Kriminalitet i en kaotisk verden
DET er ikke noget nyt at der findes kriminalitet. Det første mord fandt sted for tusinder af år siden, dengang Kain slog sin broder Abel ihjel. I De Hebraiske Skrifter omtales både voldtægt og homoseksualitet. (1 Mosebog 3:8; 19:4, 5; 34:1-4) I det første århundrede efter vor tidsregning var der folk der blev overfaldet; det viser lignelsen om den barmhjertige samaritaner. (Lukas 10:29-37) Men kriminaliteten har ændret karakter siden da.
Indbyggerne i mange af verdens storbyer som New York, London, Calcutta, Bogotá og andre, føler at kriminaliteten i dag er farligere og mere udbredt. En artikel i India Today med overskriften „Anarkiets kult“, siger: „Forherligelsen af volden, frækheden og lovløsheden er en foruroligende tendens der truer med at undergrave den fintmærkende moral og det sociale net som holder sammen på samfundet.“ I sin bekæmpelse af kriminaliteten fristes politiet indimellem til at overskride sine beføjelser og selv ty til kriminelle metoder. I ovennævnte artikel fra Indien siges der: „Der høres fortsat om dødsfald blandt folk i politiets varetægtsfængsler.“ Det samme er tilfældet i andre lande.
Risikoen for at blive offer for kriminalitet bliver større og større. I en rapport fra De Forenede Stater siges der at „hver fjerde amerikanske husstand i 1988 blev udsat for tyveri eller voldskriminalitet“. Og voldsforbryderne bliver yngre og yngre. Det latinamerikanske tidsskrift Visión oplyser at „ni ud af ti sicarios [lejemordere] er mindreårige. [De er] ’børn’ i biologisk forstand og er under den kriminelle lavalder.“ Overalt i verden er billedet det samme.
I næsten 2000 år har Bibelen forudsagt: „Men dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, . . . illoyale, uden naturlig hengivenhed, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste . . . onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild.“ — 2 Timoteus 3:1-4, 13.
Alt tyder på at vi siden 1914 har levet i disse kritiske sidste dage. Vi har været vidne til to verdenskrige og andre store konflikter, og verden er på mange måder blevet kaotisk og umulig at regere. Kriminaliteten florerer. I mange byområder har forbryderne overtaget magten på de lovlydige borgeres bekostning. Som en kendt amerikansk senator har sagt: „I dag er der meget at være bekymret for, også meget som vi ikke tidligere frygtede. Nu og da gribes vi i den grad af frygt at vi bliver fanger af den, mens de der burde være spærret inde går fri.“
Som følge heraf træffer folk i dag forholdsregler som var overflødige for 20-30 år siden. Døre forsynes med dobbelte eller tredobbelte låse og armeres med stål. For ikke at blive slået sørger folk i mange lande for at have penge nok i deres pung til at stille en røver tilfreds. Mange gader er som blæst efter mørkets frembrud; kun tankeløse og dumdristige personer eller folk der er tvunget til det, færdes dér, og de er et let bytte for storbyjunglens ’rovdyr’.
Hvordan undgår man at blive offer for kriminalitet i en sådan kaotisk verden? Hvordan kan man leve med denne trussel?