Niårig redder forældres ægteskab
ER SKILSMISSE den absolut eneste udvej når en mand har begået ægteskabsbrud i et enkelt tilfælde og han dybt angrer sin handling? Det mente en kristen hustru, men hendes niårige søn mente noget andet.
En kristen familiefader med tre små børn begik ægteskabsbrud. Det var en éngangsovertrædelse, og han bekendte straks sin synd for de udnævnte ældste i menigheden. De opfordrede ham til også at søge sin kones tilgivelse. Hun blev meget oprørt og bestemte sig til at opløse ægteskabet. Hun forklarede de ældste der behandlede sagen, at hun havde truffet sin beslutning og at hun allerede havde været hos en sagfører. De talte med hende og mindede hende om at børnene var små endnu; den ældste af dem var kun ni år. Men trods dette var hun meget afgjort. Manden blev dybt bedrøvet og holdt næsten op med at spise. Han græd det meste af tiden.
I mellemtiden gik det op for børnene hvad der var sket, og sønnen på ni besluttede at gøre noget ved det. Han satte sig ned og forberedte et foredrag eller nogle ord som han ville sige til sin moder. Fra møderne i rigssalen huskede han nogle skriftsteder, og han tog nogle oplysninger fra bogen Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv. Nu var han klar til at tale med sin moder. Han kaldte hende ind i soveværelset og satte sig ned sammen med hende. Hans første bemærkninger gik ud på at han var meget ked af det og ikke havde lyst til at familien skulle opløses. Så sagde han: „Se her, mor, hvad Bibelen siger i Nehemias 9:17.“ Da moderen havde læst skriftstedet, sagde han: „Du ser at Jehova er en nådig og barmhjertig Gud, mor. Synes du så ikke at du også skulle tilgive far?“ „Måske,“ svarede moderen.
Sønnen var virkelig opsat på at moderen skulle indse betydningen af tilgivelse. Han citerede også Efeserbrevet 5:22, 33 og fremførte det argument at faderen var husets overhoved og at moderen burde høre på ham. Derefter henviste drengen til Mattæus 6:11, 12. Efter at han havde læst disse to vers, spurgte han moderen hvad ordet „skyld“ betød. Hun svarede ham, og han opfordrede hende til at tilgive „fars skyld“. Han fremførte mange flere skriftsteder, og til sidst spurgte han moderen: „Synes du så ikke at du skulle tilgive far?“ Og til hans store glæde lød svaret: „Jo, det synes jeg.“
Nu er familien atter lykkeligt forenet. Hustruen har siden nævnt at hun var meget glad for udfaldet, og at hun kunne se at hendes mand virkelig havde angret sin handling og bestræbte sig for at forbedre familieforholdet. Hvad andre ikke formåede at udrette, klarede en niårig dreng således ved hjælp af Guds ord. Det er som salmisten siger om Jehova: „Af spædes og diendes mund har du rejst dig et værn.“ — Salme 8:3.