3. del
Hvordan familien forberedes til at klare sig efter et dødsfald
UNDERTIDEN ved et menneske i forvejen at han eller hun snart skal dø. Hvad kan man gøre for at forberede de andre familiemedlemmer på dette?
Mange har fundet det gavnligt ikke at betragte døden som et tabuemne i hjemmet, heller ikke når alle familiemedlemmer er sunde og raske. Dette kan være en hjælp hvis man har den rette forståelse af hvad døden er og hvordan den vil blive fjernet.
Man kan altså tale om døden når der er en passende lejlighed til det, for eksempel når nyhedsmedierne beretter om ulykker eller når venner og slægtninge dør. På den måde bliver familiens medlemmer, især de yngre, bedre forberedt på at døden også kan ramme dem de holder af.
Chicago-journalisten Jory Graham, der selv har måttet kæmpe med en kræftsygdom, siger: „Når en familie åbent kan tale om døden sker der noget storslået med denne familie, og jeg har set det gang på gang. Når familiens medlemmer virkelig er åbne og har omsorg for og støtter hinanden, opstår der en nær samhørighed som man ikke kunne opnå på nogen anden måde.“
En families erfaring
En australsk familie på fem gjorde samme erfaring. Moderen, der led af kræft, fik at vide at hun kun havde nogle få måneder at leve i. I den korte tid før hun døde, arbejdede hun på at forberede sin familie, så den kunne klare sig uden hende. Hun ville især gerne forberede sin ældste datter, der var 13 år, så denne kunne være med til at opdrage sine to yngre søstre. Og det gjorde hun på en meget realistisk måde. Den ældste datter fortalte senere følgende:
„Jeg husker med taknemmelighed at min moder selv fortalte os om sin kommende død og ikke holdt det hemmeligt for os. Hun forklarede os kærligt hvordan det forholdt sig, og gjorde så hvad hun kunne for at hjælpe os.
Derefter tilberedte jeg alle måltiderne, og hun vejledte mig hele tiden, selv om hun måtte holde sengen. Sammen nedskrev vi de almindeligste opskrifter. Hun lærte mig at bruge symaskinen bedre, for hun vidste jo at jeg skulle overtage det meste af familiens syning. Vi lavede en rengøringsplan, fordelte pligterne, drøftede de vigtigste former for førstehjælp og forskellige sikkerhedsforanstaltninger som man måtte være opmærksom på rundt omkring i huset. Min faders tillid til at jeg ville kunne klare det, tilskyndede mig i høj grad til at gøre mit bedste.
Seksten år efter min moders død fik jeg følgende brev fra den ene af mine yngre søstre, som nu er gift og selv har tre børn. Hun skrev: ’Det er så skønt at have to så vidunderlige søstre som du og Bev. Der findes intet som kan erstatte søstre der elsker én og forstår én, og som er loyale. Rigtig mange tak fordi du er som du er. Jeg tror ikke jeg nogen sinde har sagt dette før, og det er jeg ked af, men tak fordi du gjorde dit bedste for at opdrage Bev og mig, og fordi du trådte i moders sted. Jeg forstår nu hvor megen kærlighed og hvor stor en indsats og selvopofrelse det har kostet fra din side. Jeg har ofte tænkt på de år og bedt om at du måtte blive velsignet. Det ved jeg at du er blevet.’“
Tillid til Guds løfte
Den ældste datter fortsætter sin beretning: „Min moder lod sig aldrig overvælde af negative følelser, men viste os ved sit eksempel at hun havde absolut tillid til og tro på Bibelens løfte om en opstandelse.
Efter hendes død gav min fader os hver et brev fra hende. I mit stod der blandt andet: ’Min elskede Lynette! Jeg vil gerne efterlade dig et lille brev for at takke dig fordi du har været mig sådan en sød og kærlig datter. Det vil blive svært for dig, min kære, at klare dig uden en moder, men andre vil hjælpe dig, og din fader vil tage sig godt af dig. Hjælp dine små søstre — det ved jeg du vil gøre — for de vil se mere og mere hen til dig. Jeg vil gerne takke dig, min skat, for alt hvad du har gjort for mig og fordi du har været sådan en kær og lydig lille pige, der aldrig har givet mig grund til bekymring. Det er min bøn at Jehova vil huske mig og at vi alle må mødes igen i den nye verden. De kærligste hilsener fra din hengivne moder.’“
Ligesom Anita Brown, forlod denne moder ikke verden med en usikker og uklar forestilling om hvad der ventede hende. Hun havde tillid til at hun ville få livet tilbage i Guds nye orden. Og ved at tage visse praktiske skridt hjalp hun sine nærmeste til at forberede sig, så de bedre kunne klare sig efter hendes død.
[Tekstcitat på side 11]
„Min moder lod sig aldrig overvælde af negative følelser, men viste os ved sit eksempel at hun havde absolut tillid til og tro på Bibelens løfte om en opstandelse“