Nyheder på nært hold

Selvisk motiv

Kort efter sin magtovertagelse i 1933 indgik den nazistiske fører Adolf Hitler et konkordat med den katolske kirke. Konkordatet gav Hitler vetoret ved udnævnelse af tyske biskopper, til gengæld for at kirken fik visse privilegier. Hvem havde nu størst fordel af konkordatet? Det svarer et nyt fransk katolsk leksikon direkte på:

„Pave Pius XI . . . regnede det for yderst vigtigt at beskytte den tyske kirke ved hjælp af et konkordat. Forhandlingerne foregik mellem april og juli 1933. Formelt begunstigede konkordatet den katolske kirke, men faktisk var det til vinding for Hitler, da det anerkendte hans regime. Eftersom Hitler desuden uafbrudt krænkede konkordatet, blev paven beskyldt for at have gjort en dårlig handel der sløvede katolikkernes samvittighed og gjorde biskopperne magtesløse.“

I dag kritiseres den katolske kirke åbenlyst, især i Frankrig og Tyskland, for præsteskabets kompromiser med naziregimet. Sådanne vanskeligheder opstår når kirkeledere undlader at følge Jesu Kristi ord og eksempel. Han sagde om sine sande disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:16) Sandt nok har kirkelederne med deres kompromiser indyndet sig hos de politiske magthavere, men hvad har det betydet for deres forhold til Gud? Jesu discipel Jakob advarede i et brev til medkristne: „Venskabet med verden er fjendskab med Gud.“ — Jakob 4:4.

Lotteriets tabere

Chancen for at vinde i det canadiske statslotteri er som én til 14 millioner, og alligevel spiller millioner af mennesker regelmæssigt, oplyser den canadiske avis The Globe and Mail. Undersøgelser viser at folk udelukkende er motiveret af håbet om at vinde den store gevinst, et motiv der ofte næres af annoncer der retter opmærksomheden „mod gevinsten og mod det man går glip af ved ikke at købe lodsedler“. Formålet med lotteri er at skabe indtjening og gøre nogle få til vindere, og lotteriarrangørerne annoncerer derfor dagligt i „håbet om at lokke folk til at spille vanemæssigt“.

Virker reklamerne? Afgjort! I en artikel i tidsskriftet American Health om den øgede spillelidenskab blandt teenagere peger dr. Durand Jacobs på at lotterier ofte er et springbræt til egentligt spil, „fordi de er billige at spille i, lettilgængelige og opreklameres som noget harmløst“. Han tilføjer: „Lotteriet er som rottefængeren fra Hameln; det fører unge mennesker ud i andre alvorlige former for hasardspil.“ En canadisk autoritet vedrørende vanemæssig spillelidenskab siger: „Enhver der prøver at bilde én ind at lotterier ikke er spil, må enten agere dum eller være dum. . . . Vi bruger hundredmillioner af dollars på lotterier i håb om at vinde et eller andet. Det er hasardspil.“

Lotterier fremmer kærligheden til penge. Dr. Marvin Steinberg, der er formand for staten Connecticuts Råd til Bekæmpelse af Vanemæssig Spillelidenskab, har bemærket hvordan spillegale teenagere har brugt deres frokostpenge, har stjålet penge eller begået butikstyveri for at finansiere deres mani. Apostelen Paulus har ret: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed . . . har [nogle] stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.