De frygter ikke længere verdens ende

SIDST i 1970’erne blev Gary og Karen overbevist om at verdens ende var nær. Derfor flyttede de væk fra byen og ud på landet, hvor de besluttede sig for at blive fuldstændig selvforsynende. De ønskede at overleve.

For at tilegne sig de færdigheder de ville få brug for, købte de bøger, tog kurser og talte med så mange som muligt. De anlagde en have med grøntsager og 50 dværgfrugttræer, samlede et forråd af frø og redskaber og lærte at dyrke og konservere fødevarer. En ven lærte dem endda at slagte og konservere kød. Karen lærte at identificere forskellige spiselige planter og rødder i skoven i tilfælde af at deres fødevarer slap op. Gary lærte at lave brændstof af majs, at konstruere en brændeovn af metal og at bygge et selvforsynende hus.

Karen siger: „Som følge af de frygtelige verdensforhold på det tidspunkt mente jeg at civilisationen snart ville høre op.“ Gary forklarer: „Som andre unge mennesker prøvede jeg at gøre noget aktivt imod korruption, racisme og Vietnamkrigen. Men jeg blev hurtigt skuffet. Jeg følte at menneskeheden var slået ind på en selvdestruktiv kurs.“

Gary siger videre: „En aften da jeg havde noget tid tilovers, fandt jeg en bibel og læste fra Mattæusevangeliet til Åbenbaringens Bog. I løbet af de følgende fire aftener læste jeg det igen. Om morgenen den femte dag sagde jeg til Karen: ’Vi lever i de sidste dage. Gud vil snart gribe ind og rense jorden. Vi må finde dem der vil overleve.’“ Gary og Karen begyndte nu at tage fra det ene trossamfund til det andet for at finde nogen der var indstillet på at forberede sig på verdens ende.

Inden længe bankede et af Jehovas Vidner på deres dør, og et bibelstudium blev påbegyndt. „Jeg var meget begejstret,“ siger Karen, „for jeg fik virkelig en forklaring på det Bibelen siger. Jeg havde forsøgt at finde sandheden om endens tid, og endelig havde jeg fundet den. Der var et sikkert håb for fremtiden. Men hvad der var endnu bedre, var at jeg begyndte at opdyrke et venskab med min himmelske Fader, universets Skaber og Gud.“

Gary siger: „Mit liv fik sand mening. Da jeg først var begyndt at studere Bibelen, kunne jeg ikke få nok. Jeg læste bibelprofetier, undersøgte beviserne for at de var gået i opfyldelse, og blev overbevist om at Gud snart vil gribe ind. Jeg tænkte: ’Folk burde forberede sig, ikke på en katastrofe, men på det liv som Gud ønsker for os.’“ Gary og Karen fik et positivt syn på fremtiden. I stedet for at bekymre sig om verdens ende blev de overbevist om at Gud vil fjerne de problemer som plager menneskeheden, og gøre jorden til et paradis.

Hvad er Gary og Karen så optaget af i dag, 25 år senere? Karen siger: „Jeg styrker fortsat min kærlighed til Jehova Gud og min tro på ham, og jeg prøver at hjælpe andre til at gøre det samme. Sammen søger Gary og jeg at styrke vores familie og i forening at tjene Gud. Vi prøver at leve et enkelt liv så vi kan koncentrere os om andre og deres behov.“

Gary tilføjer: „Jeg beder regelmæssigt om at Guds rige må komme og give lindring til millioner af mennesker. Hver gang jeg taler med andre om den gode nyhed om Guds rige, beder jeg Gud om hjælp til at give i det mindste et enkelt menneske håb ud fra Bibelen. I over 25 år har Jehova i sin godhed besvaret denne bøn. Karen og jeg tror på at Jehova snart vil gennemføre store forandringer på jorden, men vi frygter ikke længere verdens ende.“ — Mattæus 6:9, 10; 2 Peter 3:11, 12.

[Illustration på side 9]

Gary og Karen finder nu glæde ved at hjælpe andre til at få håb gennem Bibelens budskab