En målbevidst mand
I DE tidlige morgentimer torsdag den 23. januar 1975 afsluttede John Otto Groh, der en årrække har været tilknyttet Watchtower Society’s hovedkontor i Brooklyn, New York, enogfyrre års trofast tjeneste for Jehova. For dem blandt Jehovas vidner der kendte ham, vil han blive husket som en målbevidst mand. Han blev født den 3. juli 1906 i Kulm i North Dakota, og gennemgik som ung mand en universitetsuddannelse som metallurg. I april 1934 blev han døbt som et Jehovas vidne, og otte år senere viede han og hans hustru hele deres tid til forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige i Pittsburgh-området. De blev medlemmer af betelfamillen i Brooklyn i 1953, og broder Groh blev med tiden Selskabets indkøbschef. Han var medlem af Jehovas vidners styrende råd. Mange vil også huske broder Groh for den nøglestilling han indtog ved opbygningen af mange af Jehovas vidners store stævner i New York og andre steder. Ved begravelseshøjtideligheden i rigssalen på Brooklyn Betel var flere forretningsforbindelser til stede og hørte om det lykkelige håb som denne venlige og målbevidste mand havde. Som taleren sagde, havde broder Groh nu ved sin trofasthed ført sit liv sejrrigt til ende. (1 Kor. 15:57) Det kan siges om ham som om andre salvede der fuldfører deres jordiske tjeneste, at „det de har gjort, følger med dem“. — Åb. 14:13.