Hjælp „disse små“
1 Jesus elskede mennesker. Han var ikke alene optaget af dem der trofast fulgte ham, men også af dem der måske forvildede sig væk fra hjorden. Husk hvad han sagde ifølge Mattæus 18:14: „Det [er] heller ikke min himmelske Faders ønske at en af disse små skal gå tabt.“
2 Der er ingen tvivl om at Jesus havde tanke for at nogle kunne fare vild fra hjorden, for i Mattæus 18:12, 13 læser vi at han sagde at der ville blive stor glæde over et får der havde forvildet sig bort men som var blevet fundet og var bragt tilbage til hjorden. Jo, Jesus var bekymret for „disse små“.
3 Fra tid til anden kan det ske at nogle forlader os og ikke umiddelbart viser noget ønske om at blive hjulpet tilbage. Men de fleste af dem der er blevet svage eller har indstillet den kristne virksomhed, har gjort det på grund af forskellige vanskeligheder og personlige problemer. De er simpelt hen bare holdt op med at gå i tjenesten og regelmæssigt at komme sammen med os ved møderne. Hvordan kan vi, i kristen kærlighed til dem, hjælpe dem tilbage?
Hvem der kan hjælpe
4 Alle ældsteråd vil, om muligt ved deres ældstemøde i december, sætte ind på at drøfte hvordan de kan hjælpe dem der er blevet uvirksomme i de sidste få år. (Ordsp. 27:23) Som en del af deres hyrdearbejde bør de ældste gøre en særlig bestræbelse for at besøge disse der har tilladt sig selv at ’fare vild’, og gøre hvad de kan for at yde dem åndelig hjælp. Menighedstjenere som er kendt med de uvirksommes tankegang og forhold, kan anmodes om at ledsage en ældste under besøget hvor man tilbyder hjælp og opmuntring.
Hvad man kan gøre
5 Begynd aldrig på at revse eller skænde når I besøger dem der er blevet uvirksomme. Vis dem i stedet at I holder af dem og er bekymrede for dem. Fortæl dem at vi savner at være sammen med dem ved møderne. Tilbyd at følges med dem eller at hente dem, hvis det kan være dem til hjælp. Prøv på efterhånden at finde ud af hvorfor de er gledet bort, uden dog at få dem til at føle sig forlegne eller ilde til mode. Er det sket fordi de har mærket nogle af de smerter der følger med når man prøver på at samle sig unødvendige materielle ting? (1 Tim. 6:9, 10) Har de stødt sig på noget der i virkeligheden har sin forklaring? Lad dem få lov til at udtale sig; så kan I finde ud af hvordan I kan hjælpe.
6 Skulle de ikke reagere positivt efter første besøg, så tab alligevel ikke modet. I visse tilfælde vil det sikkert være godt at komme igen inden for en uge eller to. Undertiden er det nødvendigt med flere besøg. Tilskynd dem villigt med opmuntrende skriftsteder, studér med dem hvis det er det de trænger til.
7 Ved at vise denne form for kærlig interesse for Jehovas „små“, vil du sandsynligvis erfare det samme som en rejsende tilsynsmand, der fortæller: ’For nylig spurgte jeg efter en nydøbt søster og fik at vide at hun ikke havde været til møde i fem uger. Jeg bad en søster ringe til hende og sige at vi gerne ville besøge hende næste dags formiddag. Den nydøbte søster blev glad. Under vor drøftelse indrømmede hun at hun havde været „langt nede“ åndeligt talt. Hun havde ikke gjort sig klart at hun var så åndeligt syg, eftersom hun havde haft til hensigt at gå til møderne. Under vort besøg i menigheden kom hun til det offentlige foredrag og gik også med ud i tjenesten; vort hyrdebesøg havde altså en god virkning.’
8 Sådan at hjælpe dem der „farer vild“, er en meget væsentlig del af vor kristne tjeneste. Når ældste og andre kærligt hjælper de vildfarne med at overvinde deres hindringer, vil mange „små“ der er åndeligt svage blive hjulpet til at vokse sig stærkere, til ære for Jehova.