Din ferie i 1969

HVILKE planer har du lagt for ferien i 1969? Vil du holde ferie hvor der er bjerge eller fjelde, eller tiltrækkes du af havet og den friske søluft? Måske har du leget med tanken om at tage på biltur med telt eller campingvogn. Nogle har stor lyst til at tage sydpå hvor der er sol og varme. Ja, hvilken af de mange feriemuligheder skal man vælge? Man vil jo gerne kunne vende hjem fra den årlige ferie med en følelse af at ferien har været vellykket og at man har brugt tiden på en gavnlig måde.

Lad os derfor foreslå at ferien lige fra begyndelsen planlægges med henblik på noget der er værdifuldt, glædeligt og virkelig opbyggende. Det centrale i forbindelse med ferien kunne være overværelsen af en af Jehovas vidners kongresser; der skal i år holdes en del af dem i forskellige byer verden over. Hvis man planlægger at køre i bil til en sådan kongres, kunne man tilrettelægge turen således at man blot kører et rimeligt stykke hver dag og får lejlighed til at nyde campinglivet og det at færdes ude i det fri. På samme måde kan man på hjemturen tage sig tid til at gøre holdt hvor der er noget smukt at se, hvor man holder et hvil og har lyst til at være et stykke tid.

Dette er en herlig måde at holde ferie på, især for familiegrupper. Det vil være en kærkommen forandring i hverdagen. Ved stævnet kan man nyde programmet, der består af gode, opbyggende bibelske foredrag og desuden byder på virkelighedstro bibelske skuespil — skuespil der viser hvordan Bibelens gode råd har praktisk betydning i forbindelse med vor tids problemer. Sidste år blev for eksempel det profetiske skuespil om Jefta på betagende måde opført, og, hvad der er endnu vigtigere, dets betydning for vor tid blev gjort klart for os alle.

Ved et sådant stævne er det en god oplevelse at nyde samværet med andre. I spisepauserne kan man uformelt snakke med glade og venlige mennesker — på forbløffende kort tid lære dem at kende som var de ens gamle venner. Ja, man kan komme til at tale med en missionær fra Sydamerika, indfødte Jehovas vidner fra afrikanske lande, kort sagt besøgende kongresdeltagere fra alle jordens egne. De der overværede det internationale stævne i København i juli 1961 oplevede dér at træffe kongresdeltagere der var kommet så langt væk fra som fra Japan og Mexico.

Man behøver ikke at være bange for at komme med sin familie til en fremmed by, for man ved at man dér vil være sammen med tusinder af Jehovas vidner, og de fleste af dem kommer også som familiegrupper. Mange af disse vidner har rejst meget og kender byen. De vil med glæde hjælpe en med at finde rundt i byen. Hvis man tager til København eller London, Paris, New York eller Tokyo for at overvære stævnet der, kan man aflægge et besøg på Vagttårnets betelhjem og trykkeri dér, og det vil være en god oplevelse. Man kan også sætte tid af til at besøge andre seværdigheder. Uanset hvor man tager hen vil der være meget at se som vil udvide ens horisont, og man vil få et mere levende indtryk af meget af det man har læst om.

Både gamle og unge er godt repræsenteret ved disse stævner. Lige meget hvor gamle jeres børn er så vil der ved stævnet være mange børn i samme alder. En der for første gang besøgte et af Jehovas vidners stævner — det var i Ottawa i Canada — sagde bagefter: „Det der overraskede mig mest var stævnedeltagernes alder. Jeg vil anslå at over firs procent af dem var under fyrre år. I hvert fald var over halvdelen af dem i tyverne eller derunder.“ Og i en leder i Montreal-avisen La Presse for den 7. august 1968 stod der: „Noget andet værdifuldt ved Jehovas vidner er at de lægger vægt på familiens enhed, respekten for familieoverhovedets myndighed, og det at de unge har en andel i de fælles bestræbelser.“

Man vil gerne være med igen

Den glæde og åndelige fornyelse man erfarer ved disse stævner er meget umiddelbar. For eksempel var der ved et af sidste års stævner i Norge en dame som havde studeret teologi og som for første gang overværede et sådant stævne; hun sagde til de vidner der havde inviteret hende derhen: „I dag har jeg sendt to eksprestelegrammer til min søn og skrevet til ham: ’Hvis du gerne vil opleve himmelen på jorden så tag den første maskine og kom. Jeg betaler billetten.’ Jeg har aldrig før i mit liv sendt et eksprestelegram, men i dag har jeg sendt to! Der er ingen tvivl om at de derhjemme tror at der er noget i vejen med mig.“

Når ferien indbefatter at man deltager i møderne ved et af disse stævner, bevirker det at man undgår det element af planløshed der ofte berøver en den sande glæde ved at holde ferie. På vejen til stævnebyen er der forventning; man glæder sig til det gode program. Og på vejen hjem er der så meget man kan mindes med glæde og tale om.

Måske tænker du udelukkende på at overvære det internationale stævne i København fra den 5. til den 10. august, men der holdes jo også andre stævner — i Europa, i Amerika og i det fjerne østen. Måske har du mulighed for at overvære et af disse stævner?

Jehovas vidner overalt i verden lægger planer og forbereder sig på at overvære disse stævner, og det gør de måneder i forvejen, ja somme tider et år eller mere i forvejen. Hvorfor? Ja hvorfor cyklede to piger i 1963 fra deres hjem i Danmark til Stockholm, en tur på 850 kilometer? Og hvorfor var et spansk vidne, der var lam fra brystet og ned, fast besluttet på at rejse flere hundrede kilometer for at overvære stævnet i Milano i Italien? Det var hovedsagelig for at opleve den glæde det er at være sammen med andre vidner og for at blive åndeligt fornyet af stævneprogrammet. De havde før overværet stævner. De vidste hvad de kunne se frem til.

Du vil ganske afgjort heller ikke blive skuffet. Du skal være velkommen, både du og din familie. Og tænk på med hvilken øget værdsættelse I vil betragte det smukke og storslåede skaberværk efter at I ved stævnet har hørt om de vidunderlige foranstaltninger Skaberen har truffet til at lydige mennesker kan opnå en lykkelig fremtid. Er det ikke rigtigt at man efter en sådan gavnlig og opbyggende ferie kan vende tilbage til hverdagens pligter med fornyet virkelyst og optimisme?

Planlæg derfor at overvære et af Jehovas vidners stævner i forbindelse med ferien i 1969.