På tærskelen til Harmagedon
I OMKRING 4500 år har to store organisationer befundet sig på en kollisionskurs. Når de til sidst støder sammen vil verden blive kastet ud i historiens mest ødelæggende krig. Bibelen kalder den „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Men den er måske bedre kendt under et mere ildevarslende navn — Harmagedon.a — Åbenbaringen 16:14, 16.
Denne krig har ikke altid været kendt ved dette navn. Men krigen vil omfatte to grupper — de to slags „sæd“ der er omtalt i Første Mosebog 3:15, hvor vi læser: „Jeg [Gud] sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“
Jehova Gud har lidt efter lidt åbenbaret at den egentlige magt bag slangen, den som de ovennævnte ord tilsyneladende var henvendt til, var en usynlig åndeskabning der senere blev kaldt „Djævelen og Satan“. (Åbenbaringen 12:9) Hans „sæd“ — både den himmelske og den jordiske — er en magtfuld organisation der holder hele verden i et dødeligt greb. (Johannes 8:44; Efeserne 6:12; Hebræerne 2:14) Den virkelige „kvinde“ som Jehova Gud talte om, er hans trofaste hustrulignende himmelske organisation. (Galaterne 4:26) Hun har også en „sæd“ eller et afkom som Satan Djævelens organisation er fjendtligt indstillet over for.
Hvorfor krigen må komme
Ved at forlede vore første forældre til at tro at de ikke behøvede at være underlagt Guds herredømme, forstyrrede Satan freden i det paradis de var sat i. (1 Mosebog 3:1-6) Han antydede at Gud var en selvisk og uegnet hersker hvis love og principper var som unødvendige og snærende bånd. Universets Suveræn kunne ikke for evigt tolerere denne bagvaskelse af sit navn og omdømme. Hvis han gjorde det, ville det se ud som om han var magtesløs, og med tiden ville ondskaben have bredt sig til hele universet.
For sin egen skyld må Gud derfor gribe ind. Derved kan han sørge for at hans navn ikke for evigt bliver vanhelliget, og for at hans universelle overhøjhed bliver hævdet. (Jævnfør Esajas 48:11, 12.) At Satans organisation bliver besejret i Harmagedon vil tjene til at rense Guds uforlignelige navn, Jehova. (Salme 83:18, NW) Krigen med Satan vil kræve mange ofre blandt menneskene, idet hele Satans jordiske organisation, hans tingenes ordning, vil blive ødelagt. Det vil være ’den store trængsel’ som Jesus forudsagde ifølge Mattæus 24:21, 22, og som ’noget kød’ vil komme frelst igennem. Menneskenes dumdristige forsøg på at klare sig uden Gud har allerede ført til at jorden er ved at blive ødelagt af krige, forurening og mange andre onder. Men Harmagedon vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Ved at fjerne dem der ødelægger jorden vil Gud bane vej for Paradiset.
Men hvornår og hvordan vil Guds krig finde sted? Mange tror at den vil bryde ud i Mellemøsten, især i betragtning af det der fandt sted dér den 14. maj 1948. På den dag blev staten Israel oprettet — en tilsyneladende sejr for et folk der i århundreder var blevet spredt, forfulgt og endog udsat for folkedrab. Og selv om grundlaget for den lille stats eksistens til at begynde med syntes spinkelt, har den nu hævdet sig i det urolige Mellemøsten i over 35 år. Mange ser i det moderne Israels fødsel Guds indgriben og et sikkert tegn på at Harmagedon er nær.
Det er dog ikke alle teologer der deler denne opfattelse. „Jeg mener at det er spild af tid,“ siger en presbyteriansk præst, „at forsøge at indpasse vor tids symboler og begivenheder i [Bibelens] profetier og at forsøge at henføre dem til bestemte personer.“ Alligevel gør mange bøger, film og omrejsende evangelister sig til talsmænd for den populære opfattelse at Mellemøsten er det sted hvor Harmagedon vil indtræffe.
Men vil Harmagedon virkelig finde sted i Mellemøsten? Hvordan vil „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ blive udkæmpet? Hvad vil lede op til den? Hvordan kan man overleve Harmagedon? Og hvad vil følge efter denne store krig?
[Fodnote]
a Det hebraiske navn „Har-Magedon“ sigter i virkeligheden til en symbolsk verdenssituation hvor skarerne eller tropperne samles til kamp. Men i almindelig sprogbrug er det kommet til at betyde selve slaget.