Kan man tro på en personlig Gud?
„MAN behøver ikke at tro på Gud for at være kristen . . . Lige nu er det en revolution vi deltager i, men i det 21. århundrede vil kirken slet ikke have nogen Gud i traditionel forstand,“ erklærede en ældre engelsk universitetspræst. Han talte på vegne af den såkaldte „Sea of Faith“-bevægelse, som mindst hundrede engelske præster tilhører. Bevægelsen, hvis navn betyder „troens hav“, består af „kristne ateister“ som hævder at religion er et menneskeskabt fænomen, og at Gud, som et medlem udtrykte det, blot er „et begreb“. Et overnaturligt fænomen som en virkelig Gud harmonerer ikke længere med deres tankegang.
„Gud er død“ var et populært slagord i 1960’erne. Det byggede på et citat af den tyske filosof Friedrich Nietzsche fra forrige århundrede, og for mange unge blev slagordet en undskyldning for at gøre hvad der passede dem — fri sex og narkotika, men ingen grænser. Men førte en sådan frihed til at blomsterbørnene, som de blev kaldt, fik et lykkeligere og mere tilfredsstillende liv? Det ser ikke ud til det.
I det samme årti udgav den anglikanske biskop John A. T. Robinson sin kontroversielle bog Oprigtig overfor Gud. Mange af hans gejstlige kolleger kritiserede ham for at mene at Gud „ikke var andet end en slags dybdelag i menneskets erfaring“. En teologiprofessor, Keith Ward, spurgte engang: „Er troen på Gud blot en slags forældet overtro der nu er blevet forkastet af de vise?“ Hans eget svar lød: „Religionens vigtigste opgave må i dag være at finde tilbage til den traditionelle opfattelse af Gud.“
En personlig Gud i en verden med lidelser?
Mange finder det svært at forene deres tro på en personlig Gud med de tragedier og lidelser de oplever. For eksempel blev 16 børn og deres lærer skudt ned og dræbt i Dunblane i Skotland i marts 1996. „Jeg forstår ikke hvad Guds mening kan være,“ sagde en fortvivlet kvinde. På en af de blomsterbuketter der blev efterladt uden for børnenes skole, var der hæftet et kort som gav udtryk for den smertelige sorg tragedien havde forårsaget. Der var kun skrevet ét ord på kortet: „HVORFOR?“ I Dunblane-katedralen lød dette svar fra en præst: „Det kan ikke forklares. Der kan ikke gives noget svar på hvorfor dette skulle ske.“
Senere samme år blev en ung, populær præst i den anglikanske kirke brutalt myrdet. Church Times skrev at en forundret menighed hørte domprovsten i Liverpool tale om at han „hamrede løs på Guds port med spørgsmålet: hvorfor? hvorfor?“ Heller ikke denne præst troede åbenbart på en personlig Gud der kunne give et trøstende ord.
Men hvad skal vi så tro var årsagen til denne tragedie? At tro på en personlig Gud er dog helt igennem fornuftigt. Det er nøglen til at få svar på de spørgsmål der er rejst i denne artikel. Overvej de vidnesbyrd om en personlig Gud som vi vil fremlægge i næste artikel.
[Illustration på side 3]
På kortet stod der: „Hvorfor?“
[Kildeangivelse]
NEWSTEAM No. 278468/Sipa Press