Bibelske gåder og Guds hensigt

NÅR man ikke ved hvad det er, er der noget ved det, men når man ved hvad det er, er der ikke noget ved det. Hvad taler vi om? At gætte gåder.

I vores pragmatiske samfund er folk tilbøjelige til at betragte dét at gætte gåder som en børneleg. Men i fortiden var gåder „en visdomsprøve“, bemærker The Interpreter’s Dictionary of the Bible. — Jævnfør Ordsprogene 1:5, 6.

Frem for at udtrykke sin vilje eller hensigt i klare og utvetydige vendinger har Jehova undertiden med overlæg tilsløret sine profetiske udsagn ved at bruge analogier, „dunkle udtalelser“ eller gåder der kunne være uforståelige for læseren. (Salme 78:2, King James Version; 4 Mosebog 12:8, The Emphasized Bible) Selv om Bibelen kun anvender det hebraiske ord for gåde 17 gange, er den fyldt med gåder og ordsprog.

Bibelens omtale af gåder

Kong Salomon kunne efter sigende besvare selv de vanskeligste spørgsmål og løse de mest indviklede gåder der blev forelagt ham. (1 Kongebog 10:1, fodnote) Men det skyldtes at han fik visdom fra Gud. Hvis der er et gran af sandhed i fortidens historieskriveres beretninger om at kong Hiram af Tyrus engang vandt over Salomon i en gættekonkurrence, er det sikkert sket efter at Salomon var faldet fra og havde mistet Jehovas ånd. Dommeren Samson kunne også godt lide at gætte gåder. Ved en lejlighed gav en gåde ham, styrket af hellig ånd, anledning til at indjage Guds fjender skræk. — Dommerne 14:12-19.

Mange af Bibelens gåder er imidlertid direkte forbundet med Jehovas hensigter. Et eksempel er ordene i Første Mosebog 3:15. Denne profeti, som anslår Bibelens tema, er i sig selv noget af en gåde, en ’hellig hemmelighed’. (Romerne 16:25, 26) Apostelen Paulus modtog ikke kun overnaturlige syner og åbenbaringer, men fik desuden visse sider af Guds hensigt at se i et „uklart omrids“, hvilket bogstaveligt betyder „i en gåde“. (1 Korinther 13:12; 2 Korinther 12:1-4) Eller hvad med de mange spekulationer angående vilddyrets mystiske tal — „seks hundrede og seksogtres“ — der pludselig og uden forklaring omtales i Åbenbaringen 13:18? Hvem kan løse disse gåder fremsat af Gud, og hvilket formål tjener de?

Hellige hemmeligheder afdækkes

For mange er synet den dyrebareste af vore fem sanser. Men uden lys ville menneskets synsevne være næsten ubrugelig. Vi ville praktisk talt være blinde. Noget lignende kan siges om menneskehjernen. Den har en forbløffende evne til at drage paralleller, anvende logik og løse gåder. Men der skal mere til for at afdække hellige hemmeligheder. Nogle forsøger måske at løse de gåder der fremsættes i Bibelen, men kun gådernes Ophavsmand, Jehova, lysets Gud, kan åbenbare deres betydning. — 1 Johannes 1:5.

Desværre er menneskene ofte for stolte og uafhængige til at vente på at Jehova afdækker hemmeligheder. Fascination af det gådefulde har fået nogle der søgte intellektuelle udfordringer, men ikke nødvendigvis sandheden, til at vende sig til andre kilder end Guds ord. Jødisk mysticisme baseret på kabbalaen tillagde tal og bogstaver i det hebraiske alfabet en magisk betydning. Gnostikerne i det andet århundrede forsøgte at udlede hemmelige budskaber af De Hebraiske og Græske Skrifter.

Men al denne søgen førte dem ud i hedenskab og overtro og bort fra sandheden fra Gud. ’Når verden er så fyldt med ondskab,’ argumenterede gnostikerne, ’kan dens Skaber, Jahve, ikke være nogen god Gud.’ Hvis det virkelig var den bedste forklaring de kunne tilbyde, må man konkludere at menneskelige ræsonnementer er overfladiske. Intet under at apostelen Paulus, der kæmpede imod de frafaldne tanker der senere udvikledes af de gnostiske sekter, i et af sine breve gav denne stærke advarsel: „Gå ikke ud over det der står skrevet.“ — 1 Korinther 4:6.

Der kastes lys over „dunkle udtalelser“

Men hvorfor skulle lysets Gud fremsætte „dunkle udtalelser“? Gåder udfordrer vores fantasi og vores evne til at drage logiske slutninger. Bibelen indeholder mange gåder der som velsmagende tilbehør til en lækker ret mad undertiden blev brugt til at vække interesse eller gøre det overbragte budskab mere levende. I disse tilfælde følger der som regel en forklaring umiddelbart efter. — Ezekiel 17:1-18; Mattæus 18:23-35.

Jehova skænker visdom, men ikke til hvem som helst. (Jakob 1:5-8) Tag for eksempel Ordsprogenes Bog, en inspireret samling af mange kryptiske udtalelser som nogle måske ville betegne som gåder. At forstå dem kræver både tid og eftertanke. Men hvor mange er villige til at gøre en sådan indsats? Den visdom de indeholder, er kun tilgængelig for dem der vil grave efter den. — Ordsprogene 2:1-5.

Jesus brugte ligeledes illustrationer for at afsløre hvad der boede i hans tilhøreres hjerte. Store folkeskarer flokkedes om ham for at høre ham tale eller for at se ham udføre mirakler. Men hvor mange var villige til at ændre levevis og følge ham? Hvilken kontrast til Jesu disciple, der altid forsøgte at forstå Jesu lære, og som frivilligt sagde nej til sig selv for at følge ham. — Mattæus 13:10-23, 34, 35; 16:24; Johannes 16:25, 29.

Se hen til lyset

„Interessen for gåder synes at falde sammen med intellektuelle opvågningstider,“ siger en kilde. Vi har den store forret at leve på en tid hvor åndeligt „lys er brudt frem“ for Guds folk. (Salme 97:11; Daniel 12:4, 9) Kan vi tålmodigt vente på at Jehova åbenbarer sine hensigter når han ønsker det? Og hvad der er endnu vigtigere: Foretager vi straks de nødvendige forandringer når vi bliver opmærksomme på områder hvor vi har brug for nøjere at rette os ind efter Guds åbenbarede vilje? (Salme 1:1-3; Jakob 1:22-25) I så fald vil Jehova velsigne vore bestræbelser. Ligesom briller kan korrigere et sløret syn, vil hans hellige ånd hjælpe os til for vort indre blik at se det fulde billede af Guds hensigter og således skærpe vort åndelige udsyn. — 1 Korinther 2:7, 9, 10.

Gåderne i Bibelen ophøjer Jehova som den der „åbenbarer hemmeligheder“. (Daniel 2:28, 29) Han er også den der „undersøger alle hjerter“. (1 Krønikebog 28:9) Det burde ikke overraske os at sandhedens lys fra Gud altid vokser gradvis. (Ordsprogene 4:18; Romerne 16:25, 26) Frem for at søge kundskab om Guds dybder gennem mysticisme eller overfladisk menneskelig visdom, der ikke fører til noget, kan vi tillidsfuldt se hen til at Jehova Gud til sin fastsatte tid vil kaste sandhedens lys over sine „dunkle udtalelser“ og gøre sine vidunderlige løfter kendt for dem der er trofaste mod ham. — Amos 3:7; Mattæus 24:25-27.

[Kildeangivelse på side 26]

Biblia Hebraica Stuttgartensia, Deutsche Bibelgesellschaft Stuttgart