Fremholdelse af den gode nyhed — med abonnement på Vagttårnet
1 Vi sætter pris på Vagttårnet og hvad det har betydet for os. Nu er det vort ønske at det også må blive af værdi for andre. Det er derfor vigtigt at vi kan fremholde Vagttårnet og abonnementstilbudet med begejstring og overbevisning. Der er afgjort ingen grund til at holde igen med hjerteligt at anbefale det til enhver.
2 Under kampagnen opfordrer vi dig til at finde en bestemt artikel i hvert blad som du føler specielt kan bruges i forbindelse med at tilbyde bladet. Sæt dig godt ind i den artikel. Som regel vil overskriften kunne give et godt grundlag for en samtale med den besøgte, eller måske er der et bibelcitat i artiklen som kan bruges som grundlag for en samtale. Når du står med bladet i hånden og drøfter emnet er det let at fremholde abonnementstilbudet.
3 Du kan i tankerne gennemgå nogle få korte indledninger som i almindelighed vil passe til næsten enhver artikel. For eksempel: „Vidste De at Bibelen siger dette?“ Så kan man læse det skriftsted som fremhæves i den pågældende artikel. Eller man kan sige: „I betragtning af det der er sket for nylig [nævn hvad det er du tænker på] forstår man hvorfor folk vil være interesseret i et emne som dette.“ Og så henviser man til artiklen.
4 Vil det sige at man skal forberede en ny præsentation hver fjortende dag? Ja. Men det er ganske enkelt og fornyende. Efter en kort indledning henviser man til overskriften på den artikel eller det skriftsted man vil fremhæve. Hvis der er lejlighed til det, kan man vælge et afsnit fra artiklen som man i forvejen har udvalgt, og derefter tilbyder man abonnementet. Læg godt mærke til de præsentationer der fremholdes på tjenestemødet, for så vil du snart opdage hvor enkelt det er, og du vil opdage at det er stimulerende at have en ny måde at fremholde tilbudet på hver gang der kommer et nyt blad. Du vil også selv lære mere når du således bruger forskellige bibelske temaer i din præsentation.
5 Vil det være rigtigt at tilbyde abonnement på bladene når man deltager i bladarbejdet på sin ugentlige bladdag og træffer nogle der viser særlig interesse? Ja absolut! Vi møder ikke så sjældent mennesker der siger: „Jeg kan godt lide at læse jeres blade.“ Så fortæl dem at de kan få dem regelmæssigt med posten ved at abonnere på dem. Tænk på dette i forvejen og vær forberedt på at tilbyde abonnement når du deltager i bladarbejdet og ved andre lejligheder.
6 I de foregående år har det vist sig at være godt at vi i visse måneder gør en særlig indsats for at henlede bestemte gruppers opmærksomhed på abonnementstilbudet. Det samme kan vi gøre i denne kampagne. I februar kan vi for eksempel især tænke på vore slægtninge og venner. Måske kan vi tilbyde dem et gaveabonnement. Naturligvis skal man først sikre sig at de gerne vil modtage et sådant abonnement, og når man indsender det skal man skrive „gave“ øverst på abonnementskvitteringen og anføre sit navn som giveren forneden på kvitteringen.
7 Desuden må vi hele tiden huske på de tre nye brochurer og benytte dem i forbindelse med abonnementstilbudet. Ved hjælp af dem vil flere bibelstudier utvivlsomt kunne oprettes.
8 Der er således noget vi alle må være vågne for i denne kampagne. For det første må vi fremholde Vagttårnet med begejstring og overbevisning, og dernæst må vi huske at bruge brochurerne for at oprette studier. Vi kan være overbeviste om at Jehova med sin ånd vil velsigne os når vi gør god brug af disse velegnede redskaber.