Vær glade forkyndere
1 Vi har al mulig grund til at være glade forkyndere i dag. Vor Gud, Jehova, er en lykkelig Gud, og Jesus, hans medarbejder, glæder sig også, eftersom han kaldes „den lykkelige og eneste Magthaver“. (1 Tim. 1:11; 6:14, 15) Hvis vi følger i Jesu fodspor som hans disciple vil vi også kunne glæde os med ham. Meget passende skrev apostelen Paulus: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — Fil. 4:4.
Find glæden ved at forkynde
2 I lydighed mod Jesu befaling i Apostelgerninger 1:8 om at være vidner, fortsætter vi med at vise andre mennesker kærlighed. Jesus understregede vor forpligtelse til at elske Jehova først, og dernæst at elske vor næste. — Matt. 22:37-39.
3 Hvis vi virkelig elsker vore medmennesker og er glade for at hjælpe dem, vil vor glæde kunne høres på det vi siger. Vi vil ikke fremholde sandheden rutinemæssigt, så det røber denne indstilling: ’Her er jeg fordi jeg skal være her, ikke fordi jeg ønsker at være her.’ Ej heller vil vi lade vor præsentation være en udenadlært remse, uden hensyn til hvad den besøgte tænker, føler og mener. Nej, vi må nære oprigtig interesse for og kærlighed til dem vi taler med, ærligt søge at hjælpe dem til at lære Guds ords sandhed at kende. En sådan uselvisk interesse for andre, genspejlet i vor fremholdelse af Bibelens sandheder, vil hjælpe os til at finde stor glæde i at forkynde den gode nyhed om Riget.
Find glæden ved at gøre disciple
4 Vi ved at Jehova og englene glæder sig når en discipel føjes til. Vi vil også glæde os over at gøre disciple hvis vi genspejler Jehovas kærlighed til og interesse for menneskene. Vi må vise oprigtig omsorg for de mulige disciple, ikke bare betragte dem som „studier“ der kan rapporteres, men som mennesker. Vi vil opdage at glæden ved at lede studier og gøre disciple snarere er en følge af at vi viser oprigtig kærlighed til folk end af at vi benytter en bestemt metode eller teknik. De fleste mennesker er imødekommende når nogen viser dem oprigtig kærlighed og interesse.
5 Jesus har sat os et godt eksempel. Han gjorde sig til ven med dem han underviste. (Joh. 15:11-15) Vi kan, og bør også, bestræbe os for at blive venner med dem vi underviser ved vore hjemmebibelstudier. Med dette mål for øje skulle vore studier ikke være en følelseskold, systematisk gennemgang eller drøftelse af stoffet. Nej, de bør foregå i en hjertelig og tjenstvillig atmosfære, med god undervisning og med vægten lagt på opnåelse af et godt forhold til Jehova. Vi bør altid søge at hjælpe dem vi studerer med, idet vi ikke er tilfredse med at undervise dem i Bibelens principper og formaninger, men også vil vise hvordan man anvender disse principper i sin tilværelse og hvordan man efterlever Guds retfærdige bud. Vore drøftelser skulle afspejle en oprigtig personlig interesse for eleven som en mulig discipel og derfor en mulig broder eller søster i troen.
6 Det er virkelig en stor glæde at se en discipel gøre fremskridt og nå frem til indvielse og dåb. Den glæde oplevede Paulus, og han følte sig særlig knyttet til dem han hjalp. (1 Tess. 2:17-20) Mange trænger stadig til hjælp efter deres dåb. Der er stor glæde ved at hjælpe andre til at blive rodfæstede og grundfæstede i troen. (Ef. 3:17-19) Vis derfor de nydøbte disciple personlig interesse. Hvorfor ikke hjælpe dem indtil de har studeret mindst to bøger, så de kan blive grundfæstede i troen?
7 Vor kærlighed til Jehova og næsten vil ganske givet hjælpe os til at få den rette indstilling til spørgsmålet om at hjælpe andre. Kærlighed og glæde hænger nøje sammen, og de er begge frugter af Guds hellige ånd. (Gal. 5:22) Fortsæt med at give udtryk for din kærlighed til og interesse for dine medmennesker når du forkynder, underviser, og gør disciple, og du vil givetvis høste megen glæde som en velsignelse fra vor lykkelige og glade Gud, Jehova.