Stræben efter lighed

INGEN bryder sig om at føle sig underlegen. Man hører ofte udtalelsen: „Jeg er lige så god som enhver anden.“ Og er det ikke sandt at en overlegen mine hos andre føles ubehagelig? Det virker beroligende at føle sig på lige fod med sine medmennesker. Men det er lettere at tale om lighed end det er at opnå det, hvilket mange har erfaret. Betragt blot følgende eksempel:

I 1776 gjorde de engelske kolonier i Nordamerika deres krav om selvstyre gældende. Deres berømte uafhængighedserklæring har et afsnit om ’sandheder der er selvindlysende’. En af disse sandheder er at „alle mennesker er skabt lige“. I erklæringen står der endvidere at alle indbyggere har ret til „liv, frihed, og stræben efter lykke“.

På det tidspunkt hvor de 13 kolonier brød med Storbritannien, havde de en befolkning der talte omkring tre millioner. Heraf var mere end en halv million slaver. Det tog næsten hundrede år at afskaffe slaveriet i De forenede Stater. Thomas Jefferson, en af hovedmændene bag erklæringen, forblev slaveejer hele sit liv. Hensigten med denne erklæring var ædel, men det tog sin tid at få realiseret blot nogle af disse fundamentale ligheder.

Rundt omkring i verden er der stadig mange der mangler en hel del frihed eller lider under diskrimination. Det er der mange der har indset. De bruger derfor hele deres liv på at forsøge at fjerne alle mulige former for uretfærdigheder og uligheder. I en tryksag om frihed der for nylig er udgivet af De forenede Nationer, bliver der adskillige gange henvist til dette spørgsmål og det behov der er for lighed. Åbenbart er det fortsat svært at nå dette mål. Hvorfor?

Problemet er at lighed har mange facetter og at det ikke er noget let begreb at definere. Folk ser forskelligt på lighed, alt efter deres omstændigheder. I hvor stor udstrækning kan man derfor sige at mennesker er lige? Hvad kan man med rimelighed forvente, nu og i fremtiden, med hensyn til at opnå lighed mennesker imellem?

Lighed — hvor langt er man nået?

En rig og en fattig bliver måske født i den samme by på den samme dag, men de privilegier der følger med at være født i en rig familie vil sandsynligvis begunstige den ene, lige så vel som fattigdommen vil berøre den anden. Dette er blot ét aspekt der viser hvorfor man ikke kan sige at alle i dag bliver født lige.

Meget afhænger af i hvilket samfund man lever, og i hvor høj grad dette samfund gennem årene har udviklet lighedsbegrebet. Encyclopædia Britannica sammenfatter det meget godt:

„Alle samfund må nødvendigvis tilrettelægge fordelingen af rigdom, magt og andre værdier. Hvad angår denne fordeling findes der alle grader af lighed og ulighed blandt grupper og enkeltpersoner.“

I ethvert samfund har det enkelte menneske noget at yde som kun han kan. Nogle steder søger man derfor at udnytte alles anlæg og evner og at fordele værdier og produktionsmidler ligeligt. Heraf fremkommer den kommunistiske sentens: „Lad hver enkelt yde efter evne og nyde efter behov,“ eller også: „Lad hver enkelt yde efter evne og nyde i forhold til sit arbejde.“ Men selv om sådanne ideer måske umiddelbart virker tiltalende, er der dog vedvarende uligheder under enhver menneskelig regeringsform.

Sagen er at visse politiske systemer, i stedet for at fremme det der fører til lighed, snarere har søgt at slå mønt af formodede racemæssige uligheder. Tænk blot på nazisternes kongstanke om at blive et „herrefolk“. At der skulle eksistere en naturlig herreklasse blandt racerne er dog for længst blevet forkastet. Bortset fra de åbenlyse fysiske forskelle og særpræg „er det vanskeligt at fastslå egentlige racemæssige forskelle i adfærd og intelligens,“ lyder endnu et citat fra Encyclopædia Britannica. En sådan racemæssig lighed er noget grundlæggende.

Uddannelse og evner

Er der let adgang til uddannelse kan det spille en betydelig rolle for ligheden, skønt dette ikke altid vil være tilfældet. I mange lande må selv den mest grundlæggende skoleundervisning betales med surt tjente penge.

I et land på den sydlige halvkugle er der for eksempel kun 20 procent af befolkningen der kan læse og skrive. Det er ikke usædvanligt at det kun er de to ældste børn i en familie der har gået i skole, mens de øvrige børn overhovedet ikke har nogen form for uddannelse, simpelt hen fordi familiens økonomi ikke tillader det. Andre udviklingslande står over for lignende problemer.

En sådan situation virker fremmende på uligheden. Muligheden for fremgang i et moderne samfund er nemlig ofte afhængig af uddannelse. Desuden bliver de der er udgået fra bestemte universiteter ofte foretrukket fremfor andre, på grund af den prestige der knytter sig til visse læreanstalter. Så uddannelse er under ingen omstændighed det endegyldige svar på nutidens lighedsproblem.

Grundlæggende rettigheder

Genetiske faktorer er nok bestemmende for at mennesker aldrig vil blive identiske på ethvert område; men er det ikke sandt at der burde herske lighed hvad visse fundamentale rettigheder angår? Ville menneskeheden ikke være bedre stillet hvis der kunne gøres fremskridt på følgende områder:

RACEMÆSSIG LIGHED: Hvordan kan man nogen sinde få bugt med det at én race eller klasse ofte ser ned på en anden? Krænkelser bliver husket og er årsag til mange problemer. Hvad kan der gøres for at sikre at alle bliver behandlet lige og med den værdighed der rettelig tilkommer dem?

FØDEVARER: Hvordan reagerer du når du ser billeder af sultende børn og læser om at der hvert år er millioner der dør på grund af underernæring eller de deraf følgende sygdomme? Det er almindeligt anerkendt at der kunne være føde nok til alle. Hvorfor foretages der så ikke en mere ligelig fordeling, hvorved sådanne lidelser kunne lindres?

ARBEJDE: Arbejdsløshed kan medføre hjertesorg og frustration — ja, endog selvmord. Var det ikke muligt for alle at blive erhvervsmæssigt beskæftiget? Burde alle ikke have lige muligheder for at få arbejde?

UDDANNELSE: Burde alle desuden ikke have adgang til i det mindste en grundlæggende uddannelse, således at analfabetismen kunne afskaffes? I stedet for at gå i retning af at øge klasseskellet (’de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere’), kunne uddannelse så ikke hjælpe til at forbedre enhvers vilkår? Dette ville især være tilfældet hvis uddannelsen omfattede mere end blot den faglige side af sagen, hvis den for eksempel også omfattede moral og principper der ville forbedre forholdet mennesker imellem.

Vi kan sikkert blive enige om at mennesket har lang vej endnu i sin stræben efter lighed!