Lær sandhedens Gud at kende

Hvem er Gud? Hvorfor er det vigtigt at kende ham nu?

DER er et stærkt behov for at folk lærer sandheden om Gud at kende. Kirkernes rådvildhed bliver stadig tydeligere. Gudløsheden tiltager. Forbrydelser og vold breder sig. Kernevåbnene truer alt liv med udslettelse.

Som følge heraf spørger mange, og måske du er iblandt dem: Hvem er Gud? Bryder han sig om hvad der sker med os her på jorden? Vil han nogen sinde gribe ind og bringe orden i forholdene? Hvad vil fremtiden bringe?

På disse spørgsmål og mange flere findes der et svar, et grundlæggende og sandt svar. Der findes ikke flere modstridende svar som alle kan siges at være rigtige.

En sandhedens Gud

Gud har givet mennesket evne til at sætte sig ind i visse grundlæggende sandheder om hans fysiske skaberværk. For eksempel ved vi at jorden er en kugle. Vi ved at atomet indeholder en enorm energi. Vi ved at uden luft, vand og føde kan man ikke opretholde livet.

Er det nu rimeligt at tro at Gud har givet mennesket evne til at finde frem til sandhederne om skaberværket men ikke om Skaberen? En kærlig fader ønsker at hans børn skal kende ham, at de skal bære hans navn og vide de væsentligste ting om livet. Eftersom „Gud er kærlighed“, ville han da ikke ønske det samme for sine børn? — 1 Joh. 4:8.

Ja, faktisk afhænger vor evige skæbne af at vi lærer sandheden om Gud at kende. Jesus Kristus selv sagde: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3.

„Den eneste sande Gud“ er en sandhedens Gud. Bibelen selv forsikrer os om at „Gud er ikke et menneske, at han skulle lyve“, og „det er umuligt for Gud at lyve“. Den sandhedssøgende kan derfor i tillid komme til Gud i bevidstheden om at der findes fundamentale sandheder om ham som man kan lære at kende. — 4 Mos. 23:19; Hebr. 6:18, NW.

Da Gud altid er sandfærdig, er det også rimeligt at tro at vor gudsdyrkelse må være i overensstemmelse med sandheden hvis den skal være antagelig for Gud. Vi kan ikke tro på og understøtte falsk lære og samtidig gøre os håb om at behage Gud. „Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.“ — Joh. 4:24.

En kærlig Skaber

Denne sandhedens Gud er himmelens og jordens kærlige Skaber. Hans skrevne ord oplyser os om at han ’har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var hans vilje’. (Åb. 4:11) „Han . . . giver alle liv og ånde og alt andet.“ — Ap. G. 17:25.

Det er altså Gud som har formet vort underfulde legeme og sind. Det er ham der har skabt planterne, træerne og blomsterne, til føde og til glæde for mennesket. Han har skabt vandet og luften, som er nødvendige til opretholdelse af livet. Det er åbenbart at Gud har vist stor kærlighed til os mennesker ved at give os liv og alt det der er nødvendigt til at opretholde livet og glæde os over det.

Dog spørger mange logisk nok: Hvis Gud er sådan en kærlig Skaber, hvorfor har han så ikke gjort ende på ondskab og lidelse? Kun Bibelen giver det rigtige svar herpå. (2 Tim. 3:16, 17) Den fortæller hvordan mennesket efter skabelsen ønskede at blive som Gud, det vil sige et uafhængigt væsen som selv kunne bestemme hvad der var ret og uret. (1 Mos. 3:1-7) I sin kærlighed udslettede Gud ikke straks det første menneske, Adam, fordi han havde overtrådt Guds lov, hvorved Gud også ville have tilintetgjort Adams ufødte afkom. Han gav os, Adams afkom, mulighed for at opnå liv, og oven i købet evigt liv gennem Jesus Kristus. (2 Pet. 3:9) Samtidig har de historiske begivenheder i al den tid hvori Gud har vist langmodighed, besvaret spørgsmålet om hvem der rettelig bør regere, idet begivenhederne har vist at ingen regering der prøver at herske uafhængigt af Gud, kan bringe sine undersåtter sand lykke. — Jer. 10:23, 24.

Gud vil ikke tillade at ondskaben fortsætter i al evighed. Vi nærmer os nu den tid da Gud, som det for længe siden blev forudsagt i hans ord, vil bruge sin store magt til at gøre ende på al ondskab. (2 Tim. 3:1-5; Matt. 24:34) Det har vi grund til at glæde os over!

Ikke alene vil Gud gøre ende på ondskaben, men han har også i sin kærlighed truffet foranstaltning til at gøre hele jorden til et paradis. Uden tvivl har du selv bedt om at den tid må komme da Guds vilje må ske „på jorden, som den sker i Himmelen“. (Matt. 6:10; Luk. 23:43) I denne nye orden vil sygdom, sorg, krig, uretfærdighed, fattigdom, lidelse og endog død være noget som hører fortiden til. Blandt de mange profetier i Bibelen om disse tilstande i Guds nye orden siger profetien i Åbenbaringens bog, kapitel 21, vers 4, tydeligt at „der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere“.

Indførelsen af denne nye orden er sikker, for alle Guds løfter står fast. Han siger selv: „Jeg taled og lader det ske.“ (Es. 46:11) For at vise hvad der vil ske i denne nye orden gav Gud Jesus Kristus, da han var menneske på jorden, magt til at gøre mirakler i lighed med dem han vil udføre på hele jorden under Guds nye tingenes orden. Jesus helbredte syge, gav blinde synet igen, fik lamme til at gå, ja oprejste endog døde! Dette var et synligt vidnesbyrd om hvad Gud vil udrette gennem sin søn i sin nye tingenes orden. (Matt. 15:30, 31; Luk. 7:11-17; 8:49-56) Har du før været klar over at dette er Skaberens kærlige hensigt med mennesket?

Naturligvis må man, hvis man vil gøre sig håb om at komme til at leve i Guds nye orden, opfylde de krav som Gud stiller. Det indbefatter at man kender og tror på det Gud siger om sig selv i sit ord, Bibelen. Hvor godt kender du Gud? Ved du for eksempel om Gud har et navn? Og hvis han har det, hvad dette navn så er?

Har Gud et navn?

Jesus kaldte ofte Gud for „Fader“, det vil sige livgiver. (Matt. 5:16) Da vor jordiske fader har et navn og mennesket er skabt i Guds billede, skulle det ikke være noget usædvanligt at Gud også har et navn.

Har han det? Jesus sagde til sin Fader i en bøn: „Jeg har kundgjort dem dit navn og vil kundgøre dem det.“ (Joh. 17:26) Han lærte sine disciple at bede: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn.“ (Matt. 6:9) Gud selv siger: „Jeg vil hellige mit store navn.“ (Ez. 36:23) Jo, Gud har et navn.

Hvad er da dette navn? Er det „Gud“ eller „Herre“ eller „den Evige“, som nogle hævder? Nej, for dette er ikke navne. Det er kun titler. „Gud“ betyder „mægtig“, „Herre“ betyder „en som har herredømme“, og „den Evige“ betyder „den som altid har eksisteret og vil vedblive at eksistere“.

Hvis man blev spurgt om navnet på sit lands konge, præsident eller regent, ville man så svare „Konge“, „Præsident“, „Regent“, eller måske „General“? Nej, for det er ikke personnavne, kun titler. Han har sit eget personlige navn foruden disse titler.

Hvad er da Guds personlige navn? Han svarer selv: „Jeg er Jehova. Det er mit navn.“ (Es. 42:8, NW; Kalkar; se endvidere ordforklaringen til Det gamle Testamente i den autoriserede danske bibeloversættelse af 1931, under ordet HERREN.) Og i Salme 83:19 siges der, efter Chr. H. Kalkars oversættelse: „Saa skal man sande, at ene du, som nævnes Jehova, har Høihedsret over hele Jorden.“

Flere bibeloversættelser, deriblandt den danske autoriserede, bruger ikke Guds navn. Men det er ikke fordi navnet ikke findes i Bibelens originaltekst. Nej, navnet forekommer omkring 7000 gange i Bibelen! Fejlen ligger hos oversætterne der har indsat ord som „Gud“ og „Herre“ når de kom til navnet i teksten.

Hvordan udtales navnet?

På hebraisk skrives Guds navn med de fire bogstaver יהוה (JHVH), som alle er konsonanter, da det gamle hebraiske skriftsprog ikke havde nogen vokaler. Læseren måtte selv indsætte vokallydene. I tidens løb blev den rette udtale af navnet imidlertid usikker.

Nogle præster hævder at vi ikke skal bruge Guds navn i dag når vi ikke kender den nøjagtige hebraiske udtale. Men de samme mennesker bruger uden tøven navnet „Jesus“. Dette navn udtales heller ikke sådan som det blev udtalt på hebraisk. Det lød snarere som jesjuʹa eller jehoʹsjua. (Tryktegnet ʹ angiver tryk på den foregående stavelse.) I dag udtales det på spansk noget i retning af hæ-susʹ, på engelsk djiisås, på fransk jsesyʹ. Skulle vi nu holde op med at bruge navnet Jesus fordi det ikke udtales som på hebraisk?

Det forholder sig på samme måde med Guds navn. Jehova udtales på spansk he-oh-vahʹ; på engelsk djehouʹva, og på fransk jse-o-vaʹ. Hvilken udtale er den rette? Alle kan bruges. Det der er forkert er at undlade at bruge Guds navn.

I Apostlenes Gerninger 2:21 citeres Joels profeti, der siger: „Enhver, som påkalder [Jehovas] navn, skal frelses.“ (Joel 3:5) Påkalder du Jehovas navn? Bruger du regelmæssigt dette navn i dine bønner til Gud og når du taler med andre om ham? Hvordan forholder det sig med den kirke du kommer i? Bruger den Guds navn og opfordrer den dig til at påkalde Gud ved hans eget navn? Hvis ikke den gør det, mon den kirke så leder dig ad sandhedens vej?

Jesus Kristus — Gud selv?

En anden af de grundlæggende sandheder har at gøre med Jesus. Var han Gud selv som kom ned til jorden i menneskeskikkelse?

Hvis Jesus var Gud, så har hele universets Skaber været i en kvindes moderskød i ni måneder. Den Almægtige skulle have kravlet på hænder og knæ som et lille barn. Mon det virkelig har været tilfældet?

Hvem bad Jesus til, når han bad? Til sig selv? Førte han sine disciple bag lyset da han lærte dem at bede til en anden? (Matt. 6:9, 10) Endvidere: Var det den almægtige Gud der døde, da Jesus døde?

De sandfærdige svar herpå findes i Guds eget ord. Der siges her at Jehova er „evighedernes konge“, at han er uden begyndelse og ende. (1 Tim. 1:17; Sl. 90:2) Men Jesus kaldes for „Guds Skabnings Begyndelse“. (Åb. 3:14, aut. overs. af 1907) Det er grunden til at Jesus sagde: „Faderen er større end jeg.“ (Joh. 14:28) Gentagne gange kaldte Jesus Gud sin Fader, den der havde givet ham livet. Han sagde også: „Jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig.“ (Joh. 5:30) Hvem talte han om, hvis ikke om en anden person der var højere og større end han?

Hvad lærer den kirke du er tilsluttet? Lærer den at Jesus var Gud, at han indgik i en treenighed? I den athanasianske trosbekendelse kan du selv læse hvad treenighedslæren går ud på,a og derefter kan du spørge din præst om din kirke bygger på denne lære. Sammenlign den med hvad Bibelen siger. Hvis en kirkes lære ikke stemmer med Guds sandhedsord, kan man ikke sige om dem der er tilsluttet denne kirke at de tilbeder Gud „i ånd og sandhed“. — Joh. 4:24.

Selv om Jesus ikke var Jehova, var han heller ikke blot et „godt menneske“. Han var mere end det: „Jesus er Kristus, Guds Søn.“ (Joh. 20:31) Ja, det var Jehova der indplantede Jesu livskim i Marias moderskød, så hun som jomfru kunne føde et barn. — Es. 7:14; Luk. 1:26-35.

Jesus indtager desuden en vigtig plads i Guds hensigter. Efter sin død blev han oprejst til liv i himmelen som en mægtig, udødelig åndeskabning. (1 Pet. 3:18; Rom. 6:4, 9) Han er Kongen i Guds himmelske rige, den regering som kristne lærer at bede om. (Matt. 6:9, 10) Denne himmelske regering, med Kristus som dens øverste leder, vil blive det redskab hvormed Gud fjerner den nuværende onde tingenes ordning. — Dan. 2:44; Åb. 19:11-21.

Denne tilintetgørelse vil bane vej for Guds nye orden her på jorden. Da vil fred og retfærdighed råde, og menneskene vil kunne opnå sundhed og evigt liv.

Lær Gud at kende nu

For at komme til at overleve afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning og opleve Guds nye orden, må vi lære sandheden om Gud at kende nu og forkynde denne sandhed. (1 Joh. 2:17; Zef. 2:3) Man kan ikke opnå Guds godkendelse ved at forblive inden for et religiøst system der giver et forkert billede af Gud. — Åb. 18:4.

Hvordan lærer man bedst Gud at kende? Ved systematisk at studere hans ord, Bibelen. Hvorfor ikke begynde med det samme at tilegne sig denne kundskab der fører til evigt liv? (Joh. 17:3) Jehovas vidner vil med glæde yde hjælp, og det koster ikke noget.

Man kan skrive til udgiverne af dette blad eller sætte sig i forbindelse med de lokale Jehovas vidner, og så vil en kvalificeret mandlig eller kvindelig forkynder aflægge et besøg. En time om ugen, på et tidspunkt der passer begge parter, vil forkynderen vise hvad Bibelen siger om Gud.

I løbet af få uger vil man opdage at man har fået mange af sine spørgsmål besvaret. Man vil have fået at vide hvor de døde er og hvilket håb der er for dem. Man vil have fået oplysning om hvad der kræves for at man kan gøre sig håb om at ens bønner bliver hørt. Man vil undersøge vidnesbyrd der bekræfter at afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning er meget nær og blive klar over hvad Gud kræver af én.

Et sådant gratis hjemmebibelstudium, der vil strække sig over seks måneder, holdes allerede nu i over en million hjem i hele verden, i 200 lande og områder. Dette er langt det største bibelstudieprogram der findes. Du kan slutte dig til den voksende skare mennesker som lærer den sandhed der kommer fra Gud at kende. Efterhånden som du lærer Skaberen og hans kærlighed at kende, vil du indse at visdommen fra Gud ’er et livets træ for dem, der griber den, og lykkelig er den, som holder den fast’. — Ordsp. 3:18.

[Fodnote]