Læsernes reaktion på artiklerne om TV-serier
I Vagttårnet for 15. april 1983 blev der givet klar og direkte vejledning ud fra Bibelen i forbindelse med to artikler om TV-serier. Mange læsere har skrevet for at fortælle hvordan de personligt har haft gavn af vejledningen.
„Alt det I skrev og citerede fra andres personlige erfaringer ramte hovedet på sømmet!“ skriver et Jehovas vidne fra Californien. „I 13 år var jeg ’serie-narkoman’. Jeg mente at så længe jeg kom til de kristne møder og var nogenlunde regelmæssig i tjenesten, var der ingen fare på færde. Men jeg tillagde mig den verdslige indstilling der kommer til udtryk i serierne: Hvis ens ægtemand behandler én dårligt eller man tror at han ikke elsker én, er det i orden at begå ægteskabsbrud; han har selv være ude om det. Da jeg så følte mig ’berettiget til det’ valgte jeg denne dårlige handlemåde og syndede mod Jehova og min ægtefælle. Til sidst blev det nødvendigt at udstøde mig af den kristne menighed.“ Søsteren kom imidlertid til fornuft og blev genoptaget. Artiklerne styrkede hendes beslutning om aldrig mere at se disse nedbrydende serier. „Nu kan jeg studere og læse Bibelen og kristen litteratur i fred og ro,“ slutter hun.
En snigende fare der blev fremhævet i artiklerne er den måde hvorpå seerne bliver følelsesmæssigt engageret i seriernes personer. „Jeg havde fulgt en bestemt TV-serie lige siden jeg var barn, og en person ved navn Julie var blevet en slags veninde for mig. . . . En dag kom ’Julie’ ud for en ulykke og hendes smukke ansigt blev slemt vansiret,“ skriver en anden kristen kvinde fra USA. „Hver eneste dag sad jeg foran fjernsynet for at forvisse mig om at hun klarede sig. Så en aften da jeg bad til Jehova sagde jeg uden at tænke over det: ’Og Jehova, jeg beder dig velsigne Julie.’ Jeg var rystet! Denne bøn til Jehova for Julie var kommet fra mit hjerte!“ Da det gik op for denne søster hvor meget hun havde ladet sig engagere, holdt hun op med at se disse serier. Hun skriver: „Hvis alle læserne vil tage jeres artikel om TV-serierne til hjerte, vil de få en følelse af sand frihed. Vi har jo nok at kæmpe med i vore egne daglige problemer.“
Efter at have givet udtryk for værdsættelse af artiklerne skriver en kristen kvinde fra Texas om sin fortid: „Jeg blev klar over at jeg var ’afhængig’ af TV-serier, og at jeg måtte gøre noget ved det. Jeg spekulerede også på om det måske havde berørt mit forhold til Jehova. Hvordan kunne jeg have ’dem’ som venner og samtidig være en ven af Jehova? Jeg måtte holde op med det samme — det var det eneste der var at gøre, men hvor var det svært!“
Hvad måtte denne kristne kvinde gøre for at bryde sin vane? Hun fortæller: „Jeg måtte trække fjernsynsstikket ud, og så gik jeg udenfor og fandt et eller andet at tage mig for i haven, eller jeg ringede til nogen, ja, jeg gjorde hvad som helst bare for at være optaget så jeg ikke gav efter. Da der var gået omkring seks måneder hvor jeg havde taget én dag ad gangen, følte jeg at jeg kunne blive i huset. Jeg begyndte så at bruge tiden på personligt studium af Bibelen, forberedelse til møder og andre åndelige ting. Jeg fik det meget bedre! Nu er det over to år siden jeg har set disse såkaldte venner. Jeg må indrømme at jeg nu og da stadig tænker på hvordan det mon går dem, men jeg bekæmper det. . . . Mange andre der endnu ikke har revet sig løs, vil måske gøre det nu. Jeg takker Jehova og jer brødre for at I har afsløret denne ’nedrige ting’.“ — Salme 101:3, NW.
En anden hvis liv blev berørt af artiklerne var et Jehovas vidne i Canada. „Jeg græd da jeg læste artiklerne, for jeg opdagede at mit hjerte ikke længere var helt for Jehova. Jeg lovede Gud at jeg ikke længere ville være slave af disse serier og bad ham hjælpe mig til at komme hjemmefra på den dag hvor serien blev vist.“
Denne kristne kvinde der endda afbrød telefonen for at undgå at blive forstyrret mens „hendes“ serie blev vist, fortsætter: „To dage senere blev jeg spurgt om jeg ville med til et bibelstudium netop på den dag og det tidspunkt hvor ’min’ serie blev vist. Jeg sagde med glæde ja tak. . . . Nu føler jeg mig nærmere knyttet til Jehova, og jeg har fået et mere fortroligt forhold til ham. Hvor er Jehova god at han tugter os gennem sit ord!“
Jehova har sagt: „Jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig.“ (Salme 32:8, Davids salmer) Han kender vort svigefulde hjerte og ønsker at beskytte os mod åndelig undergang. Hvor vil det være gavnligt for os at følge sådanne forstandige råd!