Nyheder på nært hold

Biskopper imod kernevåben

USAs romersk-katolske biskopper kritiserer USAs kernevåbenpolitik. I det hyrdebrev på 150 sider som de sidste år udsendte under titlen: „Fredens udfordring: Guds løfte og vor reaktion,“ fordømmer biskopperne, 239 mod 8, enhver form for atomkrig og kræver at nye kernevåbensystemer øjeblikkelig standses. I dette ser oprigtige katolikker en brat ændring. Førhen kunne USAs regering regne med de katolske biskoppers velsignelse over landets deltagelse i krig. Det så man et eksempel på under Vietnamkrigen da afdøde kardinal Spellman sagde: „Ret eller uret — det er mit fædreland.“

Men nu er der noget der har forandret sig. U.S. News & World Report citerer kardinal Bernardin fra Chicago, der er formand for kommissionen der stod bag hyrdebrevet, for at sige at et hvilket som helst „overlagt angreb på befolkningskoncentrationer betragtes som mord ifølge den katolske moralteologi. Det kan ikke forsvares, ikke engang som gengældelsesaktion efter et angreb på vore byer, og der gives ingen undtagelse fra princippet.“ San Franciscos ærkebiskop Quinn går et skridt videre. Han erklærer at katolikker inden for militæret bør nægte at adlyde enhver ordre om at bringe en atombombe til sprængning, selv hvis ordren kommer fra præsidenten, skriver U.S. News & World Report.

Biskopperne har her anslået en ny tone for hvordan 50 millioner amerikanske katolikker bør stille sig til kernevåbenspørgsmålet. Hyrdebrevet er ikke bindende, men påtvinger ikke desto mindre katolikker inden for militæret, i offentlige embeder og i forsvarsindustrien en samvittighedskonflikt. Det der anbefales i hyrdebrevet stemmer imidlertid stadig ikke med princippet i Esajas 2:4 (Jesaja), hvor der står: „De skal smede deres sværd om til plovjern . . . de skal ikke mere oplæres til krig“ — det gælder alle former for krig.

Verdensøkonomiens kamp

Mens økonomien i industrilandene kæmper for at komme på fode igen efter den økonomiske lavkonjunktur der har været siden 1980, „er mange udviklingslandes økonomiske forhold blevet forværret,“ meddeler The World Development Report 1983 fra Verdensbanken. „Afmatningen har varet længere end forventet og har sat verdensudviklingen mere tilbage end på noget andet tidspunkt siden den store depression“ i 1930rne, bemærker A. W. Clausen, Verdensbankens præsident. Rapporten tegner heller ikke et rosenrødt billede af fremtiden. „Befolkningstallet fortsætter ubønhørligt med at vokse, produktion og handel går trægt, arbejdsløsheden er steget . . . og store gældsbyrder hænger over hovedet på mange lande.“ Der er „fare for at fortsat afmatning i udviklingslandene vil lægge sig i vejen for det økonomiske opsvings tempo i industrilandene“.

Menneskers bestræbelser for at forbedre verden er måske oprigtige nok, men salmisten giver dette vise råd: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“ Derimod: „Salig den, . . . hvis håb står til [Jehova] hans Gud.“ — Salme 146:3, 5.

„Vi er i knibe“

Hvad har den ansete Romklub at sige om fremtiden, nu da der er gået tolv år siden den ildevarslende rapport „grænser for Vækst“ blev udgivet? „Siden da er det gået ned ad bakke på alle punkter, undtagen ét: Menneskers erkendelse,“ siger Romklubbens præsident, Aurelio Peccei. „Folk forstår nu at vi er i knibe.“

Der er mange ting der kan få folk til i højere grad af indse at „vi er i knibe“. Aurelio Peccei siger: „Folk bør have at vide at situationen er meget alvorlig uanset hvad vi taler om — miljøforhold, krig og fred, arbejdsløshed, sociale forhold, og moral.“ Han mener at „vi har alle muligheder for at rette op på situationen“, men er foruroliget over at folk har for stor tillid til hvad Romklubben siger. „De tror vi er klogere og mere indflydelsesrige end vi er, og at vi ved mere end vi gør.“

Men der er en vi kan have tillid til. Det er ham „der fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort, der siger: ’Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg.’“ Ja, Gud har til hensigt at give menneskeheden en vidunderlig fremtid. „Se!“ siger han, „Jeg gør alting nyt.“ — Esajas 46:10, NW; Åbenbaringen 21:5.