Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w87 1/5 s. 3
  • Stammer alle profetier fra Gud?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Stammer alle profetier fra Gud?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad kendetegner profetier?
  • Hvad er profetiernes formål?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Spiller det nogen rolle hvordan man tilbeder Gud?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Så mange religioner!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
  • Profeti
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
w87 1/5 s. 3

Stammer alle profetier fra Gud?

„GUD . . . må opfattes som værende for stor og for universel til at begrænse sig til blot én religion, én vej, eller, for den sags skyld, til blot ét folk.“ Sådan har en filosof skrevet i det nigerianske dagblad The Guardian. Han hævder at de traditionelle afrikanske religioner er åbenbaret af Gud med særligt henblik på afrikanske forhold, og han mener at andre store religioner også fra første færd er blevet tillempet lokale forhold.

I Afrika betragtes kristendommen som en europæisk religion, hvorimod de traditionelle sandsigere anses for at være de virkelige formidlere af profetier. I et brev til den nigerianske avis Daily Times stod der: „Den almægtige Gud giver sig til kende på forskellige tidspunkter over for forskellige folk . . . Verdens vismænd taler lavmælt om at det Højeste Væsen for tiden giver sig til kende i Afrika.“ Nogle håber endog at der vil fremstå en afrikansk profet i lighed med Jesus, eller, som andre mener, med Muhamed.

Disse synspunkter giver anledning til yderligere spørgsmål: Stammer alle profetier fra Gud? Er det ham der har åbenbaret de forskellige trosopfattelser som splitter verden? Stiller han forskellige krav til sine tilbedere alt efter deres race? Eller findes der sande og falske profeter og sand og falsk religion? Hvad kendetegner sande profetier, og hvad er deres formål?

Hvad kendetegner profetier?

Gyldendals Opslagsbog definerer profeti som „forudsigelse, forkyndelse af guddommeligt budskab“. Ordbog over det danske Sprog har blandt andet definitionen: „Indholdet af en profets forkyndelse (navnlig naar dette angaar begivenheder i fremtiden).“ Dette giver rum for at profetier kan have forskellig oprindelse.

Til forsvar for afrikansk „folkereligion“ fremhæver universitetsprofessor i teologi E. Bolaji Idowu „Afrikas mangesidede gudsbegreb“. I sin bog African Traditional Religion oplyser han at gudsbegrebets „fremstilling og betoning almindeligvis er hentet fra samfundsstrukturen og samfundsklimaet“. Som eksempel anfører han at „mens Gud i det meste af Afrika opfattes som et hankønsvæsen, findes der steder [særlig i matriarkalske samfund] hvor han opfattes som et hunkønsvæsen“. Kan sådanne lokalt bestemte og indbyrdes modstridende anskuelser være inspireret af Gud? Professor Idowu indrømmer at „der intet er til hinder for at . . . enhver . . . race i Afrika kan udvikle sit eget gudsbegreb“. Dette tyder på at det er menneskers forestillinger og iagttagelser frem for åbenbaringer fra Gud der ligger til grund for disse trosopfattelser. — Jævnfør Romerbrevet 1:19-23.

„Folkereligionens“ sandsigere og orakler åbenbarer hverken den sande Guds personlighed eller hans vilje og hensigt. De knytter sig til de mange forskellige lokale „guder“ og deres krav angående tabuer og ritualer. Deres forudsigelser bygger på magi og spådomskunst. Sådanne profetier er derfor ikke inspirerede tilkendegivelser af Guds vilje. De stammer ikke fra den almægtige Gud, kilden til sande profetier. — 2 Peter 1:20, 21; 5 Mosebog 13:1-5; 18:20-22.

Hvem er da ophav til disse forudsigelser? Den næste artikel giver svaret på dette og de andre spørgsmål der er rejst i denne artikel.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del