Hvor meget betyder bønnen for dig?
BEDER du? Hvis du gør, må bønnen betyde noget for dig, og det er godt. Men hvor meget betyder bønnen for dig? Beder du kun når du befinder dig i en forsamling der ledes i bøn af en af de tilstedeværende? Trækker du dig nogen sinde tilbage og beder i enrum til din Skaber? Eller har du så travlt at du er tilbøjelig til at ignorere den personlige bøn? Gør du bønnen til en del af dit daglige liv?
Der er nogle som ikke helt og fuldt forstår bønnens betydning, for de har gjort den til en mekanisk gentagelse af en udenadlært remse. Hvordan kan de lægge deres hjerte i en sådan bøn? Hvordan kan den virkelig betyde noget for dem? I mange tilfælde er bønnen blevet en del af det man rutinemæssigt gør om aftenen før man går i seng, og man skænker den ikke større opmærksomhed end det at børste tænder og at åbne vinduet.
Ville en aftenbøn ikke være mere værd hvis den bedende spontant gav udtryk for det der lå ham eller hende på hjerte, i stedet for hver gang at gentage de samme ord? Ville bønnen ikke få større betydning hvis man koncentrerede sig om det man sagde? Eftersom det er Skaberen man taler til, bør bønnen ikke blot være en mekanisk remse. Man ville ikke tale til en ven eller til sin kødelige fader på en ligegyldig og mekanisk måde; så hvorfor tale sådan til sin himmelske Fader?
Det kan være at vi har vanskeligt ved at koncentrere os under bønnen fordi det kun er os der taler, og fordi vi taler til en tavs tilhører. Men dette gør ikke bønnen mindre betydningsfuld.
En form for tilbedelse
Bøn er en form for tilbedelse af Skaberen. Ved hjælp af den kan vi prise og ære Gud. Vi kan anerkende hans stilling som den højeste Suveræn og give udtryk for at vi vil underlægge os hans vilje. Vi kan vise at vi anerkender ham som den der dækker vore åndelige og fysiske behov, ved at takke ham for disse fornødenheder. I bønnen kan vi lovprise ham for hans storslåede skaberværk. Eftersom bønnen er en vigtig del af vor tilbedelse af Jehova Gud, bør den indtage en meget vigtig plads i vort liv.
Kong David, en af Jesu Kristi forfædre, viste sand værdsættelse af bønnens betydning. Han gav os et udmærket eksempel på hvordan bønnen kan bruges i tilbedelsen af Skaberen. I sin bøn anerkendte han Jehova Guds storhed og overhøjhed, og han gav udtryk for taknemmelighed og lovprisning. Ved en lejlighed bad han følgende bøn som står omtalt i Første Krønikebog 29:10-13:
„Lovet være du [Jehova], vor fader Israels Gud fra evighed til evighed! Din, [Jehova], er storheden, magten, æren, glansen og herligheden, thi alt i Himmelen og på jorden er dit; dit, o [Jehova], er riget, og selv løfter du dig som hoved over alle. Rigdom og ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din hånd er kraft og vælde, og i din hånd står det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk. Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige navn!“
Hvis vi bruger bønnen som et led i vor tilbedelse, til at takke og lovprise Gud ligesom David gjorde, vil bønnen få større betydning for os. Vi skylder i sandhed vor himmelske Fader dagligt at give udtryk for den inderlige hengivenhed vi føler for ham.
Hvad vi kan sige
Der er så mange ting vi kan sige når vi taler med Gud i bøn. Vor undren over den visdom der kommer til udtryk i skaberværket, vore daglige glæder, sorger og problemer, vor interesse for andre mennesker og omsorg for Guds riges interesser på jorden — alt dette er noget vi kan give udtryk for i bøn.
Ved en lejlighed havde kong Josafat et meget alvorligt problem som han forelagde Jehova Gud i bøn. Efter at han havde opregnet alt hvad Jehova havde gjort for Abrahams efterkommere, sagde han:
„Se nu, hvorledes ammonitterne og moabitterne og de fra Se’irs bjerge, hvem du ikke tillod israelitterne at angribe, da de kom fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke, se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive os bort fra din ejendom, som du gav os i eje! Vor Gud, vil du ikke holde dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore øjne er vendt til dig!“ — 2 Krøn. 20:10-12.
Læg mærke til at Josafat ikke prøvede at presse Gud til at handle til gavn for ham, men overlod til Gud at afgøre om han ville gribe ind. Det er den rette indstilling, og hvis Gud vælger ikke at gribe ind på den måde vi har bedt om, bør vi ikke klage. Han er ikke vores tjener. Det er de kristne der er hans tjenere. Vi bør være villige til at underordne os hans vilje. Det var det Jesus Kristus gjorde.
Den aften Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død gik han ud til Oliebjerget sammen med sine apostle. Der fjernede han sig lidt fra dem for at bede for sig selv. Læg mærke til at han i sin bøn ikke søgte at presse Gud til at frelse ham fra den voldelige død der ventede ham. Han sagde: „Fader, om du vil, så tag denne kalk fra mig! dog ske ikke min vilje, men din!“ (Luk. 22:42) Selv om Jehova Gud valgte ikke at tage denne „kalk“ fra Jesus, mistede Jesus ikke troen og vendte Gud ryggen. Han var villig til at underordne sig, uanset hvad Guds vilje med ham måtte vise sig at være. Bør det ikke også være vor indstilling og det vi giver udtryk for?
Det er altid på sin plads i bønnen at give udtryk for værdsættelse. Ved hvert måltid bør man fremsige en kort bøn med tak for maden og for samværet med dem man nyder måltidet med. Uanset hvem der køber og tilbereder maden, er det i egentligste forstand Jehova Gud der har tilvejebragt den, idet han har skabt planterne, frugterne og dyrene. Jesus Kristus bad ved sådanne lejligheder, selv om maden ikke bestod af andet end nogle få brød og fisk. (Matt. 14:17-19) Det er også godt at afslutte dagen med at sige Jehova tak fordi vi har fået lov at leve endnu en dag.
Vi kan give udtryk for vor omsorg for andre ved i bøn at bede vor himmelske Fader om at styrke dem der har det vanskeligt på grund af sygdom eller som bliver forfulgt fordi de vil bevare deres integritet over for ham. Bøn for de herskende om at de må behandle vore trosfæller retfærdigt er heller ikke af vejen. — 1 Tim. 2:1, 2.
Det der vedrører Jehovas hensigter, såsom ophøjelsen af hans navn, tilintetgørelsen af de onde, hans riges herredømme over jorden, og den offentlige forkyndelse af den gode nyhed om hans rige, er alt sammen noget det er passende at bede om.
Hvor vi kan bede
Vi kan bede til Jehova Gud hvor som helst, selv når vi går ned ad en gade blandt travle mennesker eller når vi stilles for regeringsembedsmænd. Nehemias bad en bøn da han stod over for perserkongen Artaxerxes, som han skænkede vin til. (Neh. 2:1-4) Når vi betragter et storslået landskab føler vi måske trang til at opsende en tavs bøn der giver udtryk for vor betagelse af Jehovas skabermagt. Det sted hvor vi befinder os og den stilling vi indtager er således ikke afgørende for om vi kan bede.
Det er ikke nødvendigt at gå ind i en kirkebygning for at bede. Jesus og hans disciple bad i folks hjem og ude i det fri. Men de brugte ikke afgudsbilleder som en hjælp når de bad, for de vidste at sådanne billeder er afskyelige i Guds øjne og havde nedkaldt hans vrede over Israels folk. — 3 Mos. 26:30; 2 Kong. 17:16-18; 2 Kor. 4:18; 5:7; 1 Joh. 5:21.
Når man skal bede er det godt at være alene. Som en modsætning til de hyklere der gerne vil tiltrække sig folks opmærksomhed ved at blive set når de beder offentligt, sagde Jesus: „Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader.“ (Matt. 6:6) Når man er alene kan man bedre koncentrere sig og man får en stærkere følelse af at være i nær kontakt med Gud.
Ved en lejlighed stod Jesus op ganske tidligt om morgenen og søgte ud til et øde sted hvor han kunne være alene mens han bad. (Mark. 1:35) Da apostelen Peter bad om at Tabita måtte blive vakt til live, bød han „alle gå ud, og han faldt på knæ og bad“. (Ap. G. 9:40) Der findes mange eksempler i Bibelen på at mennesker har søgt ensomhed og fred for at kunne bede. — Ap. G. 10:9.
Gud hører bønner
For en tilfældig iagttager kan det se ud som om Jehova Gud i vor tid ikke bønhører mennesker på så virkningsfuld en måde som på Bibelens tid. Jehova hørte Josafats bøn om hjælp og svarede ved at gribe ind og sætte de fjendske hære op imod hinanden så de dræbte hinanden. (2 Krøn. 20:23) Elias blev bønhørt ved at ild for ned og fortærede brændofferet. (1 Kong. 18:36-38) Jesu bøn udvirkede at en mand som havde været død i fire dage, vendte tilbage til livet. (Joh. 11:38-44) Dette er blot nogle få eksempler fra Bibelen på hvordan Gud hører bønner.
I vor tid hører Gud også bønner, selv om det måske ikke er på så iøjnefaldende en måde. Det kan være i form af en væsentlig bedring i en vanskelig situation som man har forelagt Gud i bøn. Det kan også være ved at der viser sig en løsning på et tilsyneladende uoverstigeligt problem. Eller det kan være hjælp fra andre kristne til en der er i nød. Dette er et tydeligt vidnesbyrd om at vedkommende er blevet bønhørt.
Der kan fortælles mange oplevelser om folk der har bedt til Gud om hjælp til at forstå Bibelen og hvis bønner er blevet hørt. En kvinde i Illinois, De forenede Stater, bad for eksempel til Gud om at han ville sende nogen der kunne hjælpe hende til at forstå Guds ord og lære hende sandheden at kende. Da et af Jehovas vidner kom til hendes dør, kunne hun næppe tro sine egne øjne. Hun sagde: „Åh nej, ikke et af Jehovas vidner. Gud kan da ikke have sendt mig et af dem!“ Senere tilstod hun over for vidnet: „Jeg havde bedt om hjælp, og jeg tænkte på dem som uden at vide det havde haft engle til gæster. Derfor inviterede jeg Dem ind, og nu er jeg overbevist om at Jehovas vidner har sandheden.“
En anden oplevelse drejer sig om en kvinde i Virginia som fortæller: „Jeg ønskede at lære sandheden fra Bibelen at kende så jeg kunne hjælpe mine børn. Derfor bøjede jeg mine knæ og bad til Gud om han ville hjælpe mig med at finde den rette religion og vise mig om det var baptisterne, metodisterne eller katolikkerne eller et andet trossamfund der havde den. Og allerede næste morgen kom nogle af Jehovas vidner til min dør. Jeg tror Gud har hørt mine bønner.“
En mand i Colorado som var skuffet over det han lærte i kirken, stod en morgen op og bad indtrængende Gud om hjælp. Da han kom hjem om aftenen, sad et af Jehovas vidner og talte med hans kone. Da han havde hørt mange tale imod vidnerne, kunne han næppe tro sine egne øjne. Men han ræsonnerede som så: „Jeg bad Gud om hjælp og jeg fik den. Skulle jeg nu afvise den?“ Det varede ikke længe før han også var i færd med at undervise andre om Jehovas storslåede hensigter.
Der berettes til stadighed om mange sådanne oplevelser som viser at Gud hører bønner. Hvordan forholder det sig med dig? Drager du fuld nytte af bønnens privilegium?
Ingen af os bør ignorere bønnens betydning. Lad os i stedet følge den formaning som apostelen Paulus gav de kristne: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.“ — Fil. 4:6, 7.
[Illustrationer på side 570]
Jesus takkede Gud før han spiste. Gør du det?
Beder vi spontant og af et oprigtigt hjerte til Gud?
[Illustration på side 571]
Tilskynder Guds skaberværk dig til at lovprise ham i bøn?