Benægter du syndige tilbøjeligheder?

„JEG finder altså denne lov i mit tilfælde: når jeg gerne vil gøre det rette, ligger det onde mig nær. Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer.“ — Romerne 7:21-23.

Det krævede ydmyghed af apostelen Paulus at indrømme dette. Men det hjalp ham også til at undgå at blive overvundet af sine syndige tilbøjeligheder.

Det samme gælder sande kristne i dag. Da vi kom til nøjagtig kundskab om sandheden i Bibelen, foretog vi de nødvendige forandringer i vort liv og rettede os ind efter Jehovas normer. Men vi har stadig syndige tilbøjeligheder, „for menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af“. (1 Mosebog 8:21) Indrømmer vi det ærligt over for os selv når vi presses af visse tendenser til at synde? Eller benægter vi dem og mener at det kun er et problem som andre må kæmpe med?

Et sådant selvbedrag kan være katastrofalt. En illustration hentet fra Bibelens tid kan hjælpe os til at indse behovet for at erkende vore syndige tendenser og holde dem i ave.

Hvorfor det er farligt at benægte dem

På Bibelens tid var mange byer beskyttede af mure. Portene — der ofte var lavet af træ — var en relativ sårbar del af en bys indermur. Derfor blev de forsvaret ihærdigt. Indbyggerne opførte kun det antal porte der var nødvendigt for at klare trafikken i fredstid. Træportene blev ofte beklædt med metal som værn mod ild. Murene blev udstyret med tårne så vægterne kunne se eventuelle fjender på lang afstand.

Forestil dig nu hvad der ville ske hvis indbyggerne i en by nægtede at erkende at byens porte var sårbare og derfor ikke beskyttede dem tilstrækkeligt. Fjendtlige soldater ville have let adgang til byen, og den ville blive indtaget.

Sådan forholder det sig også med os. Jehova kender vore svage punkter. „Der er ingen skabning som er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ (Hebræerne 4:13) Satan kan også have iagttaget vore syndige tilbøjeligheder. Måske er vi tilbøjelige til at fordreje sandheden, eller vi er måske stolte, har et iltert temperament, viser interesse for kønslig umoralitet, materialisme eller noget helt andet. Hvis vi benægter at vi har syndige tilbøjeligheder bliver vi endnu mere sårbare over for de angreb Satan retter mod vores tro. (1 Peter 5:8) Vi kan blive overvundet hvis forkerte ønsker ikke blot forbliver tendenser men giver sig udslag i synd. (Jakob 1:14, 15) Vi må ligesom Paulus ærligt erkende det hvis vi har nogle ’træporte’.

Befæst dig!

Det ville være tåbeligt at erkende sine forkerte tilbøjeligheder uden at gøre noget ved dem. Det kunne sammenlignes med at en mand så sig i et spejl og bemærkede at noget burde rettes, men så blot gik bort uden at gøre noget ved det. (Jakob 1:23-25) Ja, vi må gøre noget for at beskytte os mod at blive overvundet af syndige tendenser. Hvordan bærer vi os ad?

På Bibelens tid var de mindre byer, ’småbyerne’, ofte uden mure. (4 Mosebog 21:25, 32; Dommerne 1:27; 1 Krønikebog 18:1; Jeremias 49:2) Hvis indbyggerne i disse byer blev angrebet, kunne de flygte til en muromkranset by. Befæstede byer tjente således som et tilflugtssted for folk i det omkringliggende område.

Bibelen beskriver Jehova Gud som et tårn, et tilflugtssted, en mur hvor vi kan søge beskyttelse. (Ordsprogene 18:10; Zakarias 2:4, 5) Jehova er den der først og fremmest beskytter sine tjenere. Det er nødvendigt at man uophørligt beder til ham. (1 Thessaloniker 5:17) En anden hjælp er Bibelen. Ved hjælp af Guds ord kan vi foretage et særligt studium med henblik på de områder hvor vi er svage. Vi kan også læse bibelske artikler der specifikt omhandler vore ’træporte’.

Ligesom en vægter i et tårn kan vi så at sige se fjenden på lang afstand og tage vore forholdsregler. Hvordan? Ved at undgå situationer hvor vi kan blive udsat for fristelse eller pres. For eksempel vil den der arbejder på at begrænse sit alkoholforbrug gøre klogt i at undgå steder hvor der er let adgang til disse drikkevarer eller hvor man ligefrem opfordrer folk til at drikke.

Alt dette kræver en indsats fra vores side. Hvis apostelen Paulus måtte ’banke løs på sit legeme’ for at undgå at give efter for ufuldkomne tilbøjeligheder, må vi så ikke gøre det samme? Når vi bevidst arbejder på at bekæmpe vore syndige tilbøjeligheder vil vi følge apostelen Peters opfordring: „Gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ — 1 Korinther 9:27; 2 Peter 3:14.

Erkend behovet og gør en indsats

Bliv ikke nedslået hvis du trods dine anstrengelser erfarer at dine ufuldkommenheder ikke forsvinder. Så længe vi er ufuldkomne vil vi ligesom Paulus altid have nogle forkerte tilbøjeligheder. Men det er nødvendigt at vi gør en indsats for at holde dem i ave så de ikke får os til at synde.

Det er imidlertid nødvendigt at forstå forskellen på at acceptere sine ufuldkommenheder og at tolerere dem. Dette kan illustreres med en mand der har dårligt hjerte. Han bør erkende sin tilstand og forsøge at holde sit hjerte i så god form som muligt. Han ræsonnerer ikke som så, at eftersom hans hjerte er svagt kan han lige så godt kaste alle bånd af sig og leve som han har lyst.

Vor styrke ligger altså ikke i at vi er blinde for vore syndige tilbøjeligheder men i at vi erkender dem og handler i overensstemmelse hermed. Vær derfor ikke bange for at indrømme over for dig selv og Jehova hvad der kan friste og presse dig. Du skal ikke føle dig mindre værd af den grund og tro at Jehovas kærlighed til dig kølnes. Hvis du kommer nær til Gud med et oprigtigt ønske om at opnå hans godkendelse, vil han komme nær til dig. — Jakob 4:8.

[Illustration på side 31]

På denne model af Megiddo kan man se de befæstede porte og beskyttende mure der omgav byer i fortiden

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History)