Anføreren der viser vej til det fredfyldte paradis
1. Hvem kan i dag ikke gøre krav på at være Judas og Davids efterkommere, og altså den lovede sæd, men hvem kan gøre krav på det?
I DAG eksisterer det jordiske rige der tilhørte kong David af Jerusalem ikke mere, selv ikke i betragtning af at republikken Israel blev oprettet i 1948, eller at jøderne erobrede hele Jerusalem i 1967. Der findes i vor tid ingen jøde på jorden der kan bevise at han er efterkommer af kong David, med ret til tronen. Men i himmelen er der i dag en der kan bevise at han blev født på jorden i Juda stamme og i Davids kongelige slægt. Hvem er det? Hvis vi vender os til den sidste bog i Bibelen, til Åbenbaringen 5:5-12, finder vi dér en der omtales som „løven af Judas stamme“, og om ham siges der: „Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov!“ Denne omtaler også sig selv som „Davids rodskud og ætling“, og han hævder at han har „Davids nøgle“, der kan lukke op og lukke i. (Åb. 22:16; 3:7) Hvem er denne person? Han omtaler sig selv som Jesus.
2. Hvorfor ville Jesus ikke være en jordisk konge?
2 Ja, det er Jesus Kristus, som blev født i Davids by Betlehem for næsten to tusind år siden, men som af sin himmelske Fader, Jehova Gud, er blevet ophøjet til liv i himmelen. Han måtte først ofre sit jordiske liv før han kunne opnå stillingen ved Guds højre hånd i himmelen. Det er derfor han omtales som „Lammet, det slagtede“. Skønt han var kong Davids retmæssige arving nægtede han at blive konge her på jorden. Han forkyndte „Himmeriget“, det vil sige det himmelske rige eller „Guds rige“. Da han blev henrettet på en pæl uden for det gamle Jerusalems mure, havde den romerske landshøvding over Jesu hoved anbragt ordene: „Jesus fra Nazaret, jødernes konge.“ (Joh. 19:16-22) Der var således intet mærkeligt i at en af forbryderne som hang på en pæl ved siden af Jesus, og som troede på de dødes opstandelse, sagde til Jesus: „Jesus! kom mig i hu, når du kommer i dit rige!“
3. Hvilket håb for fremtiden om en paradisisk jord fremholdt Jesus for den forbryder der hang på pælen ved siden af ham, og hvad viser os klart at der er tale om et jordisk og ikke et himmelsk paradis?
3 Det svar Jesus gav, viser at han også troede på en opstandelse, både for sig selv og for denne venlige mand. Jesus sagde til ham: „Sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradis.“ (Luk. 23:39-43, NW) Denne døende jødiske forbryder kendte kun ét paradis, og det var ikke et paradis i himmelen, men Paradiset i Eden, der hvor Adam og Eva var blevet skabt som fuldkomne mennesker. Det var dette paradis Jesus henviste til. Hans ord til forbryderen betød at når han efter en opstandelse fra de døde kom i sit rige, ville han genoprette Paradiset på jorden og huske denne forbryder og sørge for at han kom til at opleve dette jordiske paradis idet han ville oprejse ham fra de døde. Jesu ord betød også at Jehova Guds oprindelige hensigt, at hele jorden skal forvandles til et paradis, vil blive gennemført under Jesu Kristi rige. På den dag da Jesus sagde disse ord til forbryderen, så det meget usandsynligt ud at dette nogen sinde skulle ske. Men hele menneskeheden kan glæde sig. Paradiset vil snart blive genoprettet!
4. Hvilke løfter angående Jesus gav Gud den jødiske jomfru Maria gennem Gabriel?
4 Det jordiske, verdensomspændende paradis vil med sikkerhed blive en realitet, ligesom Jesu Kristi himmelske rige nu er en realitet. Før Jehova Gud overførte sin elskede søns liv fra himmelen til jorden, sendte han sin engel Gabriel til en jødisk jomfru af Davids kongelige slægt med bud om at Gud havde valgt hende som moder til hans søn, der skulle fødes som menneske. Engelen Gabriel sagde til denne ugifte kvinde om den søn som hun på mirakuløs måde skulle få: „Du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans faders, trone. Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Luk. 1:26-33.
5. Hvordan viste Jesus at han var værdig til Riget og til at være Guds sæd?
5 Denne Jesus måtte vise sig værdig til at modtage Riget, ikke blot ved sin kødelige afstamning fra kong David af Juda stamme, men også ved at forblive trofast mod sin himmelske Fader, Jehova Gud, lige til døden som martyr. Samtidig måtte han give sit fuldkomne, syndfri menneskeliv som et offer for „verdens synd“, den synd Adam havde bragt over hele menneskeheden ved sin ulydighed i Edens paradis. (Joh. 18:36, 37; 1:29, 36; Rom. 5:12) Ved således at bringe sit fuldkomne menneskeliv som et offer kunne han blive oprejst til liv igen som en ånd, en himmelsk søn af Gud, belønnet med udødelighed i himmelen og stadig i besiddelse af den uforspildte ret til sin forfader Davids rige. (1 Pet. 3:18; 1 Kor. 15:45-47) Således blev han konge ved Guds højre hånd i himmelen, ganske som kong David havde forudsagt det i Salme 110:1-4. Som himmelsk konge måtte han holde sit løfte til den døende forbryder. Han måtte skabe bedre leveforhold på jorden, endog bedre end dem kong Salomon skabte.
Tiden er nær for skabelsen af et jordisk paradis
6. Hvornår kom tiden for Gud til at give Kristus Jesus Riget, og hvad må derfor være meget nær?
6 Det jordiske rige med konger af Davids slægt blev omstyrtet for mere end to tusind fem hundrede år siden, i året 607 f.v.t., og det skulle ikke genoprettes før Guds tid var inde til at give Riget til ham der havde retten til det. (Ez. 21:25-27) Det skulle ikke genoprettes før „hedningernes tider“ var udløbet. Disse hedningernes tider skulle strække sig over to tusind fem hundrede og tyve år fra omstyrtelsen af Davids rige i 607 f.v.t., og de udløb derfor i året 1914 efter vor tidsregnings begyndelse. (Luk. 21:24; Dan. 4:16, 23, 25) Da udløb de hedenske politiske magters og regeringers tid, og herredømmet skulle igen gives til Davids kongelige hus i overensstemmelse med Guds pagt med David om et evigt rige. Den opstandne, evige arving til Davids trone, Herren Jesus Kristus, blev derfor indsat som konge i himmelen for derfra at regere over jorden. Begivenhederne på jorden siden 1914 beviser at det er sket. Det vil sige at genoprettelsen af Paradiset på jorden snart må begynde.
7. Hvordan kan vi vide at en paradisisk jord aldrig vil blive til virkelighed alene ved menneskers bestræbelser?
7 Siden det vigtige år 1914 har de hedenske regeringer prøvet fortsat at styre jorden på deres måde, og ikke på Guds måde. Har det været til velsignelse for menneskeheden? Har det givet folk overalt på jorden fred? Har det medført at hungersnød, fattigdom, sygdom og alderdom er blevet afskaffet? Har det resulteret i at jorden er blevet et paradis, et godt sted for menneskene at bo? Har den store slange, Satan Djævelen, og hans sæd fået hovedet knust? Alle kender svaret! Hvad er derfor stadig indlysende? At menneskeheden aldrig kan opnå evige velsignelser gennem disse menneskeskabte politiske magter og deres videnskabelige, sociale, kommercielle og religiøse institutioner og skoler, men kun gennem Guds „kvindes“ lovede sæd, Abrahams sæd. I denne sæd vil alle jordens folk velsigne sig.
8-10. Hvad har De forenede Nationers generalsekretær sagt om de nuværende verdensproblemer?
8 At dømme efter hvordan forholdene i verden udvikler sig, er det nødvendigt for Guds „kvindes“ himmelske sæd snart at overtage det fulde herredømme over jorden. Den 9. maj sidste år talte De forenede Nationers generalsekretær, U Thant fra Burma, i De forenede Nationer i New York, ved et lukket møde for femogtredive ledere fra forskellige lande, hvorunder han gjorde rede for den strategi der skal følges i De forenede Nationers andet udviklingstiår, 1970erne. I sin tale sagde U Thant:
9 „Jeg ønsker ikke at lyde overdramatisk, men jeg kan kun slutte ud fra de oplysninger der er tilgængelige for mig som generalsekretær, at medlemmerne af De forenede Nationer måske har ti år tilbage til at bilægge deres gamle stridigheder og indlede et globalt samarbejde om at få standset rustningskapløbet, forbedret livsbetingelserne for menneskene, få demonteret befolkningsbomben og ydet den nødvendige støtte til verdens udviklingsbestræbelser.“
10 Efter hans bedømmelse havde verden altså kun omkring ti år tilbage, og i den tid skulle den søge at undgå en katastrofe ved at finde løsningen på sådanne problemer som rustningskapløbet, forureningen og overbefolkningen. — New York Times, den 10. maj 1969, side 3, spalte 3.
11. (a) Hvorfor vil den almægtige Gud ikke vente på at jordens nationer indfører paradisiske forhold på jorden? (b) På hvilken måde alene kan jorden blive forvandlet til et paradis?
11 Hvor meget tid nationerne end fik, ville det ikke være nok, og verden ville stadig være uden håb. Gud vil ikke vente på nationerne. Han har selv fastsat tiden for hvornår disse uduelige regenter skal fjernes; hvis de fortsætter med at have magten, vil de ødelægge jorden endnu mere og true selve menneskehedens eksistens. Han vil fjerne dem, og det snart; det vil ske i det som den bibelske profeti kalder „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Det bliver et Harmagedon, en katastrofe for verdens ledere, der har vist sig at være den store slanges jordiske „sæd“. (Åb. 16:14, 16; 19:11-21) Kun på denne måde vil jorden blive befriet for dem der „lægger jorden øde“. (Åb. 11:18) Derefter vil Djævelen, den store slange, få hovedet knust, og dermed vil han og hans usynlige dæmonsæd være sat fuldstændig ud af spillet; de vil være magtesløse i den afgrund de kastes i. — Åb. 20:1-3.
Vil De slå ind på vejen til Paradis?
12. Hvem vil overleve Guds Harmagedonkrig, og hvilken opgave vil de få?
12 Kunne De tænke Dem at overleve den almægtige Guds Harmagedonkrig? Åbenbaringen 7:9-17 fortæller om en „stor skare“ mennesker af alle folkeslag, stammer, folk og tungemål som vil overleve den „store trængsel“. Ligesom patriarken Noa og hans familie overlevede den verdensomspændende vandflod og fik det privilegium at opdyrke den rensede jord så den kunne blive et egnet bosted, således vil den ’store skare’ overleve Harmagedon, den „store trængsel“ hvormed denne onde tingenes ordning på jorden fjernes. Denne skare vil få det privilegium under den himmelske konge Jesus Kristus at gøre det som Adam og Eva fik pålagt men som de ikke fik gjort fordi de krænkede Paradisets lov, nemlig at ’gøre sig til herre over jorden’ og således udvide Paradiset til at omfatte hele jorden. (1 Mos. 1:26-28; 2:7 til 3:6) Dette vil de gøre mens de erfarer en absolut fred, fred med Gud, fred med hinanden indbyrdes og fred med jordens lavere skabninger, for alle der har tilskyndet til krig og voldshandlinger og organiseret lovløshed vil være blevet fjernet. — Es. 2:2-21.
13. Hvilke velsignelser venter dem der overlever Guds Harmagedonkrig?
13 Deres davidiske konge er den himmelske Jesus Kristus, Fredsfyrsten, og han vil sørge for „fred på jorden“. Freden på jorden vil være endeløs under hans rige. (Es. 9:6, 7; Luk. 2:14, Mo) Mens de der har overlevet Guds Harmagedonkrig her på jorden, arbejder med at dyrke og passe den som deres hjem, velsignes de af Guds rige ved Kristus, og de vil kunne glæde sig over at se Paradiset tage form og brede sig overalt. Samtidig med at livsbetingelserne forbedres for dem, opnår de også et bedre helbred, og alderens virkninger forsvinder. De vil ikke behøve at dø men vil kunne fortsætte med at leve, for menneskeheden vil nu befinde sig på vejen der fører tilbage til evigt liv i fredens Paradis.
14. Hvem vil med tiden slutte sig til dem der har overlevet?
14 Når Guds tid er inde til det, vil utallige andre slutte sig til disse nybyggere i Paradiset. Hvor kommer de fra? Det vil ikke blot være de børn som fødes, men det vil hovedsagelig være mennesker der vender tilbage fra dødsriget, dem der oprejses fra menneskehedens fælles grav. Jesus Kristus, „Guds lam“, vil ikke have lidt offerdøden forgæves. Det at han selv opstod fra de døde er Guds garanti for at de som „Guds lam“ døde for, ligeledes vil blive oprejst, og det vil ske under Lammets rige. (1 Kor. 15:13-20; Ap. G. 17:31) Skulle alle døde mennesker oprejses på én gang, ville det i sandhed skabe en „befolkningseksplosion“. Men Jesus Kristus sagde selv da han var på jorden: „Den time kommer, da alle de som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.“ De vil få lejlighed til at opnå evigt liv i Guds nye tingenes ordning. (Joh. 5:28, 29) Kongen Jesus Kristus vil blive Evigheds-Fader for den genløste menneskehed, og når han kalder menneskene frem fra menneskehedens fælles grav, vil de komme. Hvornår han vil kalde på forbryderen der døde sammen med ham for nitten hundrede år siden, ved vi ikke; men når han gør det, vil Paradiset være udbredt til næsten hele jorden.
15. Hvad vil til sidst blive helt fjernet fra denne jord, og hvordan beskriver Åbenbaringen 21:3, 4 de forhold der da vil råde?
15 I løbet af Kristi riges tusind år vil menneskehedens fælles grav blive fuldstændig tømt; der vil ikke være en eneste kirkegård tilbage på jorden. Paradiset er et sted hvor man LEVER, lever evigt, og ikke et dødens sted. Adam og Eva blev udvist fra det oprindelige paradis efter at de havde syndet, for at de kunne dø UDENFOR. Om det genoprettede paradis, der er udbredt til hele jorden, gælder profetiens glædelige ord: „Og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ — Åb. 21:3, 4.
16. Hvordan er vejen tilbage til Paradiset blevet mulig, og hvad må alle der ønsker at leve i dette paradis nu gøre?
16 Da vi er skabt til at leve i et sådant jordisk paradis, er det naturligt at vi får nyt mod ved at høre om disse lyse udsigter for den nærmeste fremtid, ja det er profetier som gælder os der lever nu, „denne slægt“. (Matt. 24:32-34) Vi kan ikke her tage os tid til at citere de profetier der beskriver hvor skøn, herlig og fredfyldt jorden bliver i Paradiset under Guds rige ved hans „kvindes“ sæd. Men vi vil atter understrege at det er ved hjælp af dette fuldkomne himmelske rige vi finder vejen tilbage til fred i Paradis. De kan slå ind på denne vej nu. Efterlign den ’store skare’ der beskrives i Åbenbaringen 7:9-17. Læg en levende tro for dagen og gør Deres klæder, der symboliserer hvem De er i religiøs henseende, hvide i „Lammets blod“. Hyld Jehova Gud og hans opofrede lam, og giv åbent udtryk for at frelsen kommer fra dem. Tilbed Jehova som den eneste levende og sande Gud og begynd at tjene ham i hans tempel. Følg Lammet, vor kærlige hyrde, følg i hans fodspor uden at vige til højre eller venstre. Han vil lede Dem sikkert til den evige fred i Paradis.