Man kan lære at leve med frustrationer
EN UNG mand på 23 år befinder sig i en sørgelig situation. Han har ikke nogen særlig uddannelse og arbejder for en minimumsløn. Det synes utænkeligt at han nogen sinde skulle kunne gifte sig og få et lykkeligt liv. Det er ikke så mærkeligt at hans moder siger: „Han er nedslået og frustreret.“ Millioner af andre har det ligesom denne unge mand. I alle samfundslag møder man frustrerede mennesker.
Frustration er ifølge en ordbog „en dyb kronisk følelse eller tilstand af usikkerhed, mismod og utilfredshed som skyldes manglende behovsopfyldelse, indre konflikter eller andre uløste problemer“. Det giver frustration når man selv efter store anstrengelser ikke har kunnet gennemføre det man har sat sig for. Uanset hvad man gør er vejen spærret og man løber ustandselig panden imod en mur. Vi kender alle den følelse.
Folk med et utilfredsstillende arbejde kan føle sig værdiløse. Mange husmødre slider i det for at få det hele til at glide, men føler ikke at deres arbejde bliver påskønnet. Unge der har problemer i skolen skuffes måske i deres kamp for at få en uddannelse. Medlemmer af minoritetsgrupper er måske dybt fortvivlede fordi de føler sig udsat for diskrimination. Forretningsfolk som hæderligt forsøger at fremstille kvalitetsprodukter bliver måske fortrængt af skruppelløse og uærlige konkurrenter. Alt dette avler frustration og håbløshed.
En vismand der levede for mange hundrede år siden beskrev sin frustration på en meget sigende måde. Kong Salomon af Israel sagde: „Jeg vendte mig mod alle de værker som mine hænder havde udført, og mod det som jeg havde haft møje med at udføre, og se! alt var tomhed og jag efter vind, og der var ingen fordel ved noget under solen. For hvad får et menneske for al sin møje og for sit hjertes stræben som det har haft møje med under solen? Alle sine dage har det jo lidelser og græmmelse af sit slid, og heller ikke om natten kan dets hjerte lægge sig til hvile. Også dette er tomhed.“ (Prædikeren 2:11, 22, 23) Salomon gav udtryk for den fortvivlelse mange føler når de forsøger at klare de frustrationer der kaster en grå skygge over deres tilværelse.
Frustration kan endog føre til desperation. I alvorlige tilfælde har nogle opgivet kampen, vendt samfundet ryggen og lever nu som dets udskud. Nogle har tyet til kriminalitet og vold for at få hvad de føler sig berettigede til. Konstant pres har belastet ægteskaber og familiebånd.
Vi har måske ihærdigt søgt at få bugt med vore frustrationer, for blot at erfare at det er blevet værre og værre. Ordsprogene 13:12 siger: „Langvarig forventning gør hjertet sygt.“ Vort fysiske og åndelige velbefindende er måske truet. Men er situationen håbløs? Må man nødvendigvis leve med konstant frustration som straf for ens fejltrin og utilstrækkeligheder? Kan man tage praktiske skridt til at bekæmpe frustrationen og opnå et mere tilfredsstillende liv? Lad os se på det.
Hvordan frustration bekæmpes
Hvis man har et problem eller har brug for et råd, går man sædvanligvis til en forstandig, erfaren person man kan stole på. Ordsprogene 3:5, 6 anbefaler: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ I Guds ord, Bibelen, kan man finde praktisk, indsigtsfuld vejledning. Her er nogle eksempler.
Det at skulle tjene til føden er en kilde til frustration. Måske er vi glade for vort verdslige arbejde men har svært ved at klare os for den løn vi får. Vi holder af vore familier og ønsker det bedste for dem. Men det bekymrer os meget at vi ikke ved hvordan vi skal klare vore økonomiske forpligtelser. Vi arbejder måske over og har endda et bijob. Efter et stykke tid synes livet at være blevet en trædemølle der kun består i at spise, sove og arbejde. Regningerne tårner sig op, gælden vokser og det samme gør frustrationen.
Hovedformålet med et verdsligt arbejde er at skaffe til dagen og vejen. Men hvor meget er det nødvendigt at tjene? Apostelen Paulus skrev: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ Forsøger vi at erhverve os mere end det og at følge med andres materielle standard? I så fald høster vi måske konsekvenser i form af frustration. Paulus advarede: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Timoteus 6:7-10) En ærlig bedømmelse af vore materielle mål vil måske afsløre at nogle af dem er overflødige. Større sparsommelighed og en mere beskeden livsstil vil måske mindske vor frustration.
Undertrykkelse af naturlige behov kan skabe megen frustration. Det er for eksempel naturligt for en ung kvinde at ville giftes og nyde den tryghed og hengivenhed som et familieliv kan skænke hende. Hun går måske meget op i frisure, makeup, tøjstil eller smykker for at gøre sig mere attraktiv. Måske læser hun stakkevis af dameblade for at finde råd til giftesyge personer, eller tager til den ene fest efter den anden i håb om at møde en passende mand — men uden resultat. Årene går, og hun kan næsten ikke bære det mere. I desperation føler hun sig måske fristet til at gifte sig med en der ikke er et godt parti. Eller endnu værre, for at tilfredsstille sin længsel efter ømhed begår hun umoralitet.
I en sådan situation er det nødvendigt med tålmodighed og god dømmekraft. At gifte sig med den forkerte, især én der mangler tro på Jehova, ville være en alvorlig fejltagelse. (1 Korinther 7:39; 2 Korinther 6:14, 15) Umoralitet fører uundgåeligt til hjertesorg og fortvivlelse. (Ordsprogene 6:32, 33) Ærlig selvransagelse kombineret med sund fornuft vil være til stor hjælp. Det er langt mere sandsynligt at det er en ’stille og mild ånd’ der vil tiltrække den rette type ægtefælle frem for modetøj og kosmetik. (1 Peter 3:3, 4) I stedet for at stole på verdslige eksperters ofte kortsigtede og overfladiske råd, er det vigtigt at gå til ægteskabets Indstifter for at lære hvad det vil sige at være en elsket og værdsat hustru. (Ordsprogene, kapitel 31) Ugifte mænd og kvinder bør forsøge at vise de egenskaber som de ønsker at finde hos en potentiel ægtefælle. Det er klogt at søge opbyggende samvær med mennesker der respekterer Bibelens principper. Hvis vi anvender Bibelens principper i vort liv, vil vore chancer for at opnå et lykkeligt ægteskab være virkelig gode. Selv hvis man ikke bliver gift vil det at handle i overensstemmelse med Skriften bringe glæde og gøre livet som ugift meget rigt.
Man kan også blive fortvivlet over at skulle bære en tung byrde af forpligtelser. Måske føler man sig presset fra alle sider. Familiens presserende behov skal dækkes, og måske er ens arbejdsgiver umulig at stille tilfreds. Slægtninge forventer at man giver dem en hjælpende hånd hver gang der er problemer. Eftersom der bliver hevet og sledet i en fra alle sider kommer man til at forsømme en lang række personlige gøremål. Det er som om alle gør krav på ens tid og energi på én og samme tid. Frustrationen bliver til fortvivlelse, og måske har man mest af alt lyst til at give op. Hvad kan man gøre?
Det vil måske være godt at se på hvordan vi prioriterer. Eftersom der er grænser for hvor meget vi kan spænde over, er det umuligt at opfylde alle de krav andre stiller til os. Vi må holde os „de mere vigtige ting“ for øje. (Filipperne 1:10) Som der siges, „en levende hund er bedre stillet end en død løve“. (Prædikeren 9:4) Nogle forpligtelser haster og kan ikke udskydes, mens mindre vigtige ting må vente. Måske har vi taget det fulde ansvar for noget som vi burde have ladet andre hjælpe os med. Nogle ansvarsbyrder skal vi måske helt lade ligge hvis de ikke er strengt nødvendige. Skønt dette til at begynde med kan skuffe andre må vi tage hensyn til vore fysiske og følelsesmæssige begrænsninger.
En svækkende sygdom kan medføre stor frustration, for den kan tvinge os til at holde sengen i dage- eller ugevis. Stærke smerter kan gøre os modfaldne. Vi konsulterer måske den ene læge efter den anden eller tager en mængde vitaminer eller medicin i håb om at blive raske. Alligevel bliver vi ved med at have det dårligt og begynder at spekulere på om livet er værd at leve.
Det kan være at problemet først kan løses i Guds nye verden. (2 Peter 3:13; jævnfør Esajas 33:24.) Eftersom mennesker er ufuldkomne, er det begrænset hvad læger kan gøre. Det kan være vi må lære at leve med lidelsen. Apostelen Paulus havde „en torn i kødet“, måske en øjenlidelse eller en anden skavank, der var til så stor gene for ham at han gentagne gange bad om lindring. (2 Korinther 12:7-10) Men Gud helbredte ikke Paulus, og apostelen har nok måttet affinde sig med lidelsen lige til sin død. Han levede med sine problemer og bad ikke om medynk. Desuden mistede han aldrig glæden. (2 Korinther 7:4) Selv om den retskafne Job var hårdt ramt af sygdom, bevarede han sin tro på Jehova, hvilket førte rige velsignelser med sig. (Job 42:12, 13) Hvis vi er tjenere for Gud kan vi finde styrke til at holde ud ved at tænke på disse eksempler og bede Jehova om hjælp. — Salme 41:1-3.
Stærk trods frustrationer
Jehovas folk er åndeligt stærkt trods frustrationer. Selv hvis vi må udholde sygdom, kan vi forblive „sunde i troen“ ved at drage fuld nytte af Guds åndelige foranstaltninger. (Titus 2:1, 2) Selv om vi er fortvivlende fattige materielt set, kan vi være rige i åndelig henseende.
Ved at se hen til Gud efter visdom og styrke kan vi klare de frustrationer der måtte opstå i familien. Husk på Abigajil, Nabals hustru. Nabal var „hård og slet i sine handlinger“. Hans navn betyder „tåbelig, uforstandig“. Det må have været meget frustrerende at leve sammen med sådan en mand! Men Abigajil forblev „forstandig“ og fortvivlede ikke. Ja, i en krisesituation var hendes ord og handlinger så forstandige at hun overtalte David til ikke at gengælde Nabals fornærmelser og utaknemmelighed ved at udgyde blod og undlade at stole på Jehova. — 1 Samuel 25:2-38.
Selv i den kristne menighed kan vi blive udsat for noget der gør os frustrerede, men takket være den styrke Jehova giver kan vi holde ud. Dette fremgår af tilfældet med Diotrefes og Gajus. Diotrefes’ frustrerende adfærd hindrede ikke den gudfrygtige Gajus i at gøre godt og således opnå lykke og rige åndelige velsignelser. — Apostelgerninger 20:35; 3 Johannes 1-10.
Det kan for eksempel fremkalde frustration hvis vi ønsker at betjene vore trosfæller i menigheden men bliver tilsidesat når der udnævnes nye ældste eller menighedstjenere. I stedet for at blive overvældet af skuffelse skulle vi hellere søge at styrke os selv åndeligt og i højere grad lade Guds ånd frembringe gode frugter i os. (Galaterne 5:22, 23) I de 40 år Moses befandt sig i Midjan sørgede Gud for at han udviklede større sagtmodighed, tålmodighed og andre egenskaber som var nødvendige for at klare de vanskeligheder og frustrationer han ville møde som leder for israelitterne. Jehova har måske også fremtidige tjenesteforrettigheder parate til os, forrettigheder som vi vil modtage hvis vi forbliver åndeligt stærke og ikke bukker under for frustration.
Vi bliver snart befriet for frustration!
Men hvornår vil frustrationerne få ende? En situation der måske ser håbløs ud for os er ikke håbløs for Skaberen, Jehova Gud. Han ligger ikke under for frustration. Gennem profeten Esajas sagde Gud: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ (Esajas 55:11) Eftersom Jehova besidder suveræn magt og myndighed, er intet umuligt for ham. (Markus 10:27) Hans løfter om at bibringe sit folk endeløse velsignelser vil helt sikkert gå i opfyldelse. — Josua 21:45.
Tvivl og usikkerhed er nogle af de vigtigste årsager til frustration. Derimod siges der at „tro er den sikre forventning om ting der håbes på“. (Hebræerne 11:1) Troen på Gud er en garanti for at alle vore bibelsk begrundede forhåbninger vil gå i opfyldelse. Bibelens gennemgående tema er Jehovas løfte om at indføre sit riges styre, under hvilket jorden vil blive et fuldkomment paradis hvor retfærdige mennesker vil kunne leve for evigt i glæde. (Salme 37:11, 29) Alt ondt — deriblandt frustrationer — vil forsvinde, for Gud vil ’mætte alt levende med hvad det ønsker’. — Salme 145:16.
Indtil disse velsignelser er en realitet, vil vi alle mere eller mindre lide af frustration. Men Bibelens håb giver os mod og kraft til at holde ud. Den sunde vejledning vi finder i Bibelen kan hjælpe os til at lægge sund dømmekraft og rimelighed for dagen sådan at det bringer stabilitet i vort liv og fred i vore hjerter. Trods skuffelser kan vi opnå „Guds fred, som overgår al forstand“. (Filipperne 4:6, 7) Kampen imod frustration er altså ikke håbløs. Med Jehovas hjælp kan vi leve med den i dag og besejre den i fremtiden.
[Tekstcitat på side 31]
Gud kan hjælpe dig til at klare frustration, ligesom han hjalp Job, Moses, Abigajil og Paulus.