Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/73 s. 1-4
  • Vi vil vandre i Jehovas navn

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi vil vandre i Jehovas navn
  • Rigets Tjeneste – 1973
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Uddelingen af „Rigets Nyheder“ nr. 17
  • Succesrig kampagne med Rigets Nyheder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Brug den ved enhver lejlighed
    Tjenesten for Riget – 2010
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med „Rigets Nyheder“ nr. 16
    Rigets Tjeneste – 1973
  • Traktatuddeling i september
    Rigets Tjeneste – 1980
Se mere
Rigets Tjeneste – 1973
km 12/73 s. 1-4

Vi vil vandre i Jehovas navn

Uddelingen af „Rigets Nyheder“ nr. 17

1 De fleste mennesker i verden følger en vej som denne tingenes ordning har afstukket for dem. Forskellige grupper følger forskellige veje. Som skriftstedet siger, vandrer folkeslagene „hvert i sin guds navn“. Deres falske guder fører dem alle til det samme mål — til kamp mod Jehova.

2 „Men vi, for vor del,“ siger skriftstedet videre, „vil vandre i Jehova vor Guds navn.“ (Mika 4:5, NW) Kun de der vandrer ad denne vej vil undgå sammenstødet med Gud. Jehovas vidner følger selv denne vej, og de ønsker at så mange som muligt skal slå ind på den og forlade den dødsens farlige kurs de nu følger.

3 Den eneste måde hvorpå vi kan få folk til at gøre dette, er ved at vise dem den falskhed der præger deres religion og hvilken fare de bringer sig selv i ved at følge deres ’guder’. De må lære den sande Gud, Jehova, at kende, og forstå hvad det vil sige at vandre i hans navn. Lad os derfor uddele Rigets Nyheder nr. 17 til så mange husstande som muligt fra 22. til 31. december. Når vi modigt tager del i dette arbejde, viser vi at vi virkelig vandrer i Jehovas, den sande Guds, navn.

4 Som det fremgår af traktatens forside, besvarer den spørgsmålet „Har kirkerne forrådt Gud og mennesker?“ Tænk på hvordan denne overskrift vil virke: Hvis den besøgte sukker og jamrer over de vederstyggeligheder der øves i religionens navn, eller stiller sig fjendtligt til kirkerne, eller måske blot ikke interesserer sig for religion, kan det være at overskriften vil vække hans nysgerrighed, og traktatens indhold vil åbne hans øjne. Hvis den besøgte er religiøst indstillet, vil overskriften sikkert sætte hans tanker i sving; han kommer måske til at tænke på nogle tvivlsspørgsmål han selv har haft i forbindelse med sin kirke, og vil derfor læse traktaten.

5 Det er naturligvis ikke al religion der har forrådt Gud og mennesker. Det vil læseren blive gjort opmærksom på, og forskellen mellem sand og falsk religion vil blive ridset op. Læseren tilskyndes til at handle; der lægges vægt på at han bør finde frem til den sande tro og selv praktisere sand tilbedelse.

6 En kort præsentation vil være tilstrækkelig. Vi kunne for eksempel sige: „Jeg deltager i en verdensomfattende uddeling af denne traktat. Den koster ikke noget. Vi uddeler den til alle husstande. Jeg håber De får tid til at læse den.“ Eller: „Jeg har ringet på for at overbringe Dem et kortfattet budskab i trykt form. Det koster ikke noget. Jeg håber De vil læse det.“ Denne gang ønsker vi at den besøgte skal læse traktaten fremfor at høre på en prædiken fra os. Jo mindre vi siger, jo mere sandsynligt er det at den besøgte vil læse traktaten. Men vi bør naturligvis optræde venligt.

7 I den periode traktaten uddeles, har mange fri fra deres verdslige arbejde nogle dage, og de unge har fri fra skole. Alle forkyndere tilskyndes til at have en fuld andel i arbejdet. De ældste kan hjælpe ved at tilrettelægge særlige samlinger til gruppevidnearbejde, idet en forenet indsats virker opmuntrende på alle. Nye som opfylder kravene for at kunne være med i arbejdet, har her en glimrende lejlighed til at få en god start.

8 I det meste af måneden vil vi naturligvis tilbyde bogen Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? mod et bidrag på kr. 2,00.

9 Nationerne vandrer stadig hver i sin guds navn, men ikke ret meget længere. Deres falske gudsdyrkelse vil betyde udslettelse for dem. Vi glæder os imidlertid over at mange stadig drager ud af Babylon den Store. Mens Jehova endnu viser tålmodighed, er det vort privilegium at hjælpe disse til at tage den rene tilbedelse op sammen med os.

[Tekstcitat på side 1]

Gør vidnesbyrdet større med Rigets Nyheder nr. 17

[Tekstcitat på side 4]

Vi, for vor del, vil vandre i Jehova vor Guds navn. — Mika 4:5, NW.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del