik ud over, hvad pagten tillod. Det var et udtryk for kærlig tillid til, at Gud ville være trofast og opfylde sin del af pagten som lovet i 3 Mosebog 26:3-10 og 5 Mosebog 28:1-14.

4. Hvad lovede Jehova at gøre, når han blev stillet på prøve, og hvad viser det os med hensyn til kilden til velstand?

⁴ „Prøver mig dog heri, siger hærskarernes Jehova, om jeg ikke vil åbne himmelens sluser for eder og lade velsignelse strømme ned til eder, mere end der kan rummes.“ (Mal. 3:10, Ka) Himmelen er kilden til velstand, for den er Jehovas virkelige forrådshus. (5 Mos. 28:12; 3 Mos. 26:4; Jer. 10:13) Vor velsignelses kilde strømmer ned fra himmelen, ikke op af den materielle jord. „Himmelens sluser“ omtales også i 1 Mosebog 7:11 og 8:2. Gennem disse sluser overøser Jehova dem, der holder deres pagt, med overvældende velsignelser. Jehova har lovet at udøse sin velsignelse, før hans store og frygtelige dag kommer.

5. Siden hvornår har denne prøve fundet sted, og har Jehova bestået den?

⁵ Ved kærligt, trofast og nidkært at have bragt den åndelige tiende til forrådshuset lige siden 1919 har resten af de åndelige israelitter fortsat stillet Jehova på prøve i overensstemmelse med hans nye pagt gennem Kristus. Har Jehova bestået prøven? De overvældende velsignelser, der i de seks og tredive år siden da er blevet udøst over hans vidner, svarer et rungende ja! Betænk, hvad disse velsignelser blandt andet består i:

6. Hvad har velsignelserne indbefattet i retning af litteratur?

⁶ Den 1. oktober 1919 begyndte bladet The Golden Age (nu Awake!; dansk: Vaagn op!) at udkomme som et komplement til The Watch Tower (Vagttaarnet). Fra 1920 udkom der en ny serie brochurer begyndende med Talking with the Dead? og senere Millions Now Living Will Never Die (dansk: Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø). De gamle bibelske studiebøger, de syv bind af Studies in the Scriptures (1886-1917) (dansk: Studier i Skriften, 1900-1919), blev erstattet med en ny serie bibelske studiebøger begyndende med The Harp of God i 1921 (dansk: Guds Harpe, 1922) og kulminerende i 1955 med bogen You May Survive Armagedon into God’s New World. Alle disse publikationer, der er udkommet siden 1919, har til stadighed fremlagt Bibelens lære og forklaringer på Bibelens profetier fra et progressivt synspunkt og ikke på grundlag af traditioner eller en eller anden afdød mands anskuelser. Foruden disse hjælpemidler til bibelstudium har Watch Tower Society også udgivet oversættelser af Bibelen, The Emphatic Diaglott, King James Version, American Standard Version og New World Translation of the Holy Scriptures. Der er blevet trykt nye gratis traktater, idet traktaten kaldet „Challenge“ (Udfordringen) i 1922 bevirkede, at en serie sattes i gang, og i den er der indtil nu udsendt hundreder millioner eksemplarer.

7. I retning af produktionsmidler og stævner?

⁷ Der er desuden blevet bygget fabrikker, hvor Jehovas vidners litteratur trykkes på deres egne presser; det begyndte i 1920 med det lille trykkerianlæg på Myrtle Avenue 35, Brooklyn, New York, og nu er den ni-etagers fabrik i Adams Street under udvidelse, idet der over for den opføres en anden bygning på tretten etager. Der er sket en forøgelse i antal afdelingskontorer under Watch Tower Bible & Tract Soeiety of Pennsylvania fra under tyve i 1919 til over halvfjerds nu; de sidste er oprettet i Luxembourg og Berlin. Foruden de stadig tilbagevendende zone-, sektions- og landsstævner er der blevet holdt store internationale stævner begyndende med konventet i Cedar Point i 1919 og kulminerende med de tretten stævner det „Triumferende Rige“ i 1955, hvor over fire hundrede tusinde hørte det offentlige foredrag „Verden besejres snart — af Guds rige“ på ni sprog, og over tretten tusinde blev døbt. Filmen „Den Nye Verdens Samfund i Virksomhed“ er blevet vist gratis for hundreder tusinder over hele jorden siden 1954; i denne film, der stadig forevises, ser man Selskabets fabrik i arbejde og en række internationale stævner, særlig det på Yankee Stadium, New York city, i 1953, hvor 165.829 hørte det offentlige foredrag, som desuden blev udsendt over radioen.

8. I retning af radioudsendelser og oplæring af forkyndere?

⁸ Der er blevet oprettet radiostationer, og Selskabets egen station, WBBR, er stadig i gang og har været det lige siden indvielsen i 1924; desuden har Selskabet adgang til gratis at sende over en række kommercielle radiostationer. Igennem mange år er der blevet fremstillet og anvendt lydudstyr som for eksempel højttalervogne og grammofoner, hvorpå der spilledes plader med prædikener. Der er blevet bygget nye betelhjem, hvor de, der arbejder i afdelingerne, kan bo; det første var betelhjemmet i Brooklyn i 1927. Missionærskolen, Watchtower Bible School of Gilead, åbnede i 1943, og som et resultat af, at der er blevet udsendt missionærer derfra til mange lande, er der oprettet snesevis af missionærhjem. I alle Jehovas vidners menigheder er der blevet oprettet en teokratisk skole, og til brug ved den er der siden 1943 udgivet en række studiebøger, hvoraf den sidste har titlen „Qualified to Be Ministers“.

9. I retning af at fremme tjenesten og forsvare og juridisk befæste den? Hvor stor deltagelse i arbejdet har dette ført til?

⁹ Der er blevet udsendt et månedsskrift angående tjenesten på arbejdsmarken, I 1919 kendt som Bulletin, nu som Informant (dansk: Budbringer); dette er blevet suppleret med brochurer, den sidste bærer titlen Preaching Together in Unity (dansk: Forkynd Sammen i Endrægtighed). De tidligere rejsende prædikanter, kendt som „pilgrimsbrødre“, har siden 1927 været erstattet med sektionstjenere og zonetjenere, hvis opgave er at fremme den direkte tjeneste. For at overvinde al den uret, som fjenderne i lovens navn har skabt i deres kamp imod forkyndelsen af Riget, har Selskabet oprettet en juridisk afdeling, som tappert har stridt for at forsvare og juridisk befæste retten til at forkynde den gode nyhed om Riget, som Gud har befalet gennem Kristus. Bønne- og vidnesbyrdsmøder er blevet afløst af praktiske ugentlige tjenestemøder. Som følge af alle disse velsignelser er antallet af Rigets forkyndere vokset fra nogle tusinder aktive i 1919 til nu hundreder tusinder — der var 642.929 deltagere i vidnearbejdet ved slutningen af august 1955. Hvilken tempeltilbedelse!

10. Hvordan har Jehova således straffet de symbolske „ædere“ og ladet den symbolske vinstok bære frugt?

¹⁰ Når vi ser alle disse åndelige forsyninger, der står til rådighed for dem, der frembærer den åndelige tiende, for at der kan være mad i Jehovas hus, får vi en dyb forståelse og værdsættelse af, at han har åbnet himmelens sluser og udøst velsignelser over os, så behovet i dag er dækket. Jehovas vidner er nu det folk på jorden, der er sørget bedst for i åndelig henseende. Gud har opfyldt sin profeti: „Jeg vil for eders skyld skræmme æderne [d. e. græshopper, fodnote], så at de ikke ødelægger eder landets afgrøde, og vinstokken på marken skal ikke: slå eder fejl, siger hærskarers HERRE [Jehova].“ (Mal. 3:11) Den sæd, vi har sået, er blevet beskyttet, så den vokser op og bærer frugt, og fjenderne, der som græshopper ønsker at bemægtige sig arbejdsmarken og opsluge sæden, har ikke fået lov at gøre det og efterlade vor mark gold og uden vækst. Vore fjender, der kan sammenlignes med skadedyr, er blevet straffet, og kristenhedens marker er blevet oversvømmet af symbolske græshopper, den plage, der er forudsagt i Joel, kapitel to. Vi oplever en velsignet høsttid. Vor vinranke, glæden over Riget og dets arbejde, er ikke visnet eller blevet ødelagt af skadedyr, så den fremspirende frugt er faldet af eller skrumpet ind, før vort hjertes glæde er virkeliggjort. Vore forventninger er blevet virkeliggjort, nej overtruffet. Derfor har vi åndeligt brød, hvormed vi kan styrke vore hjerter, og åndelig vin, som vi kan glæde dem med, mens vi går frem i Jehovas tjeneste og regelmæssigt bringer mindet om vor fuldstændige indvielse til ham ind i hans forrådshus.

11. I hvilken henseende er det åndelige Israels nation rig, lykkelig og bosat i et land, der er ægtet?

¹¹ Mens fortidens tiendeydende nation, Israel, skulle være rig i materiel henseende, er det åndelige Israels nation, Jehovas salvede vidner, i dag rig i åndelig henseende. De har beviser på, at de nyder Guds gunst, velsignelse og beskyttelse trods alle fjendens angreb. Sejren har altid været deres, ligegyldigt hvor forfærdelige og prøvende forhold, de har været igennem her på jorden. De frembringer frugterne af Jehovas ånd, nemlig kærlighed, glæde, fred, godhed, tro o.s.v., og de er derfor ikke besmittet af „kødets gerninger“. De udgør en ren organisation, forenet i ren tilbedelse. (Gal. 5:19-23) De har et overbevisende budskab fra Bibelen, et, der ophøjer Gud og stiller menneskers, hunger og tørst efter åndelig næring. De er rige, fordi de ejer Guds hellige, enestående navn, og de lever i en teokratisk jordisk tilstand, et symbolsk „land“, der er værdigt til navnet „Beulah“, for det er et land, der ikke er forladt, ikke berøvet sine indbyggere, men det er som ved ægteskab uadskilleligt forenet med en rest, der aldrig emigrerer. Jehovas forudsigelse er således blevet virkelighed: „Alle folkene skal love eder [kalde jer lykkelige, AS], fordi I har et yndigt land, siger hærskarers HERRE [Jehova].“ — Mal. 3:12.

12. a) Hvordan har alle nationer kaldt det åndelige Israel lykkeligt og benævnt det et „yndigt land“? b) Hvordan har de handlet for selv at få del i denne åndelige velstand og lykke?

¹² Dette er sket på den mest ulykkelige tid i hele menneskets historie, da alle nationer lider under „veernes begyndelse“ og disses eftervirkninger siden 1914. Enkeltpersoner inden for alle disse ulykkelige nationer har fået øjnene op for, at resten af de åndelige israelitter hører til den organisation, som Jehova har velbehag i, og som bærer navnet Hephzibah, der betyder „Velbehag“ eller „Jeg har velbehag i hende“; de ser, at de åndelige israelitter er lykkelige, fordi Jehova er deres Gud, og at de er et „yndigt land“, fordi han fryder sig over dem, som en brudgom fryder sig over sin brud. (Sl. 33:12; Es. 62:4, 5, KJ) Sådanne enkeltpersoner inden for nationerne kalder den åndelige rest lykkelig. De længes selv efter åndelig velstand og lykke, og derfor kommer de til det yndige land. De slutter sig til resten, der har så rig åndelig fremgang. De drager op til Jehovas hus’ ophøjede bjerg, vandrer op til hans tempels forgårde og tager del i tilbedelsen af ham i ånd og sandhed som forudsagt i Esajas 2:2-4. De lærer, at vedvarende åndelig velstand og fremgang er afhængig af deres lydige virksomhed, og derfor bringer også de deres åndelige tiende til Jehovas tempels forrådshus, for at der kan være føde i hans hellige hus til tempeltjenerne. „Thi fra stedet, hvor solen står op, til stedet, hvor den går ned, er mit navn stort iblandt folkene, og alle vegne bringes der mit navn røgoffer og rene offergaver; thi mit navn er stort iblandt folkene, siger hærskarers HERRE [Jehova]. . . . Thi en stor konge er jeg, siger hærskarers [Jehova], og mit navn er frygtet blandt folkene.“ — Mal. 1:11, 14.

Skånet

13. Hvordan har de verdslige stolte talt og handlet, men hvordan er alle deres falske ræsonnementer blevet modbevist?

¹³ Jehovas vidner, der i trofasthed har stillet deres Gud på prøve, er det lykkeligste folk på jord, og de ved, at det er ikke nytteløst at tjene Jehova Gud. De verdslige, stolte mennesker i kristenheden, herunder den forkastede „onde tjener“-skare, er ikke lykkelige; de har ikke tro på Jehova Gud og kan derfor ikke prøve ham og opnå hans velsignelse. Han siger til dem: „I taler stærke ord imod mig, siger HERREN. Og I spørger: Hvad taler vi imod dig? I siger: Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for hærskarers HERRES åsyn? Nej, vi må love de frække! De øver gudløshed og kommer til vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.“ (Mal. 3:13-15) De har ikke glædet sig over Jehovas oprettede rige, men har modstået dem, der forkynder det. De har gået sørgeklædte for hærskarers Jehova, fordi de ikke har forstået stridsspørgsmålet og derfor ikke værdsat det privilegium, det er at lide på Guds side i den store strid om overhøjheden i universet. De ærgrer sig, fordi de ser, at ondskabsfulde rænkesmede lige for tiden har fremgang i materiel og politisk henseende. (Sl. 37:1, 7) Ulig Job ser de sagen fra et materialistisk synspunkt og anklager Gud for at være dåragtig. (Job 1:22) De har skin af gudsfrygt, men fornægter dens kraft. De mener, at deres vanskeligheder er kommet over dem til trods for, at de har tjent Gud, mens det i virkeligheden skyldes, at de ikke har tjent Gud uselvisk af hjertet, men formelt med ønsket om selvisk vinding og uden sand ærbødighed, frygt og kærlighed. De overvældende velsignelser, der er blevet udøst over Jehovas tiendeydende vidner, tilbageviser alle de falske ræsonnementer, der opstilles af de fornærmede, troløse, ulydige religiøse mennesker i kristenheden.

14. Hvilken forskel træder tydeligt frem allerede nu før Harmagedon som forudsagt?

¹⁴ Ja, forskellen mellem dem, der troløst stjæler fra Gud, og resten af tiendeyderne træder allerede skarpt frem nu her før Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åb. 16:14-16) De sidstnævnte har talt med respekt og ikke forbandet Jehova. „Da talte de, som frygter HERREN [Jehova], med hverandre. Og [Jehova] lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter [Jehova] og slår lid til hans navn. Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger hærskarers [Jehova], og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham. Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.“ — Mal. 3:16-18.

15. Hvem har siden 1931 sluttet sig til resten for at tale sammen, og hvordan vil resten blive skånet og de onde afsløret?

¹⁵ For at tale med hinanden kommer resten, der frygter Jehova, regelmæssigt sammen og giver udtryk for deres tanker angående Guds navn. Siden 1931 er de, for hvem Jehovas navn er blevet stort og frygtet blandt folkene, kommet og har sluttet sig til restens møder for at tale om Jehovas navns herlighed. Hærskarers Jehova gør krav på resten som sin ejendom, udtaget af alle nationerne. (1 Pet. 2:9) De retsindige anerkender også, at den tiendeydende rest er Jehovas ejendom, og derfor hænger de ved dem som hans udvalgte folk for at få del i den kommende frelse sammen med dem. De ved, at Jehova har lovet at skåne resten, den dag han griber ind og hævder og ophøjer sin universelle overhøjhed ved at udkæmpe Harmagedonkrigen til sejr. Under denne krig vil han huske dem og skåne dem for tilintetgørelse, for de er optegnet i hans mindebog, fordi de frygter ham og bringer hele tienden til forrådshuset. Han vil skåne deres liv under denne krig med samme ømhed, som en fader skåner en lydig, respektfuld søn, der kærligt tjener ham. Ved at Jehova frelser dem, der frygter ham, og udsletter dem, der foragter ham, vil vi atter se forskellen mellem de virkelig retfærdige og de onde, mellem dem, der oprigtigt tjener Gud i overensstemmelse med hans bud, og dem, der ikke tjener ham.

16. Hvordan stiller også de retsindige Jehova på prøve, og med hvilke velsignelser som resultat?