Forsamlede som sendebud med fred fra Gud
„VI ER blevet opbygget af hvert eneste områdestævne vi har overværet,“ siger en kristen ældste fra USA. „Men i år var programmet helt fantastisk. Hver dag tænkte vi på om næste dags program også ville kunne leve op til vore forventninger, og vi blev ikke skuffede!“
Hvis du har overværet et af områdestævnerne „Sendebud med fred fra Gud“, vil du sikkert være enig med denne begejstrede stævnedeltager. Hver dag havde et tema som understregede et aspekt ved den opgave Jehovas vidner udfører som Guds sendebud. Lad os her gennemgå dette tredages stævneprogram.
„Hvor skønt et syn . . . den som forkynder fred“
Temaet for stævnets første dag var hentet fra Esajas 52:7. Mange der tjener Jehova i disse svære tider, må udholde forskellige prøvende omstændigheder. Foredraget „Vi lytter til nidkære sendebud med fred fra Gud“ indeholdt interviews med nogle trofaste forkyndere. Det var opmuntrende at høre deres personlige udtalelser som forsikrede stævnedeltagerne om at Jehova også kan styrke dem til at holde ud ved at give dem en „kraft som er ud over det normale“. — 2 Korinther 4:7.
Jehovas krav er ikke byrdefulde. (1 Johannes 5:3) Dette fremgik af det sidste indlæg på formiddagens program, som sluttede med frigivelsen af en 32-siders brochure med titlen: Hvad kræver Gud af os? Denne nye og smukt illustrerede bibelske publikation vil uden tvivl spille en vigtig rolle i forbindelse med at hjælpe endnu flere til at lære om Guds hensigter. Forslag til hvordan man kan bruge brochuren, findes i den sidste studieartikel i dette blad og på side 16 og 17.
Foredraget „Hold ud i en gerning der er god“ understregede at Jehova er meget opmærksom på vore prøvelser. At holde ud vil sige at man står fast og ikke mister håbet af syne. For at hjælpe os har Jehova givet os sit ord, sin ånd og sin organisation. Det kræver udholdenhed at blive ved med at forkynde, men forkyndelsen hjælper os til gengæld til at holde ud, idet den holder vor tro levende. Nu hvor vi er så nær ved mållinjen, må vi ikke lade vanskeligheder dæmpe vor iver, for det er kun dem der holder ud til enden, der bliver frelst. — Mattæus 24:13.
Foredraget over stævnets tema, „Vor opgave som sendebud med fred fra Gud“, henledte opmærksomheden på jødernes udfrielse fra Babylon og genoprettelsen af den rene tilbedelse i Jerusalem i 537 f.v.t. Taleren forklarede at denne begivenhed forudskildrede hvad Guds rige snart vil udrette på verdensplan. (Salme 72:7; Esajas 9:7) Vor opgave nu er at forkynde den gode nyhed om dette rige og at leve i harmoni med det budskab vi aflægger. Vor kærlighed til Gud og til vor næste burde tilskynde os til at fortsætte med at forkynde uden ophør. — Apostelgerninger 5:42.
Et af den første dags højdepunkter var symposiet: „Pas på underholdningens skjulte snarer.“ Vore dages musik, film, videofilm, fjernsynsprogrammer, videospil, bøger, blade og tegneserier afspejler ofte dæmonisk tænkning. Derfor må vi „afsky det onde“ og ’holde os til det gode’. (Romerne 12:9) Ja, vi må betragte fordærvet underholdning med stærk afsky og undgå den som noget frastødende. I stedet må vi dvæle ved alt hvad der er rent, dydigt og rosværdigt. (Filipperne 4:8) De publikationer og studiehjælpemidler som Jehovas organisation har tilvejebragt, kan fylde vort sind med opbyggende tanker og opøve os til at skelne mellem ret og uret. (Hebræerne 5:14) Vi må klamre os til disse foranstaltninger som til en tømmerflåde på et oprørt hav.
Det næste foredrag på programmet var: „Stå Djævelen imod — tål ingen rivaliseren.“ Lige før israelitterne gik ind i det forjættede land, blev tusinder af dem forledt til at begå umoralitet. Pinehas tålte ingen rivaliseren med den sande tilbedelse. Han greb hurtigt ind over for overtræderne, og Jehova havde behag i hans udelte hengivenhed. (4 Mosebog 25:1-13) Satans mål er at gøre hver eneste af os uværdig til livet i Guds nye verden. Ligesom Pinehas må vi derfor modstå Satans forsøg på at besmitte os. Både gifte og ugifte må ’flygte fra utugt’. — 1 Korinther 6:18.
Den første stævnedag sluttede med foredraget: „Vort loyale forsvar for Guds ords integritet.“ Mange oversættere har ændret eller slettet visse passager i Bibelen. For ikke at træde kvindesagsforkæmpere for nær har oversætterne af The New Testament and Psalms: An Inclusive Version for eksempel valgt ikke at omtale Gud som Faderen, men som „Fader-Moder“, og de kalder Jesus for „Mennesket“ i stedet for „Menneskesønnen“. I modsætning hertil er Ny Verden-Oversættelsen trofast mod grundteksten, hvilket har hjulpet os til at få større klarhed over mange bibelske lærespørgsmål. Taleren nævnte et eksempel: „Det var Ny Verden-Oversættelsens nøjagtige gengivelse der i 1970’erne gav stødet til den reorganisering af vore menigheder som gik ud på at der blev udnævnt ældsteråd, sådan at man nøjere fulgte mønsteret fra den kristne menighed i det første århundrede.“ Vi kan vise Guds ord loyalitet ved at læse i det hver dag og følge dets anvisninger. Taleren sagde også: „Vi viser os som loyale forkæmpere for Guds ord ved nidkært at forkynde det for andre og gøre omhyggelig brug af det når vi underviser, idet vi aldrig prøver at fordreje skriftsteder for at få dem til at passe til vore egne meninger.“
’Guds fred overgår al forstand’
Anden dags tema var hentet fra Filipperbrevet 4:7. Meget af programmet handlede om det rette syn på forkyndelse, familieliv, indvielse samt andre af livets aspekter.
Efter en drøftelse af dagens tekst fortsatte programmet med et symposium under temaet: „Sendebud med fredens gode nyhed.“ Det er et fredens budskab vi går med, og det bør også overbringes på en fredelig måde. (Efeserne 6:15) Vort mål er at vinde hjerter, ikke diskussioner. Den oplæring og de publikationer vi får fra Jehovas organisation, hjælper os til at gøre dette. Vi må ikke lade folks ligegyldighed og manglende interesse gøre os nedslåede. Vi bør i stedet fortsat ’gøre vort yderste’ ved at have en god timeplan for personligt studium og mødedeltagelse og ved at deltage regelmæssigt i tjenesten. (2 Timoteus 2:15) Desuden må vi ikke glemme at gøre godt mod andre, især mod dem der er beslægtede med os i troen. (Galaterne 6:10) At vi gør vort yderste, vil selvfølgelig ikke sige at vi skal køre os selv helt ned. Det hver enkelt er i stand til at gøre, evner og omstændigheder taget i betragtning, er antageligt for Jehova.
Guds folk giver af deres tid, kræfter og midler for at fremme Rigets interesser. I foredraget „Glade givere i Jehovas organisation“ pegede taleren på at flere og flere retsindige tager imod budskabet, og det har medført at der er behov for flere rigssale og større afdelingskontorer samt mere udstyr. Vore frivillige bidrag gør det muligt for organisationen at have rådighed over alle de midler der skal til for at fuldføre det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Gavmildhed ærer desuden Jehova og bringer giveren glæde. Som kristne må vi derfor ikke forsømme denne vigtige side af vor tilbedelse. — 2 Korinther 8:1-7.
Formiddagens afsluttende programpunkt var dåbsforedraget, som altid er et højdepunkt ved Jehovas Vidners store sammenkomster. Det var en glæde at se dem der for nylig har indviet sig, følge i Jesu fodspor ved at lade sig døbe. (Mattæus 3:13-17) Alle der tager dette skridt, er blevet oplært ud fra den største kilde til visdom, nemlig Bibelen. De har desuden fået en meningsfyldt tilværelse og er blevet velsignet med den fred det medfører at gøre det der er ret. — Prædikeren 12:13.
Foredraget „Lad dømmekraft værne dig“ indeholdt direkte vejledning. Det er meget vigtigt at man ejer dømmekraft i forbindelse med forretningsanliggender. Vi bør ikke give os af med køb, salg og andre forretninger i rigssalen, og vi må heller ikke udnytte vore medkristne for økonomisk vindings skyld. (Jævnfør Johannes 2:15, 16.) Det er også nødvendigt at udvise dømmekraft når man investerer i forretningsforetagender, låner andre penge eller selv låner af andre. „Når spekulationsforetagender blandt kristne er gået i vasken, har det resulteret i skuffelser, og nogle af dem der ubesindigt er gået med i risikable pengeforetagender, har mistet deres åndelighed,“ sagde taleren. Det er ikke forkert af kristne at gøre forretninger med hinanden, men det er afgjort klogt at udvise forsigtighed. Når to parter indgår en forretningsaftale, bør de altid sørge for at skrive betingelserne ned.
Guds norm for mænd og kvinder blev behandlet i foredraget: „Som mand og kvinde skabte han dem.“ Op gennem historien har folk fået et fordrejet syn på kønsrollerne. „Mange begår den fejl at de forveksler mandighed med undertrykkelse, grovhed eller chauvinisme,“ sagde taleren. „I nogle kulturer vil det for eksempel være sjældent, ja, pinligt, hvis en mand græder i al offentlighed eller endda privat. Men i Johannes 11:35 læser vi at Jesus, mens han befandt sig i en folkemængde uden for Lazarus’ grav, ’gav tårerne frit løb’.“ Hvordan forholder det sig med kvinder? Mange mener at kvindelighed blot er et spørgsmål om fysisk skønhed. Taleren stillede imidlertid dette spørgsmål: „Hvis en kvinde er smuk, men samtidig ufornuftig, stridbar, sarkastisk eller arrogant, er hun så virkelig smuk i ordets egentlige betydning? Er hun kvindelig?“ (Jævnfør Ordsprogene 11:22; 31:26.) Kristne mænd og kvinder bør i deres tale, adfærd og soignering bestræbe sig for at følge de bibelske normer. Taleren sagde: „Det er let at respektere en mand der viser åndens frugt, og det er let at elske en kvinde der gør det samme.“ — Galaterne 5:22, 23.
Derefter fulgte symposiet: „Fredens Gud har omsorg for dig.“ Mange kristne har økonomiske bekymringer, men Jehova har lovet: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ (Hebræerne 13:5) Nogle har trods økonomiske vanskeligheder vist tillid til dette løfte ved at blive hjælpepionerer eller almindelige pionerer. Andre som ikke har mulighed for dette i øjeblikket, sætter Guds rige først ved at udnytte enhver lejlighed til at forkynde. (Mattæus 6:33) Alle der gør sådanne helhjertede bestræbelser, bør roses! Jehovas organisation har tilvejebragt en overflod af publikationer der hjælper os til at udføre vor forkyndergerning og til at klare modgang. Hvis vi viser værdsættelse af Jehovas åndelige gaver, vil han velsigne os med fred i disse økonomisk vanskelige tider. — Salme 29:11.
I slutningen af dagens sidste foredrag, „Søg Guds fred i din familie“, vakte det begejstring hos stævnedeltagerne da bogen: Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv blev frigivet. Taleren sagde: „Vi vil opfordre jer til personligt at læse bogen og læse den sammen som familie. Hvis vi gør en ihærdig indsats for at følge den bibelske vejledning, så vil det med sikkerhed øge freden og lykken i vore familier.“
’Bevar enheden — i fredens forenende bånd’
Temaet for stævnets sidste dag var meget passende hentet fra Efeserbrevet 4:3. Jehovas vidner, som består af folk der kommer fra alle nationer, er blevet oplært af Gud og elsker derfor fred. De efterligner Jesu eksempel og bestræber sig for at „bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“.
Den fred der råder i Guds organisation, blev fremhævet i symposiet: „Hvordan man kan kende de rette sendebud.“ I fortidens Israel fandtes der falske profeter. Guds sande sendebud, eksempelvis profeterne Esajas, Ezekiel og Jeremias, fremsatte derimod forudsigelser om Jerusalems fald, om hvor længe perioden med landflygtighed ville vare og om Guds folks endelige udfrielse, og det gik alt sammen i opfyldelse. I dag ser vi en lignende situation. Falske sendebud findes overalt inden for politik og falsk religion. Jehova har imidlertid oprejst sine vidner så de kan fortælle om hans hensigt med denne tingenes ordning. Især siden 1919 har Jehovas tjenere været optaget af at forkynde Guds budskab. Der er en verden til forskel mellem dem og kristenhedens falske sendebud! Måtte vi flittigt yde vor andel i denne gerning indtil Jehova siger at den er fuldført.
Foredraget „Hør Guds ord — og adlyd det“ understregede at Skrifterne er den største kilde til vejledning, trøst og håb. (Esajas 30:20, 21; Romerne 15:4) I dag er verden blevet mere og mere tolerant. Der er derfor mere end nogen sinde brug for at lytte til den vejledning som kommer fra Guds ord og hans organisation. Jehova kender vore svagheder og har i sit ord tydeligt afstukket den kurs der gavner os bedst. Bevidstheden om at Jehova støtter os, giver os tillid til at vi kan klare en hvilken som helst opgave han måtte tildele os.
Dette dannede optakten til det efterfølgende bibelske skuespil med temaet: „Respekt for teokratisk ledelse — hvorfor?“ Skuespillet som tog sit udgangspunkt i beretningen om Gideon, gav os en magtfuld lektion: Vi bør altid følge Guds anvisninger og ikke lade os lede af vore egne idéer eller handle imod den teokratiske ledelse.
Det offentlige foredrag havde temaet: „Der kommer sand fred — men hvordan?“ Den fred som Gud lover, vil overstige alt hvad denne verden kan forestille sig. „Sand fred må betyde at der er fred hver dag,“ sagde taleren. „Den betyder en verden uden sygdom, smerte, sorg eller død.“ Bibelen fortæller os at Jehova „standser krige indtil jordens ende“. (Salme 46:9) Hvordan vil han gøre det? Ved at fjerne den der ophidser til krig, Satan Djævelen. (Åbenbaringen 20:1-3) Dette vil bane vejen for at de sagtmodige kan ’tage jorden i besiddelse og glæde sig over megen fred’. — Salme 37:11.
Efter en opsummering af ugens pensum i Vagttårnet var tiden kommet til det afsluttende foredrag som hed: „Fremad som sendebud med fred fra Gud.“ Dette betagende foredrag understregede at vi har et budskab som ingen andre har, og som haster. Tiden er ikke inde til at slappe af eller vende tilbage til forkerte opfattelser. Vi er udrustet med alt hvad vi har brug for — Guds ord, hans hellige ånd og alle de foranstaltninger som Guds kærlige teokratiske organisation giver os. Lad os alle stadig gå fremad som sendebud med fred fra Gud!
[Ramme/illustrationer på side 9]
En kærlig foranstaltning til gavn for familier
De der var til stede på andendagen af områdestævnet „Sendebud med fred fra Gud“, var begejstrede for at modtage den nye bog Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv. Bogen indeholder bibelske oplysninger som kan gavne alle familier der nærer kærlighed til Gud.
En ældste fra Connecticut i USA skriver: „Vi fik ’Familiebogen’ den 15. juni. Den 16. juni havde jeg allerede læst halvdelen af den. Den 17. juni gik vi i gang med at gennemgå den ved vores familiestudium, og vi blev virkelig opmuntret. Jeg blev færdig med at læse bogen samme dag. Denne glimrende publikation vil uden tvivl vise sig at være et værdifuldt redskab for alle der ønsker at drage nytte af den. Bogens åbenhjertige og aktuelle oplysninger er et yderligere bevis på at ’den trofaste og kloge træl’ giver ’mad i rette tid’ og er meget opmærksom på hvad vi behøver i disse svære tider.“ — Mattæus 24:45-47.
[Illustration på side 7]
Både unge og gamle ønsker at vide hvad Gud kræver