Hvorfor lovløsheden florerer

På Filippinerne steg lovløsheden i 1965 med 51 procent!

Om kriminaliteten i England siger bogen Crime in Our Time af Josephine Bell: „Kriminalitetens stigende omfang i England siden afslutningen af den anden verdenskrig er både skræmmende og uforklarlig.“

Med hensyn til Sovjetunionen bemærker bladet Newsweek for 23. december 1968: „Sovjetregeringen, der normalt prøver at begrave sine fejl under bjerge af statistikker, gør lige det modsatte når det gælder kriminaliteten; den offentliggør sjældent kriminalitetsstatistikker. Men alt tyder på at lovløsheden er stigende i Rusland, ligesom i alle andre industrilande.“

Kriminaliteten er i virkeligheden meget højere end de officielle tal viser, for mange forbrydelser kommer aldrig til politiets kendskab. Det har vist sig at kriminaliteten i mange storbyers slumkvarterer kan være op til ti gange højere end det politiet opgiver. Bladet Time berettede den 14. februar 1969: „Kun cirka halvdelen af de voldtægtsforbrydelser, røverier, alvorlige overfald, indbrud og større tyverier der begås i U.S.A. hvert år, bliver noteret i politiets rapportbog.“

Det ser altså ud til at lovløsheden florerer langt mere end man almindeligvis tror. Hvorfor? Skyldes det virkelig fattigdom, dårlige boligforhold og manglende uddannelse? Eller er der grunde som tæller mere?

For milde

Mange mener at domstolene har været for milde over for lovovertræderne, og at dette har fremmet lovløsheden. Chicago-sagføreren Edward V. Hanrahan udtalte i 1968: „Mange domme er alt for milde. De giver ikke den anklagede en lærestreg og er ikke nogen advarsel for resten af samfundet.“

Politichefen i Cleveland har givet udtryk for noget nær det samme: „Domstolenes seneste afgørelser fremmer kriminaliteten og modvirker i høj grad politiets indsats.“ Og dommer Tim C. Murphy fra Washington, D.C., har sagt: „Der hersker den indstilling at man må have sagerne igennem. Der rejses færre sigtelser dag for dag.“

Med hensyn til kriminaliteten i England har Lord Shawcross, der var Englands rigsadvokat fra 1945 til 1951, bemærket: „Kriminaliteten vokser stærkt. Siden krigen har vi hvert år set en omfattende stigning i antallet af alvorlige forbrydelser. . . . Sandheden er, tror jeg, at loven er blevet håbløst urealistisk i sin indstilling til dette at forebygge og afsløre kriminalitet. . . . Vore love begunstiger forbryderne alt for meget.“

Straffes ikke

Det forhold at de fleste forbrydelser ikke opklares og de skyldige ikke straffes, er en anden grund til at lovløsheden florerer. Det anslås at mindre end 21 procent af de lovovertrædelser der meldes til politiet, opklares og resulterer i en arrestation, og at kun 6 procent ender med en domsafsigelse. Det er kun én domsafsigelse ud af sytten forbrydelser!

I en betænkning som blev afgivet i 1967 af en kommission vedrørende lovhåndhævelse og retspleje, nedsat af U.S.A.s præsident, blev det nævnt at „hvis offeret ikke kender den skyldige eller denne ikke arresteres på gerningsstedet, er chancerne for at man nogen sinde finder ham meget ringe“. Om dette samme forhold i Storbritannien bemærker Lord Shawcross: „Hvorfor betaler lovløshed sig? Fordi de fleste forbrydere ikke bliver fanget.“

Medmindre folk har en meget høj moral, er det da ikke sandsynligt at de vil gøre noget ulovligt når de ved at de temmelig sikkert ikke vil blive opdaget? Når folk skriver deres selvangivelse, for eksempel, er det da ikke sandsynligt at de undlader at opgive en del af deres indtægt hvis de mener at de kan slippe af sted med det?

Også når det gælder alvorligere lovovertrædelser vil den kriminelle føle sig mere dristig og slå til oftere hvis han tror at risikoen for at blive taget er lille. Jo længere han kan begå forbrydelser uden at blive afsløret, jo fastere bliver hans beslutning om at fortsætte på forbryderbanen. Andre som ser at der ikke sker ham noget, opmuntres til selv at begå forbrydelser.

Alt dette understreger en grundlæggende sandhed som for længe siden blev udtrykt i Bibelen: „Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen, får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.“ (Præd. 8:11) På grund af den nedarvede synd og ufuldkommenhed har menneskene en tilbøjelighed til at handle ondt lige fra fødselen. De behøver love der kan sætte begrænsninger for dem og gode moralnormer der kan lede dem så de gør det der er rigtigt.

Støttes af befolkningen

Selv om lovløsheden går ud over den almindelige befolkning, er denne med til at støtte lovløsheden ved at købe illegale varer og betale for ulovlige tjenesteydelser. Kunne prostitutionen for eksempel eksistere hvis ingen støttede den? Ville indbrudstyveri være noget stort problem hvis tyvene ikke kunne finde afsætning for de stjålne varer? Kunne den ulovlige handel med euforiserende stoffer fortsætte hvis ingen ville aftage stofferne?

Er det ikke også offentligheden der støtter den organiserede lovløsheds spilleverden? Det er en kendsgerning at overskuddet fra ulovligt spil i nogle lande korrumperer mange embedsmænd, finansierer et væld af lyssky foretagender og gør det muligt for gangstere at overtage lovlige virksomheder. Bogen The Challenge of Crime in a Free Society, som udgør betænkningen fra førnævnte kommission vedrørende lovhåndhævelse og retspleje, erklærer: „Alle politiembedsmænd er stort set enige om at hasardspil er den organiserede lovløsheds største indtægtskilde.“

Harper’s Magazine for april 1964 viser også at folk støtter forbryderne ved at spille ulovligt: „Der er noget i vejen med hele systemet, og vi har alle en del af skylden — alle lige ned til den enkelte borger der kommer med sine nickels, dimes [amerikanske mønter på henholdsvis 5 og 10 cents] og dollars til et ulovligt lotteri eller en bookmaker. Ved at gøre dette støtter han hæren af syndikatets soldater og håndlangere og er med til at fylde pengekisterne i den skjulte stat der kaldes Syndikatet, Cosa Nostra, Banden, eller hvilket navn man nu vil vælge.“

Selv om en familie måske tror at den ikke personligt bliver berørt af den organiserede lovløshed, bliver den det alligevel. Gangsterejede virksomheder kan bringe familiens sundhed i fare ved illegalt at sælge fordærvede fødemidler og skadelige medikamenter. Familien skal måske også betale mere i skat fordi det er nødvendigt at opretholde en stor politistyrke for at bekæmpe lovløsheden, eller fordi korrupte embedsmænd ødsler med skatteborgernes penge til offentlige arbejder som overdrages til gangsterejede firmaer.

Hvad der mangler

Hvordan kan det være at befolkningen fremmer det klima som avler lovløshed og korruption? En grundlæggende årsag er at alt for mange mennesker mangler respekt for de høje moralnormer der findes i Guds ord, Bibelen. Selv om folk siger at de er kristne, beviser de ved deres handlinger at de er påvirket af den materialistiske ateisme. De sætter personlige, selviske interesser før lydighed mod guddommelige love.

Et af medlemmerne af kommissionen vedrørende lovhåndhævelse og retspleje har udtalt: „Skønt kommissionens undersøgelser har været grundige og skønt dens værdifulde forslag er omfattende, forekommer det mig at betænkningen mangler noget idet den ikke omtaler gudløshed som en grundlæggende årsag til lovløsheden.“

Og med hensyn til England siger bogen Crime in Our Time: „Et afgørende træk ved livet her i landet i dag er at man har sænket moralnormerne. . . . antallet af fast troende og praktiserende kristne må være meget lavt nu i forhold til hele befolkningen.“

Når Bibelens moralnormer tilsidesættes, hvad er der da tilbage som kan lægge en dæmper på menneskets nedarvede onde tilbøjeligheder? Når der ingen begrænsninger er og når folk gør det der er rigtigt i deres egne øjne, er det da så mærkeligt at lovløsheden stiger med rivende hast? Desuden er det vores generation som Satan Djævelen udøser stor vrede over fordi han ved hans tid er kort, sådan som Bibelen siger. „Ve jorden og havet!“ lyder Bibelens ord. (Åb. 12:7-12) Er det da så mærkeligt at vi oplever optøjer og voksende lovløshed? Er det så mærkeligt at man ikke trygt kan færdes på ret mange gader efter mørkets frembrud?

Lovløsheden vil først forsvinde når Djævelen sættes ud af spillet og når alle mennesker lever efter Bibelens moralnormer og guddommelige love. En sådan verdensomfattende ændring af forholdene er kun mulig hvis Gud gennemfører den. Hans eget løfte forsikrer os om at han vil gøre det: „Thi ugerningsmænd skal ryddes ud . . . En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:9-11.