Forfejl ikke hensigten med vor gudgivne frihed
„Hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ — 2 KORINTHER 3:17
1. Hvorfor kan Esajas 65:13, 14 anvendes om Jehovas vidner?
JEHOVA er frihedens Gud. Vor gudgivne frihed er en stor velsignelse. Følgende ord af den suveræne Herre Jehova passer derfor på hans indviede tjenere: „Se! Mine tjenere skal spise, men I skal sulte. Se! Mine tjenere skal drikke, men I skal tørste. Se! Mine tjenere skal fryde sig, men I skal beskæmmes. Se! Mine tjenere skal råbe af glæde af et veltilpas hjerte, men I skal skrige af hjerteve og hyle af sønderbrudt ånd.“ — Esajas 65:13, 14.
2. Hvorfor erfarer Jehovas folk åndelig vækst?
2 Guds folk erfarer denne åndelige velstand fordi de er ledet af hans ånd eller virksomme kraft. Apostelen Paulus sagde: „Jehova er Ånden; og hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ (2 Korinther 3:17) Hvad er formålet med denne gudgivne frihed? Og hvordan kan vi udnytte den fuldt ud?
Den frihed Gud ejer
3. Hvilken frihed ejer Gud, og hvorfor?
3 Jehova er den eneste der ejer ubegrænset og absolut frihed. Ingen af hans skabninger kan begrænse hans frihed eftersom han er Gud den Almægtige og universets Suveræn. Som den trofaste mand Job udtrykte det: „Hvem kan sætte sig til modværge mod ham? Hvem siger til ham: ’Hvad gør du?’“ (Job 9:12) Babylons kong Nebukadnezar blev også tvunget til at erkende at ’ingen kan holde Guds hånd tilbage og sige til ham: „Hvad gør du?“’ — Daniel 4:35.
4. Hvorfor holder Jehova sin frihed inden for visse grænser?
4 Jehovas egne retfærdige principper bevirker imidlertid at han holder denne absolutte frihed inden for visse grænser. Det fremgår af det spørgsmål Abraham stillede da han var bekymret for indbyggerne i Sodoma: „Den der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?“ Guds svar viser at han erkender sit ansvar for at øve ret. Han ville ikke have udslettet Sodoma hvis der havde været nogle retfærdige indbyggere tilbage i den. (1 Mosebog 18:22-33) På grund af sin kærlighed og visdom sætter Gud også nogle grænser for sig selv i den forstand at han er sen til vrede. Han viser selvbeherskelse. — Esajas 42:14.
Grænser for den menneskelige frihed
5. Hvilke faktorer sætter grænser for menneskers frihed?
5 Jehova Gud er den eneste der besidder absolut frihed. Alle andre handler og bevæger sig inden for de grænser der sættes af deres evner, deres levested, og faktorer som den begrænsede levetid de i øjeblikket har. Menneskene blev oprindelig skabt med en fuldkommen frihed som de kunne bruge inden for de grænser Jehova havde sat for dem. Ja, det ligger i selve tingenes natur at menneskenes frihed måtte være relativ, det vil sige begrænset, og ikke absolut.
6. Hvordan berøres vor frihed af at vi skal stå Gud til regnskab?
6 For det første er menneskenes frihed begrænset fordi de blev skabt til at tjene Guds hensigt. Jehova er ’værdig til at modtage herligheden og æren og magten, for han har skabt alle ting, og på grund af hans vilje var de til og blev de skabt’. (Åbenbaringen 4:11) Menneskene skal altså stå deres Skaber til regnskab, og han har med rette fastlagt nogle love som menneskene skal adlyde. I det gamle Israel under Moseloven krævede Gud dødsstraf over dem der spottede hans navn eller brød sabbatten. (2 Mosebog 20:7; 31:14, 15; 3 Mosebog 24:13-16; 4 Mosebog 15:32-36) Skønt vi som kristne ikke er underlagt Moseloven begrænses vor frihed tydeligvis af at vi til hver en tid skal stå til ansvar over for Skaberen, Jehova Gud, der er vor Dommer, Lovgiver og Konge. — Esajas 33:22; Romerne 14:12.
7, 8. (a) Hvordan sætter de fysiske love grænser for menneskets frihed? (b) Hvilke andre af Guds love begrænser vor frihed som mennesker?
7 For det andet er menneskets frihed begrænset af Guds fysiske love. Man kan for eksempel ikke springe ud fra en skyskraber uden at blive slået ihjel. Det er indlysende at Guds fysiske love begrænser vor frihed.
8 For det tredje begrænses menneskets frihed af Guds morallove. De fleste har sikkert måttet sande rigtigheden af apostelen Paulus’ ord i Galaterbrevet 6:7, 8: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød, men den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden.“ Det kan ikke bestrides at Jehova Guds morallove også begrænser vor frihed, men for at opnå livet må man adlyde dem.
9. Hvorfor sætter det grænser for vor frihed at vi er en del af menneskesamfundet?
9 For det fjerde sætter dét at vi er en del af menneskesamfundet, grænser for vor frihed. Omfanget af denne frihed må ikke gribe uretmæssigt ind i andres frihed. Kristne må underlægge sig „de højere myndigheder“ og adlyde dem så længe de ikke kræver at vi overtræder Guds love. (Romerne 13:1; Apostelgerninger 5:29) Vi skal for eksempel adlyde skattelovene, færdselslovene og så videre. At vi skal adlyde „kejserens“ love er endnu et vidnesbyrd om at vor gudgivne frihed er relativ og ikke absolut. — Markus 12:17; Romerne 13:7.
Hvorfor en relativ frihed?
10, 11. Hvorfor gav Jehova menneskene relativ frihed?
10 Hvorfor gav Gud menneskene denne relative frihed? Blandt andet fordi Skaberen derved kunne have fornuftbegavede skabninger på jorden som ville prise og ære ham i ord og gerning. Det kan menneskene gøre, men det kan dyrene ikke. Dyrene kender intet til moral, men ledes af instinkter. Man kan lære en hund at den ikke må tage en bestemt ting, men man kan ikke lære den hvorfor det er forkert at stjæle. Et dyr hvis handlinger så at sige er programmerede, kan ikke træffe beslutninger der ærer og priser Jehova Gud sådan som moralsk frit stillede mennesker kan — ved for eksempel at vælge at tjene Skaberen fordi de elsker ham og værdsætter det han har gjort.
11 Gud gav også menneskene relativ frihed af hensyn til deres egen velfærd og lykke. Menneskene kan bruge deres relative frihed til at udvise kreativitet og opfindsomhed, næstekærlighed og samarbejdsvilje, og de kan frit vælge arbejde og bopæl. I vore dage begrænses valgfriheden ofte af økonomiske og politiske faktorer, men det skyldes menneskenes begærlighed, ikke den måde Gud oprindelig har skabt os på.
12. Hvorfor er størstedelen af menneskeheden i trældom?
12 Skønt Jehova skænkede menneskene et stort mål af frihed, ser vi i dag at størstedelen af menneskeheden befinder sig i håbløs trældom. Hvad er der sket? Jo, det første menneskepar, Adam og Eva, forfejlede hensigten med deres gudgivne frihed. De gik ud over de grænser Gud havde sat for deres frihed, og anfægtede Jehova Guds retmæssige herredømme over dem som den suveræne Herre. (1 Mosebog 3:1-7; Jeremias 10:10; 50:31) De var ikke tilfredse med at bruge deres frihed til ære for Gud, men brugte den selvisk, til uafhængigt af Gud at afgøre hvad der var rigtigt og hvad der var forkert, hvorved de stillede sig på Satans side i oprøret mod Jehova. I stedet for at opnå større frihed blev synderne Adam og Eva imidlertid underlagt byrdefulde begrænsninger og kom i trældom. Deres frihed blev indskrænket og til sidst døde de. Disse begrænsninger og denne trældom gik i arv til alle deres efterkommere. „For alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ „Den løn synden betaler er døden.“ — Romerne 3:23; 5:12; 6:23.
13. Hvorfor har Satan været i stand til at trælbinde mennesker?
13 På grund af oprøret i Eden kom Adam og hans efterkommere også i trældom under Satan Djævelen, for Bibelen siger at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Da Satans magt og evner overstiger menneskers, er det lykkedes ham at bedrage og trælbinde hele den del af menneskeheden der er fremmed for Gud. Dertil kommer at selviske mennesker gennem tiden har udøvet myndighed over andre til skade for dem. (Prædikeren 8:9) Menneskeheden i almindelighed er altså nu i trældom under synd og død, under Satan og hans dæmoner, og under denne verdens politiske, økonomiske og religiøse systemer.
Hvordan man kan opnå sand frihed
14. Hvad er menneskehedens håb om sand frihed knyttet til?
14 Menneskets håb om at blive løst fra synd og død og ikke længere være underlagt Djævelen, er knyttet til Jehova Guds beslutning om at afgøre stridsspørgsmålet om retmæssigheden af hans universelle suverænitet. Da det var Satan der rejste dette stridsspørgsmål, har Jehova ladet ham blive i live, ligesom Han lod Farao blive i live et stykke tid. Derved kan Jehova til fulde demonstrere sin magt og få sit navn forkyndt på hele jorden. (2 Mosebog 9:15, 16) Gud vil snart hævde sig som universets Suveræn og hellige sit navn ved at fjerne den forsmædelse som Satan og Adam og Eva ved deres oprør har bragt over det. Det vil betyde at gudfrygtige mennesker vil blive løst fra trældommen under synden og døden, og blive ført ind i en ny verden hvori der vil herske gudgiven frihed. — Romerne 8:19-23.
15. Hvilken rolle spillede Jesus i forbindelse med menneskehedens frigørelse?
15 For at give menneskene friheden igen sendte Jehova sin søn til jorden som et menneske. Ved frivilligt at ofre sit fuldkomne menneskeliv bragte Jesus Kristus et genløsningsoffer, grundlaget for menneskehedens frigørelse. (Mattæus 20:28) Han forkyndte også et budskab om frihed. Ved begyndelsen af sin tjeneste anvendte han følgende ord på sig selv: „Den suveræne Herre Jehovas ånd er over mig, fordi Jehova har salvet mig til at bringe godt nyt til de sagtmodige. Han har sendt mig for at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt, for at udråbe frihed for de fangne, og at øjnene skal åbnes helt for de fængslede.“ — Esajas 61:1; Lukas 4:16-21.
16. Hvilke skridt måtte jøderne i det første århundrede tage for at opnå sand frihed?
16 Hvordan ville folk opnå denne frihed? Jesus sagde: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ Jesu disciple nyder således åndelig frihed. (Johannes 8:31, 32, 36) Jesus sagde desuden til den romerske landshøvding Pontius Pilatus: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“ (Johannes 18:37) De jøder der tog imod den sandhed som Jesus Kristus forkyndte og efterlevede, ændrede sind med hensyn til deres synder, ophørte med deres tidligere, urette adfærd, fremstillede sig for Jehova og lod sig døbe sådan som Jesus var blevet. (Mattæus 3:13-17; Apostelgerninger 3:19) Derved opnåede de en relativ, gudgiven frihed.
17. Hvorfor skænker Jehova sine tjenere frihed?
17 Jehova skænker ikke alene sine tjenere frihed for at hævde sin suverænitet, men også for at trøste og gavne dem. Han førte israelitterne ud fra trældommen i Ægypten for at de kunne ære ham ved at blive et kongerige af præster, hans vidner. (2 Mosebog 19:5, 6; Esajas 43:10-12) På samme måde førte Jehova først og fremmest sit folk ud af fangenskabet i Babylon for at de kunne genopbygge hans tempel og genoprette den sande tilbedelse. (Ezra 1:2-4) Men da de tilbagevendte landflygtige kun tænkte på deres egen materielle bekvemmelighed, sendte Jehova sine profeter Haggaj og Zakarias for at minde dem om deres forpligtelser over for Gud. Da de således blev hjulpet til at se deres gudgivne frihed i det rette perspektiv, blev arbejdet med at genopbygge templet fuldført til ære for Gud, og til glæde og gavn for dem selv.
Forfejl ikke hensigten med den gudgivne frihed
18. Hvorfor kan man sige at Jehovas tjenere i vor tid ikke har forfejlet hensigten med deres gudgivne frihed?
18 Hvad med Guds tjenere i nutiden? Som organisation betragtet har Guds tjenere ikke forfejlet hensigten med deres gudgivne frihed. I 1870’erne begyndte de at blive udfriet fra de babyloniske vildfarelser og opnå øget kristen frihed. Dette skete i harmoni med det der står i Ordsprogene 4:18: „De retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag.“ Ligesom Guds folk i fortiden for en periode kom i trældom i det gamle Babylon, kom Jehovas tjenere i nutiden (i 1918) i en form for trældom under „Babylon den Store“. (Åbenbaringen 17:1, 2, 5) Dette religiøse imperiums medlemmer jublede da Jehovas „to vidner“ lå åndeligt døde på gaden. Men ved Guds ufortjente godhed blev hans salvede vidner i 1919 atter vakt til live og i åndelig forstand udfriet. (Åbenbaringen 11:3, 7-11) De udnyttede deres gudgivne frihed og blev nidkære vidner for den Allerhøjeste. Det var derfor passende at de i 1931 med glæde antog navnet Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) Navnlig siden 1935 har „en stor skare“, som håber at opnå evigt liv på jorden, sluttet sig til dem. Disse har heller ikke forfejlet hensigten med deres gudgivne frihed. — Åbenbaringen 7:9-17.
19, 20. (a) Nævn en måde hvorpå Jehovas folk har gjort god brug af deres gudgivne frihed. (b) På hvilken anden bemærkelsesværdig måde gør Jehovas vidner god brug af den frihed Gud har givet dem?
19 Der er især to bemærkelsesværdige måder hvorpå Jehovas folk viser at de bruger deres frihed rigtigt. På den ene side sørger de for at have en god opførsel. (1 Peter 2:16) Dette har givet dem et godt omdømme. Engang kom en mand for eksempel ind i en rigssal i Zürich i Schweiz og sagde at han gerne ville være et af Jehovas vidner. Da man spurgte ham hvorfor, fortalte han at hans søster var et af Jehovas vidner, og at hun var blevet udstødt på grund af umoralitet. ’Det er sådan en organisation jeg gerne vil være tilsluttet — én der ikke tolererer en dårlig opførsel,’ sagde han. Det er ikke uden grund at New Catholic Encyclopedia skriver at Jehovas vidner har fået ry for at være „en af de mest velopdragne grupper i verden“.
20 På den anden side bruger Jehovas vidner deres gudgivne frihed rigtigt ved at opfylde deres forpligtelse til at forkynde den gode nyhed om Riget ligesom Jesus gjorde. (Mattæus 4:17) Både ved hjælp af det trykte og det talte ord, både fra hus til hus og uformelt, fortæller de andre om Jehovas rige. Dette er til stor gavn for dem selv, fordi det styrker dem i troen og får håbet til at stå klarere. Desuden tjener det til frelse både for dem selv og dem der hører på dem. (1 Timoteus 4:16) Om deres virksomhed siges der i bogen Dynamic Religious Movements: „Det vil være svært at finde medlemmer af nogen anden gruppe der arbejder lige så hårdt for deres tro som Jehovas vidner.“
21. Hvilke vidnesbyrd har vi om at Jehova velsigner sit folks tjeneste?
21 Og Jehova velsigner os rigt når vi opfylder hensigten med vor gudgivne frihed. Det fremgår af sidste års tjenesterapport — et højdepunkt på over fire millioner forkyndere, og et samlet antal tilstedeværende på over ti millioner ved højtiden til minde om Jesu død. Rapporten viser at Irland har haft 29 rekorder i træk, Japan 153, og Mexico 78 rekorder på 80 måneder.
Gør god brug af din gudgivne frihed
22. Hvad er essensen af de tankevækkende spørgsmål vi kunne stille os selv?
22 Hvis du er et indviet vidne for Jehova, gør du da god brug af den frihed som Gud har givet dig? Lad os spørge os selv: ’Sørger jeg for at bruge min gudgivne frihed på en måde så jeg ikke ved en uret adfærd får nogen til at snuble? Adlyder jeg samvittighedsfuldt kejserens love, selv om jeg sætter Guds love først? Samarbejder jeg fuldt og helt med de ældste i menigheden? Udnytter jeg min gudgivne frihed fuldt ud i forkyndelsen? Har jeg altid „rigeligt at gøre i Herrens gerning“? Stræber jeg efter en karriere i verden, når jeg kunne bruge min gudgivne frihed bedre ved at udvide min tjeneste og række ud efter større ansvarsopgaver i menigheden eller i heltidstjenesten?’ — 1 Korinther 15:58.
23. Hvad bør vi gøre for ikke at forfejle hensigten med vor gudgivne frihed?
23 Måtte vi alle ’smage og se at Jehova er god’. (Salme 34:8) Lad os stole på ham, adlyde hans love og herliggøre hans hellige navn ved nidkært at forkynde hans rige. Husk at „den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt“. (2 Korinther 9:6) Lad os derfor helhjertet tjene Jehova og derved vise at vi ikke har forfejlet hensigten med vor gudgivne frihed.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilken frihed ejer Gud?
◻ Hvilke grænser er der for menneskers frihed?
◻ Hvordan blev det muligt for mennesker at opnå sand frihed?
◻ Hvad må vi gøre for at undgå at forfejle hensigten med vor gudgivne frihed?
[Illustration på side 9]
Den menneskelige frihed er blandt andet begrænset af tyngdeloven