Har religion en gavnlig virkning på vor moral?

SOM svar på dette spørgsmål vil nogle måske citere George Bernard Shaws ord: „Religionen besidder en vældig kraft — det er den eneste egentlige drivkraft i verden.“ Den engelske skribent John Ruskin, der levede i det 19. århundrede, præsenterer os for et noget anderledes synspunkt. Han skrev satirisk: „Det mest fordærvede ved en forbryder er altid hans religion.“ Hvilken af disse udtalelser mener du kommer sandheden nærmest?

Som bevis på at religion har en positiv virkning på den enkeltes moral, vil nogle måske fremhæve eksempler på personer der helt har ændret sig efter at de ’har viet deres liv til Jesus’, sådan som man for eksempel sagde om visse af de implicerede i Watergate-skandalen. Andre vil måske henvise til dem der siger at deres religion har reddet dem fra et liv som prostituerede eller alkoholikere. Og i ikkekristne lande har man uddelt millioner af bibler til folk, hvilket utvivlsomt har hjulpet mange til at forbedre deres liv i moralsk henseende. Ja, meget synes at tale for at religion har øvet en gavnlig moralsk indflydelse.

Den negative side

Som eksempel på det modsatte kunne man blandt andet fremføre at den religion Hitler bekendte sig til, ikke formåede at lægge en dæmper på ham. Mange oprigtige troende har undret sig over hvorfor en appel til pave Pius XII om at ekskommunikere Hitler aldrig blev besvaret. I avisen Catholic Telegraph-Register fra Cincinnati, Ohio, kunne man under overskriften „Opdraget som katolik men gør vold på troen, siger telegram til paven“, læse følgende: „En appel er blevet rettet til Pius XII om at ekskommunicere rigskansler Adolf Hitler.“ Hvis paven havde taget denne anmodning til følge ville krigens gang måske være blevet ændret og mange lidelser kunne være undgået. Desværre reagerede paven aldrig på anmodningen.

I visse katolske lande i Sydamerika er samliv uden for ægteskabet meget almindeligt. Og i Nordamerika har en højtstående katolsk gejstlig skrevet en ledende avisartikel med titlen: „Legalisér prostitution — det er den fromme løsning.“ (Philadelphia Daily News) Tænk også på de moralske forhold der hersker i mange protestantiske lande, hvor konebytteri og seksuelle forhold blandt ugifte er almindeligt forekommende. En af grundene til dette antydes i denne avisoverskrift: „Præster tavse om samliv før ægteskab.“ I den følgende artikel hed det: „De amerikanske præster har forholdt sig syndigt tavse med hensyn til at prædike om samliv før ægteskabet . . . De er bange for at de vil miste nogle af deres sognebørn.“ (Telegraph, North Platte, Nebraska) I betragtning heraf kan man i høj grad sætte spørgsmålstegn ved om alle former for religion har en positiv virkning på moralen.

I kristenheden kommer religionens mangel på moralsk indflydelse især til udtryk i krigstid. Overvej engang følgende erklæringer. I 1934 skrev Walter W. Van Kirk, som dengang var leder af en afdeling af Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika: „Prædikanter og lægfolk har højtideligt taget afstand fra krig. . . . Når kirkerne har iværksat dette korstog for fred er det ud fra den overbevisning at krig er i direkte modstrid med Jesu lære og gerning.“ (Religion Renounces War) Bogen citerer adskillige kirker og præster, hvorefter den konkluderer: „Stort set alle kirker har klart givet udtryk for at de ikke længere kan regnes som allierede når det drejer sig om at myrde og lemlæste mennesker. Disse prædikanter . . . vasker deres hænder rene for deres medmenneskers blod, de bryder samarbejdet med kejseren.“

Desværre viste det sig at disse optimistiske udtalelser ikke blev efterlevet. Da den anden verdenskrig brød ud tog ikke en eneste af kristenhedens religioner afstand fra krigen. Gjorde kirken det i dit land?

De moralske skranker falder

Alene denne korte belysning af spørgsmålet har gjort det klart at de store religioner i alt for mange tilfælde ikke har haft en positiv virkning på moralen. Bladet Look erklærer: „Kirkerne . . . har undladt at holde moralens fane højt, og eftersom de bærer det største ansvar, har de også gjort sig skyldige i de værste undladelsessynder.“ Avisen The Courier-Mail fra Brisbane, Australien, har skrevet følgende om det at kristenheden har undladt at dæmme op for kønslig umoralitet: „Når det kommer dertil at biskopper og kanniker . . . skriver at seksuelle forhold uden for ægteskabet kan opfattes som en godgørenhed der ’forkynder Guds ære’, . . . at utugt i sig selv ikke er urigtigt og at hor ikke nødvendigvis er forkasteligt, så vil den jævne mand og kvinde, og i særdeleshed de opvoksende unge mænd og kvinder, være i tvivl om hvad der er ret og uret. Hele denne propaganda for ’den ny moral’ har haft til følge at moralens skranker er faldet.“

Nej, i det store og hele har verdens religioner ikke en positiv virkning på vor moral. Tværtimod bærer de et stort ansvar for den sørgelige moralske forfatning som mennesker i dag befinder sig i. Men eftersom religion, ifølge en definition, skulle bestå i „tjeneste for og tilbedelse af Gud eller det overnaturlige“ (Webster), burde religionen da ikke øve en positiv indflydelse overalt? Hvad er det der mangler? Hvordan kan din religion blive en positiv faktor for dig?

[Kildeangivelse på side 2]

Fotos side 10 og 31: Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.