Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/75 s. 2
  • Jeres tjenestemøder

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Jeres tjenestemøder
  • Rigets Tjeneste – 1975
  • Underoverskrifter
  • Ugen fra 8. juni
  • Ugen fra 15. juni
  • Ugen fra 22. juni
  • Ugen fra 29. juni
  • Ugen fra 6. juli
Rigets Tjeneste – 1975
km 6/75 s. 2

Jeres tjenestemøder

Ugen fra 8. juni

10 min. Sang nr. 92. Indledende bemærkninger med kommentarer til temaet nederst side 1, månedens tema. Lad en eller to fortælle, eller interview en eller to ældre brødre eller søstre som har tjent trofast i mange år i Jehovas tjeneste.

15 min. „Af husholdere kræves trofasthed“ gennemgås med spørgsmål og svar.

20 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — med Ny Verden-oversættelsen.“ Hovedpunkterne i artiklen fremhæves og forslagene demonstreres. Det der skal huskes, bør repeteres.

15 min. Afsluttende meddelelser. For dem der ønsker at blive døbt ved et af sommerens områdestævner arrangeres nogle møder hvor de firs spørgsmål i organisationsvejledningen gennemgås. I de menigheder hvor det er aktuelt, arrangeres disse møder nu, hvis det ikke allerede er gjort. Tilskynd forkynderne til at tale med dem de underviser, om dette spørgsmål. Sang nr. 103.

Ugen fra 15. juni

15 min. Sang nr. 62. Indledende drøftelse af „Spørgsmålskassen“. To ældste taler sammen og viser hvordan tilsynsmænd må undervise på forskellige måder. Et godt eksempel på en tilsynsmand der underviser er kredstilsynsmanden.

15 min. Sang er en del af vor tilbedelse. Artiklen i Vagttårnet for 15. maj 1975, side 237, „Giv udtryk for værdsættelse i sang“, drøftes i et foredrag. Tal om hvordan de nye kan lære vores sange. Tilskynd alle til at synge med af et helt hjerte og deltage i sangen i menigheden. Vælg sang nr. 110 som et eksempel og tilskynd alle til at synge med på den sang.

15 min. „Den velgørende egenskab rimelighed“. Gennemgås med spørgsmål og svar. Tilskynd alle til at opdyrke denne egenskab i hjemmet, i menigheden og i hverdagen.

15 min. Afsluttende meddelelser. De bekendtgørelser der har almindelig interesse for menigheden, fremhæves. En kort rapport om menighedens regnskab, som derefter anbringes på opslagstavlen. Lad forskellige fortælle om erfaringer fra arbejdet med Ny Verden-oversættelsen. Sang nr. 36.

Ugen fra 22. juni

15 min. Sang nr. 91. Indledning og dagens tekst. Teokratisk nyt.

15 min. Sommerens muligheder for tjeneste. En gruppe forkyndere drøfter de særlige muligheder den lyse tid byder på. (1) Forkyndelse i tiden fra kl. 16 til 19.30. (2) Gadearbejde. (3) Forkyndelse der hvor man holder ferie. (4) Deltagelse i møderne der hvor man holder ferie. (5) Uformelle vidnesbyrd i forbindelse med at besøge slægtninge og over for mennesker man træffer på ferierejser og under ferieophold. Mulighederne der drøftes skal være realistiske og passe til de lokale forhold. Tænk på hvilke muligheder børn og ældre har, hvilke muligheder familiefædre og husmødre har, og hvordan det forholder sig for de unge. Gør drøftelsen opmuntrende og indflet eventuelt erfaringer som forskellige har gjort andre somre.

15 min. En særlig mulighed: Gadearbejdet. En af de ældste drøfter dette med hele menigheden. I menigheder hvor man ikke har egentligt distrikt til gadearbejde, kan man måske hjælpe til i en nabomenighed hvor man har et sådant distrikt. Ellers kan man her drøfte hus-til-hus-arbejdet med bladene. Dæk følgende punkter: (1) Det distrikt der er velegnet, skrives ud, og så vidt muligt arrangeres arbejdet sådan at der er forkyndere i disse distrikter jævnt fordelt i de tider hvor der er folk på gaden, sådan at den ene forkynder afløser den anden. Det er bedre at der hele tiden er en forkynder på posten, end at der ikke er nogen et langt stykke tid og så pludselig en hel del forkyndere. (2) Når man går på gadearbejdet, bør man være lysvågen og helt optaget af at opnå kontakt med nogle af dem der går på gaden og tilbyde dem bladene. Forskellige metoder kan anvendes, men en forkynder bør aldrig være uopmærksom, være fordybet i sine egne tanker, være optaget af at se på vinduer eller være optaget af at tale med en anden forkynder. Den levende og opmærksomme forkynder der er optaget af at fange folks opmærksomhed og aflægge vidnesbyrd, virker som en god repræsentant for det kristne budskab. (3) Forskellige kan fortælle erfaringer fra gadearbejdet.

15 min. Afsluttende meddelelser. Brevet fra afdelingskontoret drøftes. Vigtigheden af at rapportere fremhæves. Giv praktiske forslag til hvordan man kan huske at udfylde sin rapport dag for dag eller uge for uge i månedens løb; husk at antal bibler spredt tælles med som bøger, og husk at rapportere den tid der bruges til uformelle vidnesbyrd. Tilsynsmanden for arbejdsmarken har det ansvar at samle rapporten, og i den forbindelse er det helt rigtigt at han minder forkynderne om at huske at rapportere. Hvis han mener nogle har glemt at rapportere, vil det være helt korrekt af ham at minde dem om det. Sang nr. 35.

Ugen fra 29. juni

10 min. Sang nr. 74. Indledning og dagens tekst.

15 min. Foredrag over temaet for juli måned: „Bevar forbindelsen og et godt forhold til brødrene ved at komme til møderne.“ (Hebr. 10:25) Forskellige kan interviewes med hensyn til hvordan det er muligt for dem at overvære møderne, og hvorfor de værdsætter møderne så meget, og hvad de får ud af dem.

20 min. Artiklen „Planlæg at få det største udbytte af stævnet“ gennemgås med spørgsmål og svar. I forbindelse med paragraf 4 kan man give forslag til hvornår og hvordan man kan få læst de opgivne stykker i Bibelen. I forbindelse med paragraf 5 kan man nævne hvad nogle familier lokalt har tænkt sig at gøre om aftenerne i stævnebyen.

15 min. Afsluttende meddelelser. Herunder fremhæves tilbudet i juli, som er Er dette liv alt? sammen med Ny Verden-oversættelsen, og der vises i nogle korte demonstrationer hvordan de kan tilbydes efter en kort bibelprædiken. Sang nr. 107.

Ugen fra 6. juli

De ældste kan tilrettelægge et program der opfylder nogle lokale behov, eller de kan benytte det tjenestemødeprogram i juli måned som menigheden måske ellers ikke får på grund af områdestævnet.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del