Hvis anerkendelse søger du?

1. Hvilket naturligt ønske har vi alle?

HAR du nogensinde oplevet at en du kender og respekterer, har glemt dit navn eller, endnu værre, slet ikke genkender dig? Det kan godt virke ret nedslående, ikke? Hvorfor er det sådan? Fordi vi alle sammen har et naturligt ønske om at blive lagt mærke til, at få anerkendelse. Den form for anerkendelse vi søger, indbefatter selvfølgelig mere end bare at blive genkendt. Vi vil også gerne have at andre påskønner den person vi er, og det vi udretter. – 4. Mos. 11:16, fdn.; Job 31:6.

2, 3. Hvordan kunne vores ønske om anerkendelse blive fordrejet? (Se indledningsbilledet).

² Men som med mange andre af vores naturlige ønsker kan vores ønske om anerkendelse blive fordrejet på grund af vores ufuldkommenhed. Vi kan ligefrem komme til at hige efter forkerte former for anerkendelse. Satans verden forsøger at få mennesker til at søge berømmelse og bekræftelse så de glemmer hvem der i virkeligheden fortjener at blive gjort kendt og tilbedt – vores himmelske Far, Jehova Gud. – Åb. 4:11.

³ På Jesus’ tid havde mange religiøse ledere et forkert syn på ros og anerkendelse. Jesus advarede sine disciple: “Pas på de skriftlærde som kan lide at gå rundt i lange klæder, og som elsker at man hilser på dem på torvene, og at de har de forreste [eller “bedste”, fdn.] siddepladser i synagogerne og de bedste pladser ved aftensmåltiderne.” Derefter tilføjede han: “De vil få en hårdere dom.” (Luk. 20:46, 47) I kontrast hertil roste Jesus en fattig enke der gav et beskedent bidrag, sandsynligvis uden at blive bemærket af andre. (Luk. 21:1-4) Jesus havde tydeligvis et helt andet syn på anerkendelse. Denne artikel vil hjælpe os til at blive ved med at have det syn på anerkendelse som Jehova ønsker at vi skal have.

DEN STØRSTE ANERKENDELSE VI KAN FÅ

4. Hvad er den største anerkendelse vi kan få, og hvorfor?

⁴ Hvad er den største anerkendelse vi kan opnå? Ikke den form for anerkendelse nogle søger i den akademiske verden, forretningsverdenen eller underholdningsindustrien. Læg mærke til hvad Paulus skrev: “Nu hvor I har lært Gud at kende, eller snarere nu hvor I er blevet kendt af Gud, hvordan kan det så være at I vender tilbage til de svage og fattige ting, de normer der er grundlæggende i denne verden, og ønsker at være slavebundet af dem igen?” (Gal. 4:9) Hvor er det et storslået privilegium at blive “kendt af Gud”! Jehova, Den Højeste i universet, vil gerne have et personligt forhold til os. En bibelkommentator forklarer at udtrykket betyder at vi er “blevet genstand for hans positive opmærksomhed”. Når Jehova anerkender os som sine venner, opnår vi det der er selve formålet med vores eksistens. – Præd. 12:13, 14.

5. Hvordan kan vi blive kendt af Gud?

⁵ En der oplevede den form for anerkendelse, var Moses. Da han bad Jehova om at lære ham sine veje, svarede Jehova: “Det du beder om, vil jeg også gøre, for jeg har godkendt dig, og jeg kender dig ved navn.” (2. Mos. 33:12-17) Jehova kan også kende os ved navn. Men hvad skal der til for at vi kan blive hans venner? Vi må elske ham af hele vores hjerte og vie vores liv til ham. – Læs 1. Korinther 8:3.

6, 7. Hvad kunne føre til at vi mistede vores venskab med Jehova?

⁶ Vi må imidlertid blive ved med at værne om vores dyrebare venskab med Jehova. Ligesom de kristne i Galatien som Paulus skrev til, må vi undgå at blive slavebundet af “de svage og fattige ting” i verden, deriblandt tendensen til at jagte succes og berømmelse. (Gal. 4:9) De kristne i Galatien havde allerede opnået at blive kendt af Gud. Men nu var de i gang med at ‘vende tilbage’ til ligegyldige ting. Paulus sagde med andre ord: “Nu hvor I er kommet så langt, hvorfor vender I så tilbage til de tåbelige og værdiløse ting som I havde lagt bag jer?”

⁷ Kunne noget lignende ske for os i dag? Det kunne det godt. Da vi lærte Jehova at kende, gav vi måske, ligesom Paulus, afkald på visse former for anerkendelse i Satans verden. (Læs Filipperne 3:7, 8). Måske gav vi afkald på at få en høj uddannelse, eller det kan være at vi sagde nej til forfremmelser eller andre muligheder for at tjene gode penge. Det kan også være at vi havde et særligt talent inden for musik eller sport der kunne have ført til penge og berømmelse. Alle de ting opgav vi. (Hebr. 11:24-27) Hvor ville det være uklogt af os at begynde at tænke at vi er gået glip af noget på grund af vores beslutning. Det kunne føre til at vi vendte tilbage til noget i verden som vi allerede havde konkluderet hørte til “de svage og fattige ting”.a

HOLD FAST VED DIN BESLUTNING

8. Hvad vil styrke os i vores beslutning om at søge Jehovas anerkendelse?

⁸ Hvad kan styrke os i vores beslutning om at søge Jehovas anerkendelse og ikke verdens? Der er to vigtige ting vi må huske. For det første: Jehova giver altid dem der tjener ham trofast, anerkendelse. (Læs Hebræerne 6:10; 11:6). Han elsker hver enkelt af sine trofaste tjenere og ville betragte det som uretfærdigt at lade deres indsats gå ubemærket hen. Jehova kender altid “dem der tilhører ham”. (2. Tim. 2:19) Han “er opmærksom på de retfærdiges vej” og ved hvordan han skal redde dem ud af prøvelser. – Sl. 1:6; 2. Pet. 2:9.

9. Hvordan har Jehova vist sine tjenere at han godkendte dem? Giv eksempler.

⁹ Nogle gange har Jehova på enestående måder vist sine tjenere at de havde hans godkendelse. (2. Krøn. 20:20, 29) Tænk for eksempel på hvordan han reddede sit folk ved Det Røde Hav da de blev forfulgt af Faraos mægtige hær. (2. Mos. 14:21-30; Sl. 106:9-11) Hans indgriben var så spektakulær at folk i den del af verden stadig talte om det 40 år senere. (Jos. 2:9-11) Det er godt for os at tænke over hvordan Jehova i fortiden viste sin kærlighed og sin kraft ved at redde sine tjenere, for vi vil snart selv blive udsat for et angreb – det forudsagte angreb af Gog fra Magog. (Ezek. 38:8-12) Til den tid vil vi helt sikkert være glade for at vi søgte anerkendelse hos Gud og ikke i verden.

10. Hvilken anden vigtig ting må vi huske i forbindelse med anerkendelse fra Jehova?

¹⁰ Den anden vigtige ting vi må huske, er at Jehova kan give os anerkendelse på måder vi måske aldrig havde forventet. De der kun gør gode gerninger for at blive bemærket af andre, får ikke nogen belønning af Jehova. Hvorfor ikke? Fordi de, som Jesus sagde, allerede har fået hele deres belønning i form af ros og opmærksomhed fra andre mennesker. (Læs Matthæus 6:1-5). Men “i det skjulte” ser Jehova dem der ikke får anerkendelse for deres gode gerninger. Han lægger mærke til det de gør for andre, og belønner dem for det. Nogle gange gør han det imidlertid på uventede måder. Lad os se på nogle eksempler.

EN YDMYG KVINDE FIK ANERKENDELSE AF GUD

11. Hvordan viste Jehova at han havde lagt mærke til Maria?

¹¹ Da Guds Søn skulle fødes som menneske, valgte Jehova at en ydmyg ung kvinde ved navn Maria skulle blive mor til dette særlige barn. Maria boede i den uanselige by Nazaret, langt fra Jerusalem og det storslåede tempel. (Læs Lukas 1:26-33). Hvorfor blev netop hun udvalgt? Englen Gabriel fortalte hende at hun ‘havde Guds godkendelse’. Ud fra en samtale Maria senere havde med sin slægtning Elisabeth, kan man se at hun var et meget åndeligt menneske. (Luk. 1:46-55) Jehova havde holdt øje med Maria og lagt mærke til hendes trofasthed, og han velsignede hende på en måde hun aldrig havde forestillet sig.

12, 13. Hvordan fik Jesus anerkendelse ved sin fødsel og ved templet 40 dage senere?

¹² Da Maria havde født Jesus, gjorde Jehova ikke nogen af de prominente ledere eller myndighedspersoner i Jerusalem og Betlehem opmærksom på hvad der var sket. Engle viste sig for nogle simple hyrder der vogtede får på markerne uden for Betlehem, og fortalte dem om den helt særlige begivenhed. (Luk. 2:8-14) Derefter tog hyrderne hen for at se det nyfødte barn. (Luk. 2:15-17) Det må virkelig have overrasket Maria og Josef at Jesus blev vist ære på den måde! Tænk et øjeblik over kontrasten mellem Jehovas og Satans måde at gøre tingene på. Da Satan sendte astrologer til Jesus og hans forældre, blev Kristus’ fødsel kendt vidt og bredt, og “alle i Jerusalem” blev foruroligede. (Matt. 2:3) Det endte med at mange uskyldige børn blev slået ihjel. – Matt. 2:16.

¹³ Ifølge Loven skulle Maria 40 dage efter Jesus’ fødsel bringe et offer til Jehova ved templet i Jerusalem, cirka 10 kilometer fra Betlehem. (Luk. 2:22-24) Måske har Maria i løbet af turen spekuleret på om præsten der skulle tage imod hendes offer, mon ville gøre noget særligt for at anerkende Jesus som den kommende frelser. Jesus fik anerkendelse, men ikke på den måde Maria måske havde forventet. Jehova brugte den gudfrygtige mand Simeon og den 84-årige enke og profetinde Anna til at bekræfte at dette barn ville blive den lovede Messias, eller Kristus. – Luk. 2:25-38.

14. Hvordan belønnede Jehova Maria?

¹⁴ Hvad med Maria? Fik hun anerkendelse af Jehova for at hun trofast klarede opgaven med at opfostre hans Søn? Ja. Gud sørgede for at hendes ord og handlinger fik en plads i Bibelen. Det ser ud til at Maria ikke havde mulighed for at rejse rundt sammen med Jesus de tre og et halvt år hans tjeneste varede, så hun er gået glip af mange af de spændende ting der skete. Måske var hun nødt til at blive i Nazaret fordi hun var enke. Hun var dog sammen med Jesus da han døde. (Joh. 19:26) Senere, i dagene op til Pinsedagen, var Maria i Jerusalem sammen med de andre disciple. (Ap.G. 1:13, 14) Og hun var højst sandsynligt blandt dem der blev salvet med den hellige ånd den dag. I så fald fik hun mulighed for at komme i himlen og være sammen med Jesus for evigt. Sikke en smuk belønning for hendes trofaste tjeneste!

JEHOVA GAV SIN SØN ANERKENDELSE

15. Hvordan viste Jehova at han godkendte sin Søn?

¹⁵ Jesus havde ikke noget ønske om at få anerkendelse af de religiøse og politiske ledere på hans tid. Men det må virkelig have opmuntret ham da Jehova ved tre forskellige lejligheder viste at han anerkendte ham, ved at tale direkte fra himlen. Lige efter at Jesus var blevet døbt i Jordanfloden, sagde Jehova: “Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt.” (Matt. 3:17) Johannes Døber var øjensynlig den eneste anden der hørte det. Omkring et år før Jesus døde, hørte tre af hans apostle Jehova sige: “Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt. Lyt til ham.” (Matt. 17:5) Og nogle få dage før Jesus’ død talte Jehova endnu engang til sin Søn fra himlen. – Joh. 12:28.

16, 17. Hvilken uventet anerkendelse gav Jehova Jesus?

¹⁶ Selvom Jesus vidste at han ville komme til at lide en uretfærdig og nedværdigende død anklaget for blasfemi, bad han om at Jehovas vilje måtte ske og ikke hans egen. (Matt. 26:39, 42) Han søgte sin Fars anerkendelse i stedet for verdens. Af den grund “udholdt han smerten på en torturpæl og foragtede den skam der var forbundet med det”. (Hebr. 12:2) Hvordan gav Jehova ham anerkendelse for det?

¹⁷ Da Jesus var på jorden, gav han i bøn udtryk for at han gerne ville vende tilbage til den ophøjede stilling som han tidligere havde haft hos sin Far i himlen. (Joh. 17:5) Der er ikke noget der tyder på at Jesus håbede på mere end det, at han havde forventninger om at få en himmelsk “forfremmelse”. Men hvad gjorde Jehova? Han gav Jesus en uventet anerkendelse ved at oprejse ham til “en højere stilling” og give ham noget ingen andre før havde fået – udødeligt liv.b (Flp. 2:9; 1. Tim. 6:16) Hvilken fantastisk belønning for Jesus’ trofasthed!

18. Hvad kan hjælpe os til ikke at søge anerkendelse i verden?

¹⁸ Hvad vil hjælpe os til at undgå at søge anerkendelse i verden? Vi må huske at Jehova altid giver sine trofaste tjenere anerkendelse, og at han ofte belønner dem på uventede måder. Hvem ved hvilke uventede velsignelser vi vil komme til at opleve i fremtiden? Men på nuværende tidspunkt, hvor vi må udholde problemer og vanskeligheder i denne onde verden, er det vigtigt at vi husker at verden, og dermed også den anerkendelse man kan opnå i den, vil forsvinde. (1. Joh. 2:17) Jehova ‘er ikke uretfærdig så han glemmer vores arbejde og al den kærlighed vi har vist hans navn’. (Hebr. 6:10) Vores kærlige himmelske Far vil sørge for at vi får anerkendelse – måske endda på måder vi slet ikke kan forestille os!