Jeres tjenestemøder
Ugen fra 13. november
15 min. Sang nr. 58. Livlig drøftelse af brevet fra afdelingskontoret, og lokale meddelelser.
15 min. „Vær glade forkyndere.“ Tilsynsmanden for arbejdsmarken og to andre brødre (ikke nødvendigvis ældste) drøfter artiklen uformelt, og tilpasser den til behovet og de lokale forhold.
30 min. Find ligesom Paulus glæden ved at tjene Gud. Drøft følgende med tilhørerne:
(1) Alle kristne ønsker at finde glæde i Jehovas tjeneste.
Definition af glæde: Forventning om noget godt; en lykkelig tilstand; jubel.
Jehova ønsker at hans tjenere må glæde sig over deres tjeneste. (Præd. 5:18)
(2) Glæde i tjenesten mulig til trods for problemer eller modgang.
Godt eksempel i Paulus. Udvalgt som apostel til nationerne. (Apg. 9:15)
Hvilke genvordigheder kom han ud for i sin tjeneste? (2 Kor. 11:23-28)
Hvordan så Paulus alligevel på samværet med brødrene, så han endog var villig til at rejse til fjerne lande for at være sammen med dem? (Rom. 1:10-12; Filem. 7)
Hvordan så Paulus på det at hjælpe og vejlede sine brødre? (2 Kor. 4:1, 15, 17; Fil. 3:1)
Hvordan vurderede Paulus glæde i Guds tjeneste sammenlignet med materielle goder? (Fil. 3:7, 8)
Hvad holdt Paulus blikket rettet imod for at kunne bevare glæden ved tjenesten? (2 Kor. 4:18)
Hvilke problemer kan vi møde i dag i tjenesten for Gud?
(Drøft problemer I møder i tjenesten i jeres distrikt, eller personlige problemer som nogen har.)
(3) Hvad vil hjælpe os til at finde glæde i Guds tjeneste, trods vanskeligheder? (Belys følgende skriftsteder.)
Hvordan kan vi opnå glæde, i betragtning af at det er en af Guds ånds frugter? (Gal. 5:22; Luk. 11:13)
Hvordan kan det at gøre noget for andre, hjælpe os til at finde glæden i dag? (Apg. 20:35)
Hvilken indstilling vil hjælpe os til at bevare glæden når vi er udsat for forfølgelse? (Matt. 5:11, 12)
Hvad vil hjælpe os til fortsat at finde glæde i tjenesten for Gud? (Rom. 12:12; 14:17; Hebr. 12:2)
(4) Lad os fortsat glæde os over tjenesten for Gud, idet vi således efterligner Paulus’ gode eksempel i bevidstheden om at vor trofaste tjeneste glæder Jehova. (Ordsp. 27:11)
Sang nr. 101 og bøn.
Ugen fra 20. november
20 min. Sang nr. 23. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Artiklen „Hvad mener de unge?“ (Vagttårnet for 15. november 1977) behandles af en ældste der drøfter indholdet med en gruppe unge, fortrinsvis i alderen fra 16 til 22 år. Analysér de fleste verdslige unges tankegang; indhent kommentarer til hvordan dette samstemmer med det som iagttages lokalt. Drøft hvordan oplysningerne kan være en hjælp når der forkyndes for unge mennesker. For eksempel: Vi kan give udtryk for at mange unge ganske rigtigt kun stoler på sig selv. Denne ’lev-i-nuet’-indstilling kan vi kæde sammen med den pessimistiske indstilling de unge har til fremtiden, og derpå vise hvad Bibelen siger. Det at de unge er tilbøjelige til at mene at fremtiden vil blive værre, kan vi bruge som grundlag for at skabe interesse for Guds måde at tilvejebringe en bedre fremtid på. Vis også hvordan sådanne oplysninger kan hjælpe forældre der er Jehovas vidner til bedre at forstå hvad deres sønner og døtre er udsat for.
25 min. „Forkynd for en eller anden hver dag.“ Opmuntrende foredrag over artiklen. Indbefat to eller tre lokale oplevelser (forberedt på forhånd). Lad tilhørerne bidrage med supplerende oplevelser hvis tiden tillader det.
15 min. Interview med forkyndere der har haft interessante eller opmuntrende erfaringer ved at tale med deres sygekasselæge, sagfører eller sygeplejerske om ’Blodbrochuren’. Punktet bør være forberedt (Hvis der ikke er nogen oplevelser kan de ældste bruge tiden til at udfylde et lokalt behov.) Sang nr. 24 og bøn.
Ugen fra 27. november
15 min. Sang nr. 5. Lokale meddelelser og kommentarer til Titus 3:1-3, 8, der understreger behovet for at fortsætte med at gøre „gode gerninger“ som er til gavn for andre.
25 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — ved at vi koncentrerer os om Bibelen.“ Artiklen behandles med spørgsmål og svar. Broderen der behandler dette punkt må have forberedt en realistisk demonstration, idet han benytter en ældste eller en dygtig forkynder til at vise hvordan månedens samtaleemne effektivt kan anvendes i en bibelsk drøftelse.
20 min. Den broder der koordinerer kampagnen med ’Blodbrochuren’ aflægger rapport. Han vil skitsere hvad der er udrettet, indbefattet interessante betragtninger eller oplevelser som er et resultat af kampagnen, og hvad der endnu står tilbage at gøre. Hvis det ønskes kan dette punkt behandles ved at broderen lader et panel aflægge rapporten. Sang nr. 107 og bøn.
Ugen fra 4. december
15 min. Sang nr. 32. Lokale meddelelser. „Hjælp ’disse små’.“ Holdes som et foredrag der forklarer hvad der kan gøres lokalt for at undgå at nogle bliver uvirksomme. Indbefat lokale oplevelser fra nogle som er blevet hjulpet til at genoptage tjenesten og samværet med Guds folk.
20 min. Påbegynd studier med Bibelen. Tilsynsmanden for bibelstudiearbejdet behandler dette punkt. Han bør have en erfaren forkynder eller pioner til at demonstrere hvordan man kan bruge Bibelen til at påbegynde et studium ved første besøg. Demonstrationen bør være realistisk og tilpasset de lokale forhold, med anvendelse af et samtaleemne som har vist sig at være godt i distriktet. Vis hvordan forkynderen indleder, retter opmærksomheden mod Bibelen, og foreslår den besøgte at hente sin bibel hvis der spores interesse. Forkynderen stiller passende spørgsmål og sammen slår de op i den besøgtes bibel. Forkynderen aftaler næste besøg for at de kan drøfte flere spørgsmål. Tilsynsmanden for bibelstudiearbejdet slutter med at tilskynde alle til at benytte Bibelen i tjenesten for at de kan få gode resultater.
25 min. Få fat i „ånden“ i Jesu tjenestevejledning. Hvis Jesus ledede et tjenestemøde ville vi alle være til stede og lytte. Og Jesus ledede virkelig et sådant møde. Mattæus, 10. kapitel. Instruktioner som han gav til de tolv apostle før de blev udsendt to og to. Analysér hvordan vi kan anvende hans vejledning lokalt. (1) Bemærk hvordan han så på menneskers åndelige behov. (Matt. 9:35-38) Derfor udsendte han apostle. Selv om vi ingen myndighed har til at helbrede syge, føler vi så alligevel at vi er „udsendt“? (Vers 5) Det burde vi. (Matt. 24:14) (2) Hvad bør vi lægge vægt på? (Matt. 10:7) Vi må opfordre folk til at se med i Bibelen, hvor Riget er det fremherskende tema. (3) (Vers 8) Vi afholder os ikke alene fra at opkræve penge for det vidnesbyrd vi aflægger, men viser også en offervillig indstilling — vi ønsker virkelig at give os selv. Det vil hjælpe os til at bevare et ret motiv. Versene 9 til 14 omhandler vejledning med hensyn til at logere i folks hjem. Skønt vi sjældent gør dette i dag, bør vi alligevel lære af den indstilling Jesus fremholdt. Et positivt ønske om fred med dem vi besøger, og kun hvis de ikke tillader os at hjælpe dem, ’ryster vi støvet af vore fødder’. Ingen negativ indstilling til folk, hellere håbe på et godt resultat. Hvordan kan et sådant syn bevares? (4) (Versene 16-22) Apostlene gik ud i uvenligt distrikt; lokale religiøse ledere ville lægge hindringer i vejen. Eftersom de måtte forkynde den gode nyhed blandt ulveagtige modstandere, skulle de være „forsigtige som slanger“ — fjerne sig fra vanskeligheder hvor de kunne, ikke være dumdristige — men uskyldige med hensyn til at gøre ondt, ikke give igen med samme mønt over for modstandere. Hvordan kan principperne anvendes lokalt? Hvis de blev arresteret skulle de ikke være bekymrede for hvad de skulle sige i retten; den hellige ånd ville hjælpe dem. Det betyder ikke at vi skal lade være med at forberede os til tjenesten, men viser at vi skal bede om Guds ånd.
Hvad kan vi lære af Mattæus, kapitel 10? Bør følge Jesu eksempel: Være oprigtigt interesseret i folk; undgå konfrontation med modstandere når det er muligt; understrege håbet om Riget; ikke ophøre med at fortælle andre om den gode nyhed.
Vi er stadig væk underlagt hans befaling og har forvisning om at han vil være med os når vi fortsætter. (Matt. 28:19, 20) Sang nr. 66 og bøn.