Menighedens møder — 2. del: Menighedsbogstudiets betydning
1 Alle menighedens medlemmer kan få stort personligt udbytte af bogstudieordningen. I nogle henseender giver denne ordning et udbytte man ikke direkte opnår gennem andre af menighedens foranstaltninger.
2 Det hænger sammen med at man gennem bogstudieordningen ikke alene får et grundigt og detaljeret studium af bibelske emner, men også kan få personlig hjælp, åndelig støtte, samt vejledning, tilskyndelse og anvisninger der tager sigte på vor personlige indsats i forkyndelsen.
Hvordan man får gavn af det
3 Det grundlæggende aspekt ved bogstudiet er at alle i menigheden her har lejlighed til at tilegne sig vigtig bibelkundskab. Studielederen er selv optaget af at studere Guds ord. Han er kvalificeret til at hjælpe den enkelte — ikke alene til at forøge sin bibelkundskab, men også til at anvende den i praksis.
4 Hvad vor egen indsats i forbindelse med studiet angår, gælder princippet: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ Hvis man er grundigt forberedt og parat til at deltage i fællesdrøftelsen, får man et livligt studium til stor gavn for alle som er til stede. — Apg. 20:35.
5 Desuden er bogstudieordningen et middel hvormed Jehova opfylder sit løfte om at yde alle i sin åndelige hjord personlig hjælp efter behov. (Es. 40:10, 11) Den broder der leder studiet, er i de fleste tilfælde ældste. Som hyrde ligger det ham særligt på sinde at ’mærke sig hvorledes småkvæget ser ud’. (Ordsp. 27:23) Når han lærer dig godt at kende kan han være opmærksom på dine åndelige behov. Han kan være med til at opbygge din åndelige styrke.
6 Endelig spiller bogstudieordningen en vigtig rolle i udførelsen af forkyndelsen i menighedens tildelte distrikt. Der træffes foranstaltninger til at alle kan have en fuld andel i denne hellige tjeneste. Studielederen fører an i arbejdet og hjælper gruppen som et hele og tilskynder den enkelte til at være regelmæssigt med i arbejdet.
7 Hvis alle samarbejder på de her nævnte områder, vil bogstudiegruppens medlemmer være nært knyttet til hinanden. Når de gør dette af hjertet, viser de den kærlighed der skulle kendetegne Jesu sande disciple. — Joh. 13:35.
Vær med
8 I ugen fra 16. november begyndte vi i grupperne at gennemgå bogen Vælg den bedste livsform. Mange af os har sikkert allerede læst bogen igennem og vil nu være glade for et grundigere studium af stoffet. Og for dem der endnu ikke har læst bogen, er der naturligvis mange værdifulde ting at hente ved studiet.
9 Denne bog, der jo er bygget over Peters inspirerede breve, indeholder megen vejledning som er rettet til menighedens medlemmer. Den er en stor hjælp for os i det udholdenhedsløb vi alle deltager i. Vær besluttet på nu at overvære studiet regelmæssigt for at få det fulde udbytte af den nye bog.