„Davids hus“ — Virkelige personer eller sagnfigurer?

DAVID, hyrdedrengen som blev musiker, digter, soldat, profet og konge, indtager en fremtrædende plads i Bibelen. Hans navn nævnes 1138 gange, og betegnelsen „Davids hus“, der i mange tilfælde hentyder til Davids kongehus, forekommer 25 gange. (1 Samuel 20:16) Men var kong David og hans dynasti kun sagnfigurer? Hvad viser de arkæologiske vidnesbyrd? Et bemærkelsesværdigt fund i en udgravning ved Tel Dan i det nordlige Galilæa udlægges som en bekræftelse af at David og hans kongehus virkelig har eksisteret.

Da et arkæologisk arbejdshold under ledelse af professor Avraham Biran i sommeren 1993 udgravede et område uden for den ydre port til oldtidsbyen Dan, afdækkedes en brolagt plads, hvorfra en basaltsten med en indskrift stak op. „Vi har en inskription!“ udbrød professor Biran. Stenen lod sig let frigøre, og da dens forside blev vendt opad mod solen, kunne man tydeligt se bogstaverne.

Professor Biran og en kollega, professor Joseph Naveh fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, skrev straks en videnskabelig rapport om inskriptionen. Den dannede grundlag for en artikel i tidsskriftet Biblical Archaeology Review for marts/april 1994, hvori der stod: „Det sker ikke ret tit at et arkæologisk fund omtales på forsiden af The New York Times (for slet ikke at tale om bladet Time). Men det skete sidste sommer med et fund der blev gjort ved Tel Dan, en smuk høj i det nordlige Galilæa, ved foden af Hermonbjerget og nær et af udspringene til Jordanfloden.

Dér fandt Avraham Biran og hans hold af arkæologer en bemærkelsesværdig indskrift fra det niende århundrede f.v.t. hvori både ’Davids hus’ og ’Israels konge’ omtales. Det er første gang overhovedet at navnet David er blevet fundet i en fortidig skriftkilde bortset fra Bibelen. At inskriptionen ikke slet og ret omtaler en ’David’, men Davids hus, den store israelitiske konges fyrstehus, er endnu mere bemærkelsesværdigt.

’Israels konge’ er et udtryk der forekommer hyppigt i Bibelen, især i Kongebøgerne. Men her har vi den måske allerældste ikkebibelske omtale af Israel i semitiske skrifter. Inskriptionen er først og fremmest et vidnesbyrd om at både Israel og Juda var betydelige kongeriger på det tidspunkt, hvilket nogle lærde bibelkritikere har benægtet.“

Dateringen er baseret på bogstavernes form, på analyser af lertøj fundet nær stenfragmentet samt på inskriptionens ordlyd. Alle tre metoder peger på samme periode: Det niende århundrede f.v.t., noget over hundrede år efter kong Davids regeringstid. Sagkyndige antager at inskriptionen indgik i et sejrsmonument rejst i Dan af en aramaisk fjende af såvel „Israels konge“ som „[kongen af] Davids hus“. Aramæerne, som dyrkede en populær stormgud, Hadad, boede øst for Nordisrael.

I løbet af sommeren 1994 blev yderligere to brudstykker af stelen fundet. Professor Biran fortæller: „Disse to fragmenter indeholder navnet på den aramaiske gud Hadad foruden en henvisning til et slag mellem israelitterne og aramæerne.“

På hovedfragmentet, det som blev fundet i 1993, findes 13 delvis læselige linjer skrevet med gammelhebraiske bogstaver. På tidspunktet for affattelsen benyttede man prikker som ordmellemrum; men „Davids hus“ er skrevet i ét ord med bogstaverne „bjtdwd“ (omskrevet til latinske bogstaver) i stedet for „bjt“ („hus“), en prik og „dwd“ („David“). Forståeligt nok er der opstået tvivl om hvordan „bjtdwd“ skal fortolkes.

Sprogeksperten professor Anson Rainey siger herom: „Joseph Naveh og Avraham Biran fortolkede ikke inskriptionen i detaljer, måske fordi de gik ud fra som givet at læserne vidste at skilletegn mellem to bestanddele af en sådan konstruktion gerne blev udeladt, især hvis sammensætningen var et velkendt egennavn. ’Davids hus’ var afgjort et sådant egennavn med både politisk og geografisk betydning i midten af det niende århundrede før vor tidsregning.“

Endnu et arkæologisk vidnesbyrd

Efter denne opdagelse har professor André Lemaire, der er kender af Mesjastelen, oplyst at også denne stele omtaler „Davids hus“.a Mesjastelen, der blev fundet i 1868, har mange lighedspunkter med stelen fra Tel Dan. De dateres begge til det niende århundrede f.v.t., er af samme materiale, af næsten samme størrelse og er skrevet med næsten ens semitiske bogstaver.

En beskadiget linje af teksten på Mesjastelen er blevet rekonstrueret, og om den skriver professor Lemaire: „Næsten to år før Tel Dan-fragmentet blev afdækket, konkluderede jeg at Mesjastelen indeholder en omtale af ’Davids hus’. . . . Grunden til at denne omtale af ’Davids hus’ aldrig før er blevet bemærket, kan meget vel være at Mesjastelens tekst aldrig er blevet udgivet i en ordentlig editio princeps [førsteudgave]. Det er en sådan jeg er ved at udarbejde, 125 år efter at Mesjastelen blev fundet.“

Arkæologiske oplysninger som disse er interessante fordi både en engel, Jesus personligt, hans disciple og folk i almindelighed omtalte David som en historisk person. (Mattæus 1:1; 12:3; 21:9; Lukas 1:32; Apostelgerninger 2:29) De arkæologiske fund bekræfter øjensynlig samstemmende at beretningen om David og hans kongehus, „Davids hus“, er virkelighed, ikke digt.

[Fodnote]

[Illustration på side 31]

Tel Dan-fragmentet,b opdaget i 1993 ved den bibelske by Dan i det nordlige Galilæa

[Fodnote]